Uge 16 - Sydlige Patagonien

Vi starten denne uges beretning med et lille quiz spørgsmål : Hvor mange grader bør man maskinvaske et digitalt spejlreflekskamera ved ? Svaret følger længere nede ..

Efter at være taget afsted fra Puerto Madryn mandag eftermiddag, ankom vi til El Calafate tirsdag aften - med et skift af bus i Rio Gallegos, og 4 timers venten på næste bus. Det blev til en tur på ialt 27 timer, før vi kunne checke ind på MarcoPolo Inn, og få et velfortjent bad. 4 overnatninger har vi dette sted, og det har vist sig at være ganske godt. Hver aften serveres der hjemmelavet mad og en tilhørende øl/glas vin for 20 pesos (ca. 38 kroner) - og så kan man trille lige i seng bagefter eller tage et slag billard. Så det har vi udnyttet nogle gange, og det har været helt rart ikke at skulle søge efter endnu en restaurant eller spisested hver dag. At det også er et rimeligt nyt hostel - med badekar (!), varme i gulvet og en god udsigt - skader jo heller ikke. Lidt dyrere end nogle af de forrige steder, men også meget bedre.

Det meste af onsdagen fik vi hurtigt brugt på at købe "gear" og udstyr til at trekke i - og til at kunne holde varmen i. Nu hvor vi har bevæget os ca. 1.000 kilometer yderligere sydpå, er det blevet lidt køligere og det har primært været de lange bukser og trøjer der har været brug for.

Torsdagen blev brugt på en tur, arrangeret af vores hostel, til Roca Lake, som er et smukt område, der ligger mellem El Calafate og nationalparken, og som mest besøges af de lokale. Så her havde vi lidt tid til at trave rundt og vi fik også spottet et par rovfugle undervejs (måske endda en kondor ?). Derefter kørte vi over til Perito Moreno gletcher, som er den primære årsag til at El Calafate er overrendt af turister. Det er en relativ stor gletcher der ender i vand, og som "kælver" isstykker fra ca. 50 meter over vandoverfladen; den flytter sig ca. 2 meter dagligt, så det er en del is der skal "afleveres". Når man stod i nærheden af den, kunne man høre den sprække og "vride" sig konstant. Ganske spektakulært, omend vi ikke så de helt store stykker vælte ud i vandet.



Fredag var afsat til den helt store (og dyre !) aktivitet : at trekke rundt på gletcheren. Det startede med afhentning kl. 07.00 om morgenen, en tur ud og se på gletcheren (igen), og derefter en kort sejltur over til den første base. Her fik vi udleveret udstyr, og gik derefter 1 times tid, før det var tid til at komme ud og gå på gletcheren. Til formålet fik vi spændt is-sko udover vores sko, så vi kunne trave rundt uden at falde og vi fik påmonteret sikkerhedssele(!) så vi kunne blive reddet, hvis vi skulle falde i en spalte. Det var en temmelig speciel oplevelse at være på gletcheren; den har nogle meget stejle og dybe sprækker rundt omkring, som fremstår i klare blå farver - og som man så går på tværs af, når de er smalle nok. Og så løber der vand i "isfloder" rundt om en, selvom hele gletcheren ikke er ved at smelte. Isen er også ekstrem "solid" og hård, så man kan stå helt ude på kanten og kigge. Virkelig en oplevelse. Efter at have indtaget frokosten ved en sø (på gletcheren), og gået i lidt over 3 timer, nåede vi tilbage til "fastlandet". Det hele blev sluttet af med et glas whiskey - tilsat Perito Moreno is - med gletcheren som baggrund.


Dagen efter stod vi tidligt op og sluttede vores ophold i El Calafate; vi tog en "kort" bustur til Puerto Natales på 6 timer, som tog os over grænsen til Chile. Denne mindre by er typisk udgangspunktet for ture til den nærliggende nationalpark Torres Del Paine, så den er også rimelig præget af turisme. Ved ankomst til byen var det ved at være tid til at få vasket tøj igen, så vi gik direkte til nærmeste vaskeri og afleverede vasketøjssækken. Da vi senere på aftenen afhentede vasketøjet, fik vi også lige udleveret vores kamerataske med ordet "Mojado !". Det fangede vi ikke lige til at starte med, men nu vil vi altid huske, at det betyder "våd" på spansk - og indeni fandt vi vores dyre kamera/linse, som ikke lige havde overlevet en kilovask på 60 grader. Det tog os lige et par timer at komme os over den oplevelse, specielt når man reflekterede lidt over hvad man kunne få for ca. 6.000 kroner. Og - nu var vi så kun udstyret med et lille, almindeligt kamera; ikke helt det bedste når nu Torres Del Paine, med sin fantastiske natur, var næste sted vi skulle hen. Nå - trods alt er det kun penge og døde ting, men dog stadigt superærgeligt. Beskyt aldrig dine elektronik dimser ved at pakke dem ind i vasketøjet !

Søndag/Mandag brugte vi på en tur til Torres Del Paine. Den er berømt og berygtet blandt trekkere, og de lidt mere rutinerede tager en 4-5 dages tur ind i parken, hvor man kan trekke "W-ruten", som tager en til de primære højdepunkter og steder rundt omkring i parken. Man kan så enten vælge at campere eller at sove indendørs på 8-12 mandsstuer. Vi var lidt mere beskedne, så vi tog først en 10 kilometers tur til et udsigtspunkt hvor frokosten blev indtaget. Derefter tog vi tilbage til start-punktet på W-ruten, og gik de ca. 15 kilometer, som tog os til El Chileno refugiet, hvor vi fik aftensmad og en seng at sove i. Ikke så ferie-agtigt at sove i 3-lags køjesenge og fælles bad, men vi faldt dog hurtigt i søvn, efter en lang dags vandring. Set i bakspejlet var 24-25 kilometer nok liiige i overkanten for et par utrænede hikere som os - også selvom vi kun har en lettere oppakning med.

Næste morgen stod vi op kl. 05.00, fik lidt morgenmad og gik derefter afsted igen med vores små rygsække. Efter 2 timers vandring, nåede vi op til toppen af Mirador Del Torres - som er et fabelagtigt syn; og som nok er højdepunktet for mange trekkere i parken. De sidste 300 meter er mere en klatretur end en hikingtur og man klatre over klippestykker, temmeligt stejlt, men man belønnes med synet af "Las Torres", som spejler sig i en smeltevandssø, når man når op på toppen. Kl. 14.30 var vi tilbage hvor vi startede, trillede tilbage til Puerto Natales - lidt trætte - og kunne checke ind på vores hostel igen, og få et velfortjent bad - samt en god seng at sove i.



Så en uge med masser af store naturoplevelser - og lidt mere erfaring om at vaske. Næste stop er Punta Arenas (Chile) og Ushuaia (Argentina).

Uge 15 - Buenos Aires og Puerto Madryn

Vi var ganske veludhvilede da vi ankom til Buenos Aires lørdag, så efter at have afleveret vores bagage på vores hostel, drog vi afsted mod byens kirkegård. Den er berømt for sine marmormausolæer(staveplade!) og det er også her at Argentinas berømte Evita, Eva Peron, er begravet. Et noget specielt sted,i forhold til en almindelig dansk kirkegård. Der var ikke rigtigt noget med "De Ukendtes Grav" - man er mindre beskeden i Buenos Aires (ihvertfald denne kirkegård). Der var mindesten i flere etager, med mandshøje engle og små private kapeller man kunne gå ind i. Kirkegården var endda så stor, at der var gadenavne, for at man kunne finde rundt.



Generelt har vi brugt dagene i Buenos Aires på afslappet sight-seeing. Nationalhistorisk museum var desværre lukket pga renovation, men til gengæld var møntmuseet åbent!! Noget nørdet sted, men de havde eksempler på pengesedler fra de perioder hvor Argentinas inflationen løb løbsk (1.000.000 Pesos sedler), og der var gratis adgang... Et par af de andre steder vi ville se var også lukket, så det har mest af alt været et par traveture rundt i byen, der har fristet os.

Vi overværede også et tangoshow, mens vi var der, med både dans og sang - bestemt bedre og mere underholdende end forventet. Vi så katedralen, hvor landets berømte befrier, José de San Martin, er stedt til hvile samt trillede en tur med metroen, som stadig havde de oprindelige vogne! Det blev også til et besøg på en fregat i havnen, et flydende museum for Argentinas første flådeskoleskib. La Boca var vi også lige forbi, et underligt område, som angiveligt var noget at det mest oprindelige Buenos Aires, men den store turistmølle havde været og slettet det meste af det ægte og fordoblet priserne i forhold til resten af byen. Så efter 30 minutter var vi retur igen.

Menuen har stået på voldsomt meget kød!! Generelt er mængden af kød større end man er vant til og der er ikke så meget tilbehør. Vi besøgte en restaurant med fri buffet, fri salatbar, fri vin og dessert til DKK 100,- Så tænker man Jensens bøfhus, men kvaliteten på både kødet og vinen var lysår fra Jensens. Det var virkeligt godt; der stod 6-8 mand konstant og passede grillen, og så var det bare at fylde tallerkenen igen.... Vi spiste alt, alt, alt for meget og brugte dagen efter på at fordøje det (og pleje lidt milde tømmermænd)

Efter fire dage i Buenos Aires drog vi videre mod Puerto Madryn, endnu en laaang køretur, 18 timer, med natbus. Byen er udgangspunkt for besøg i Peninsula Valdez Nationalpark, hvor man kan se hvaler, pingviner og søløver. Stedet er berømt, fordi blandt andet den Sydlige Rethval, en bardehval, bruger bugten til at yngle i. Store flokke af hvaler kommer hvert år, for at føde unger, inden de drager videre mod Antarktis. Vi er her i slutningen af den sæson, men der er stadig hvaler - man skal bare ud i båd for at se dem; ihvertfald tæt på, for til tider kunne vi se dem fra land selvom de var lidt langt væk. Vi har været på to ture. På første tur så vi to hvaler, en moder med unge, som lå og legede i vandet; det var ganske fantastisk, og vi syntes det var en stor oplevelse. Et par dage efter blev vi enige om at vi vist ikke havde set os helt færdige på de der hvaler, så vi tog afsted igen. Og anden gang var vi så heldige at hvalerne svømmede helt tæt på båden, og nærmest ind under den. Vi stod i stævnen af båden, og kunne se dem ganske tydeligt. Meget store hvaler, meget stor oplevelse - faktisk så stor at Mette glemte at trykke på kameraet, så vi måtte købe en DVD med filmoptagelserne!



Derudover besøgte vi Trelew, som har Dinosaurusmuseum. Meget spændende, meget store skeletter, de fleste fundet i den provins (Chubut) vi er i. Samme dag tog vi til Gaiman. Vi havde læst i Lonely Planet, vores lille bibel, at det skulle være en lille, spændende by, oprindeligt grundlagt af walesiske immigranter, og der skulle stadig være spor af disse i sprog og bygningsstil. Vi forestillede os noget "Solvang i Argentina" men det var det langt fra. Der var ikke meget gang i den by. Der var dog et te-hus, som serverede eftermiddagste på den walesiske måde, med 10 forskellige slags kage og brød (sikkert lidt i stil med sønderjysk kaffebord). Vi spiste næsten op ! Vi nåede lige at runde en "junk-park" med mærkelige figurer lavet af genbrugsmaterialer inden vi fik slæbt os tilbage til Puerto Madryn, og kunne tømme hovedet for alt den sand, der havde hvirvlet rundt i Gaiman hele dagen.

Mandag d. 10 November stiger vi på bussen igen - og næste stop er El Calafate i det sydlige Patagonien. Endnu en laaang køretur på over tyve timer.

Uge 14 - Tilbage i Sydamerika og vand i lange baner

Efter at have brugt uge 13 i Danmark, var det tid til at komme tilbage til Brasilien, og genoptage vores tur.

Vi stod op søndag morgen 2.45 (!) for at hente Torben kl. 04.00, så vi kunne være i lufthavnen inden 04.30; fløj fra København til Amsterdam 06.00, skiftede fly imod Sao Paolo kl. 10.00 hvor vi så landede ca 18.30 lokal tid. Delte en taxi med nogle brasilianere ind til Barra Funda busstationen, hvor vi fik købt billetter til Foz de Iguazu. Her stod vi så på 20.15, og ankom meeeeeeeeeget trætte mandag kl. 11.30, efter at have været på farten i små 36 timer.
Vi fik fundet vores hostel efter en lille gå tur - nogle OK værelser selvom der er lidt larm pga. ombygning. Men til 150 kroner er det fint. Vi fik lige et par timer på øjet, før vi tog en tur rundt i byen og fik lidt at spise. Vi endte på et meget lokalt sted hvor vi for 50 kroner (!) fik en ret hver og noget at drikke. Vi sov RIGTIGT godt til dagen efter.

De næste par dage stod i vandfaldets tegn. Vi har besøgt Iguazu vandfaldene, og set dem fra både Brasilien og Argentina. Det er helt fantastisk, meget store vandfald med masser af vand i (timingen har været helt rigtig i forhold til regntiden). På Brasilien-siden har de bygget en platform ud i vandet, så man står nærmest på kanten af et fald og kigger ned. I Argentina har de Djævelens Svælg, hvor vandet falder ned i en kæmpeslugt. Vi har taget en million billeder, men det er svært at gengive hvor fantastisk stort, imponerende og larmende det er.



Udover selve vandfaldene besøgte vi også en dæmning, Itiapu Dam, som p.t. er verdens største hydro-dam - betydeligt større end f.eks. Hoover Dam i USA, men også meget nyere. Vi tog den lange 2 1/2 times tur, hvor vi bl.a. kom helt ned og så en af turbinerne, samt den næsten 1 kilometer lange turbine hal. Vældig imponerende. 50/50 ejet af Brasilien og Paraguay, men sidstnævnte bruger kun 8-9% af strømmen til at dække 90 % af deres forbrug; resten sælges tilbage til Brasilien.



Det er et meget frodigt område vi er i. Alting er meget grønt, og det regner hver eftermiddag, styrtregn, men vi har været heldige, at det har holdt tørvejr, mens vi kiggede på vandfald. Vi har set helt utroligt mange sommerfugle, men de er lidt svære at fotografere! Vi har ikke set så meget andet dyreliv, der er for mange mennesker ved vandfaldene formentligt, så vi valgte at besøge et Wildlife Rescue Center, som tager skadede, nødlidte dyr ind, og evt. genudsætter dem, hvis de kan overleve. De havde en del fugle, også rovfugle, som de opdrættede, hvilket er lidt af en præstation, da de er svære at få til at yngle i fangenskab. Vores guide talte engelsk med så tyk accent at vi forstod ca. 30% af hvad han sagde, men det var okay interessant alligevel !

Sidst på eftermiddagen fredag afrejste vi mod Buenos Aires, en lille bustur på cirka 17 timer. Vi havde valgt luksus businessclass bus, fordi prisforskellen var så lav på de forskellige klasser og vores første bustur fra Sao Paolo havde ikke ligefrem været behagelig. Og luksus var det, vi fik serveret mad og vin og det var helt vilde sæder, de kunne lægges helt ned, og fodstøtten kunne hæves så man lå helt udstrakt. Man fik udleveret et lille tæppe og pude, og så var det ellers afsted til drømmeland.

Uge 12 - Brasilien og afbrudt rejse

Senest har vi været 3 dage i Parati - en mindre, historisk by, ca. 200 km syd for Rio. Parati har en meget velbevaret bymidte, som minder lidt om de gamle gader i Ærøskøbing; masser af farver og "gammeldags" udseende bygninger. Den har tidligere været centrum for guld-transport og kaffe-transport, nutildags er den mere et afslappet sted for turister. Vi har boet på et belgisk/braziliansk "Pousada", som er en slags bed-and-breakfast; ejeren taler engelsk og tysk, og har god humor. Lille sted - vi er de eneste indtil sidste dag; og prisen inkluderer en fornuftig morgenmad med rundstykker og ost ! dejligt.



Vi har spist brasiliansk (2 personer om en ret; kød-gryde); og så prøvet at være "over grillen" på en rigtig god restaurant; grillede rejer og grillet kylling - og misandten om ikke desserten ligeledes var grillet - bananer med karamelsauce. Herligt.

Dag 2 havde vi booket os på en heldagstur rundt til en række mindre vandfald, en orkide-farm samt 2 destillerier, hvor de brygger den brasilianske brændevin Cachaca, der danner basis for nationaldrikken Caipirinha; forfriskende, men også noget man sikkert nemt kan blive fuld af. Vi badede i vandfaldene, bortset fra det, hvor de "skøjtede" ned ad klipperne, fordi vandlaget var så tyndt. De lokale vovehalse gav en lille opvisning.



Efter et par dage i Parati, tog vi bussen til Rio. Her fandt vi endelig (via nettet), et sted vi kunne sove billigt (ca. 30 USD), som ligger i en favela i Leme. Efter at have diskuteret priser længe på busstationen, endte vi med en taxi til 35R - de skulle så lige finde en chauffør der ville køre til den pris (!)
Leme er lidt specielt; ifølge guidebogen vistnok farligt, men det ligner nu meget andet vi har set. Slummen er ikke så slum-agtig endda; ihverfald ikke lige hvad vi kan se - og vi bliver væk fra de mere specielle steder. Mattias, som har dette hostal, brugte lige 15 minutter på at vise os rundt i kvarteret;

Planen var så at blive 3 dage i Rio, men det blev ikke til noget. Da vi tjekkede vores e-mail fredag aften, lå der besked om at ringe hjem, og desværre var Mettes far død, sent torsdag aften, så vi måtte arrangere hjemrejse til Danmark. Dette kunne første lade sig gøre den efterfølgende aften, så vi tilbragte nogle meget lange timer i Brasilien, mens tankerne hele tiden gik til danmark....



For at få tiden til at gå, inden vores returrejse, besluttede vi os for at vandre op ad Corcovado-bjerget, op til Jesus-statuen som kigger ud over hele Rio. Meget imponerende, og også lidt symbolsk. Vi var de eneste der var gale nok til at GÅ op ad bjerget, så vi havde fred og ro, til at tale og tude.

Flyveturen hjem til Danmark var lang og hård på alle måder, og vi var på det tidspunkt meget i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle rejse ud igen. Det var meget mærkeligt, at vende tilbage til Danmark, i så sørgelig en anledning, meget tidligere end planlagt.
Men efter lidt tid sammen med familien, hvor tingene faldt lidt til ro, besluttede vi os for at fortsætte. Noget af grundlaget, for vores rejse, er jo netop, at vi rejser, på dette tidspunkt i vores liv, fordi vi kan; vi ved jo ikke hvad morgendagen bringer. Så efter 8 dage i Danmark vil vi genoptage rejsen, og håber på at finde rejselysten igen.

Uge 11 - Galapagos øerne

Mandag d. 6 oktober ankom vi til Galapagos Øerne, som ligger ca. 1.000 kilometer udenfor Ecuadors kyst (og hører til Ecuador). Her har vi booket os ind på et 5 dages/4 nætters "cruise" på en motoryacht rundt til forskellige øer, hvor det primære mål er, at se på dyr og natur. Skibet har ca. 40 år på bagen, og er indrettet med 10 private kahytter, med eget toilet/bad. Lidt småt, men dog OK.

Vores rejsefæller er en noget blandet skare; vi har selskab af 7 "ældre" svenskere, hvoraf flere af dem støtter sig kraftigt til deres vandrestokke - men de er ganske søde. Derudover 2 midaldrende hollandske kvinder, 1 hollænder/schweizer, et yngre par fra England, et par fra Schweiz, et fra Tyskland og et fra Spanien. Alderen spænder fra start-af-20'erne til +70 år :)



Derudover er der personalet som er 7-8 mand der sørger for at vi kommer rundt mellem øerne, sørger for mad og forplejning, og så to guider der fører os rundt på land. Vores guider har også været lidt af en oplevelse; det har været to lidt ældre herrer, hvor den ene talte engelsk med en heftig accent. Standard fraserne ".. it can become 50 years about .. " og ".. its endemic in this island, yes .. " har nok for alvor banket sig fast i vores hoveder. Den anden guide var +50 år, talte meget lidt engelsk, og opførte sig iøvrigt som en 16 årig, med et meget specielt grin. Han var den primære guide på snorkelingturene, og prøvet så iøvrigt undervejs at lære mere engelsk. Men superflink og virkelig en humørbombe !

Turen har fulgt samme "mønster" alle dagene. Vi har lagt ud med en tidlig morgenmad kl. 07.00, efterfulgt af en tur på land på et par timer og typisk en times snorkling; derefter frokost og en mindre sejltur på 1-2 timer hen til det næste sted hvorefter der er en ny tur på land nogle timer. Briefing kl. 18.30, og aftensmad ca. 19.00 hvorefter skibet er sejlet afsted i 4-6 timer (typisk i høj bølgegang) og så har vi ligget for anker resten af natten, indtil næste morgen. Der har ikke været det helt store "aftenliv", for det har drejet sig om at nå ned i kahytten og falde i søvn, inden at man blev alt for søsyg på aften/natteturen. Nogle nåede det ikke altid, og måtte ty til agterdækket - og efterlade måltiderne over bord.
Og så bliver man skam sulten af at være på havet .. Vi har hver dag støvsuget bordet for al den mad der er blevet sat på det (suppe, hovedret, frugt til frokost / hovedret, dessert til aften) - meeeeeen, portionerne har heller ikke været for store. Og så er det jo skidt at der er langt til nærmeste kiosk. Vi var lige ved at kunne sælge en lille Toblerone chokolade for 10 pund. Måske var der nogle forretningsmuligheder her ?



Turen har været helt forrygende når det gælder natur og dyr. Dyrene har været rimeligt ligelade med os, og ofte har vi travet lige forbi dem, uden at de lader sig mærke af det. Til tider måtte vores guide endda "skubbe" til en fugl, før at den ville flytte sig fra vores afmærkede gangsti (vi fik anmærkninger af guiden hvis vi trådte udenfor).

Vores båd er det meste af tiden blevet fulgt af kæmpe fregatfugle .. og typisk af et par pelikaner der lige skulle bruge et lift. Andre spændende fugle har været albatrosser (både på land og i luften), blåfodet sule (boobie) og lyserøde flamingoer.
Derudover har vi set masser af iguanaere - temmelig store "øgler" - både på land og i vand (marineiguanaer); fantastiske farver og størrelser på op til en meter. Der har også været flotte krabber, masser af søløver - til tider lidt mange, og så er vi under vores snorkling ture flere gange stødt på store havskildpadder under vand (60-100 cm i diameter), hvor man har kunnet svømme helt tæt på dem. Fantastisk ! Et lidt specielt syn var det også, da vi i vandkanten kunne se rokker, ligge helt tæt på land i brændingen - man kunne have "fisket" dem med et spyd uden de store problemer.



Vores rute har været Baltra Beach, Santa Fe island, Plazas Islands, Espanola, Floreana og Santa Cruz. Fredag aften lå vi for anker ved en havneby, så vi kunne komme i land og hærge en bar. Det blev til et par drinks og en egen-betalt bådtaxi tilbage, fordi vores skib havde glemt os.
Lørdag morgen nåede vi lige en tur forbi Darwin Research Station og så kæmpelandskildpadder (i fangeskab/opdræt), inden vi med bus kørte tværs over Santa Cruz til vores fly - retur til Quito.

Lige inden vi forlod skibet skulle vi igennem en lidt syret drikkepenge-seance, hvor hver kahyt meget behændigt fik udleveret 2 kuverter - en beregnet til guider/en beregnet til personalet; og så var der ellers "frivillige" retningslinier klistret op i kahytten for hvor meget det var normalt at give; vi afleverede 40 USD og synes det var rigeligt oveni de ca. 2500 USD vi allerede havde betalt for hele turen. Men, vores svenske rejsevenner gik helt op i limningen og ville klage til deres selskab. Det lod til at ødelægge hele turen for dem, selvom de de jo bare kunne have afleveret en tom kuvert .. Tjah.

[Flere billeder fra Galapagos]

Vel tilbage i Quito tog vi lige endnu en nat på samme hostel som tidligere; og søndagen brugte vi på en egen arrangeret rejse med offentlige transport til Mitad de Mundo (midten af verden), som markerer 0-grader syd/nord på jordkloden. Sidst på eftermiddagen tog vi så til lufthavnen, og tog fly afsted - først til Lima og derefter til Sao Paolo, hvor vi ankom ca. 08.00 om morgenen. Godt trætte tog vi en bus til Parati, hvor vi ankom 18.00 mandag aften. Puuuha - lang tur og meget trætte.



Men nu står den så på Brasilien !