Uge 32 - Kathmandu og Bangkok

Efter i denne uge at have taget den LANGE tur tilbage til Kathmandu fra Pokhara, var vores plan at bruge det meste af tiden udenfor Kathmandus kaos, og derfor havde vi udset os Bakthapura og Bodnath som to destinationer, hvor vi ville bruge et par dage hvert sted. Det viste sig dog rimeligt hurtigt, at vi havde "overfortolket" vores guidebog. Bakthapura har et par pæne centrale pladser med store templer, som er afspærret for trafik (tak !), men efter at have brugt et par timer på dem og set på butikker, var der ikke umiddelbart det helt store tilbage at bruge tiden på. Det var ikke rigtigt muligt at gå ind i hverken templer eller paladser, og så er vi nok efterhånden lidt "mætte" når det gælder hindu-templer. Derfor blev det kun til en enkelt overnatning, før vi hyrede en taxi til Bodnath. Det havde også lidt at gøre med, at vi ikke kunne få vasket tøj i Bakthapura (det ville tage 2 dage pga. strømmangel).

Bodnath byder primært på tibetansk kultur, og indeholder en kæmpe stupa, samt en række klostre som dog lige var lukket da vi var forbi. Byen viste sig dog at ligge temmeligt tæt på Kathmandu, så den i realiteten er en forstad til byen, hvilket ikke helt fremgik af vores guidebog. Så istedet for at overnatte her, endte vi med at trille tilbage til vores velkendte Hotel Fuji i Kathmandu, og checke ind for de kommende 3 nætter. Så meget for at prøve noget nyt. De sidste 2 dage i Kathmandu gik derfor istedet med at få fulgt op på diverse hængepartier på bloggen og mailen, få bestilt hotel i Bangkok, læst, og iøvrigt slappe lidt af. Den sidste dag blev det dog til stor-shopping af souvenirs, hvor vi næsten løb tør for penge inden vi fik vores sidste middag i byen.



I Kathmandu er alt ved det "gamle" hvilket betyder, at strømmen bliver tændt og slukket af elværket efter en plan, som giver 4 timer med strøm, 8 timer uden, 4 timer med strøm osv. Det gør så, at byen liver op/ned med strømmen, bortset fra alle de butikker / restauranter / hoteller, som har anskaffet deres egen generator, der så står ud på gaden og pulser løs. Og det er en, del skal vi hilse og sige. Så når først strømmen ryger f.eks. kl. 24.00, så vækkes man af hotellets generator, der starter op for at give nødstrøm. Det betyder, at man kan få en enkelt pære tændt i sit værelse, men resten virker ikke. Ret besynderligt og ekstremt irriterende når nu ens computer og kamera er lav på strøm.

6. Marts gik turen videre til Bangkok (i Thailand). Vi havde en rimelig smertefri tur ud af Kathmandu og ind i Bangkok. Efter at været kommet gennem utallige checks af os selv og vores bagage, samt fået talrige stempler på vores billet, ankom vi kl. 13.00 til Bangkok. Her er der virkelig en forskel til Indien og Nepal. Bangkok er ligesom f.eks. Hong Kong en meget mere "velorganiseret" storby, hvor man ikke rigtigt mærker, at man er i en anden verdensdel. Eller rettere : man mærker ihvertfald, at man ikke længere er i Delhi ! De første par nætter har vi booket os ind på et lækkert hotel (50$ pr. nat) i et kæmpeværelse med kingsize seng, overdådig morgenmadsbuffet, gratis, trådløst internet - og så er der STRØM hele tiden.

Vores 3 alene-dage i Bangkok har vi primært brugt på at shoppe. Resten af fredagen gik med at piske imellem 100-vis af kamerabutikker, som alle havde masser af billige Nikon og Canon kameralinser (ja, det emne er oppe igen) - men INGEN havde Sony. Vi blev sendt rundt imellem alle de forskellige butikker, som bestemt mente at oppe/nede på næste etage, da havde de hvad vi ledte efter - for det her med at sige "nej" ligger ikke rigtigt i blodet. ENDELIG lykkedes det at finde en Sony kamera butik, og Henrik fik brugt 3.000 kroner på 2 minutter; men så er vi også udstyret med samme kombination, som da vi rejste hjemmefra for 7 måneder siden. Lørdagen gik med at tage ud til et lokalt marked med - vistnok - 15.000 stande (!). 20 minutter holdt vi til, og så var vi på vej tilbage til et airconditioneret indkøbscenter istedet, hvor det ikke blev til det store indkøb, men vi blev dog kølet ned. Søndagen gik lidt bedre, idet vi brugte en halv dag på at shoppe diverse ting-og-sager i MBK centeret. Henrik fik sit 4. eller 5. par solbriller og Mette fandt en vinke-kat (?!), efter at have talt om en i ugevis.

Maden i Bangkok har været lidt af et skift, og bestemt i den bedre ende, sammenlignet med Nepal. Vi har spist thai-mad alle dage, og det er dejligt at få noget velkrydret mad igen og til fornuftige penge. Vi bliver sikkert træt af grøn karry kylling og stir-fried kylling på et tidspunkt, men lige nu er det ganske lækkert. Og så er øl og frugtdrikke også værd at skrive hjem om.

Mandag skal vi mødes med vores nye turgruppe, som vi har 29 dage sammen med - lidt af en mundfuld. Så vi håber at de er OK at rejse sammen med (eller at de ellers hopper af halvvejs i Hanoi).

Uge 31 - Nepal og trekking

Denne uge startede i Kathmandu, hvor vi brugte noget tid på indkøb af bl.a. lidt erstatningstøj for stumper, der ikke længere hænger sammen. Da vi samtidigt har besluttet os for at gennemføre et flerdages trek, er pengene blevet lagt i butikker med (håber vi) rigtigt trekking tøj; resterne donerede vi til en indsamlingskasse for brugt tøj, så det forhåbentligt kommer lokale trængende til gode. Herefter er vi taget tilbage til Pokhara med bus (7 timer for at tilbagelægge 180 kilometer), hvor vi har booket et 5-dages trek, som skal tage os tæt på bjergene. Efter lidt diskussion frem og tilbage blev vi enige om at booke en kombineret guide/porter, som dels tager os turen rundt i området, og dels bærer noget af vores bagage, som dog er holdt på et absolut minimum. RIGTIGE trekkere bærer vel deres egen bagage, men nu er vi jo heller ikke rigtige .. endnu ihvertfald.

Vores trek startede onsdag morgen, hvor vi blev mødt af KB, som havde solgt os turen, og Kaji, som skulle være vores guide de kommende dage. Kaji var en høj, ranglet herre med et stort smil, og han talte rimeligt engelsk. Han kunne også et par tyske fraser, men det var vist mest for underholdningens skyld. Han virkede temmelig glad for at skulle afsted, sikkert også fordi det jo giver smør på brødet; ingen treks - intet smør (eller ris for den sags skyld).

Vores trek startede og stoppede i Naya Pul, som ligger lidt over en times kørsel fra Pokhara - noget længere, hvis man punkterer, som vi gjorde på hjemvejen.. Ruten tog os fra Naya Pul til Tikedungha (4 timer), til Ghoropani (6 timer), til Tadapani (5 timer), til Ghandruk (3 timer), og retur til Naya Pul igen (4 1/2 time), så det var ikke meget lange dage, vi havde, men det var dog nok til, at man blev pænt træt henad 20.00 stykker om aftenen, og sov rimeligt godt natten igennem. Dagene startede med morgenmad, derefter et par timers trek, med te-pause, en frokostpause på omkring en time, og som regel ankom vi til vores overnatningssted omkring klokken 14-15:00. Der lå en hel del små "restauranter" hvor man kunne spise frokost, langs med ruten, ligesom der også var rigeligt med "te-huse" hvor man kunne overnatte. Det var altsammen rørende billigt, men også temmeligt rustikt. Det var fantastisk, at man ikke behøvede at sove i telt, eller at slæbe sin egen mad, så gjorde det ikke så meget at soverummet var uopvarmet, og der var rimfrost på dynen om morgenen. Vores kontaktlinsevæske var så kold om morgenen, at det krævede lidt overvindelse at putte linserne i øjet. Jow, man har kuldefølere i øjnene.... Det var generelt småt med elektriciteten og opvarmningen,de steder vi overnattede. De havde vanddrevne, lokale elektricitetsværker, men de valgte alligevel at slukke om aftenen, så det var lidt af en ekspedition at skulle op og tisse om natten. Og koldt... Det ene sted var spisesalen opvarmet af en stor brændeovn midt i lokalet, det næste sted var den eneste opvarmning et kulbækken under bordet, og det sidste sted vi overnattede var der ingen varmekilde overhovedet, så vi sad og spiste aftensmad med jakke og hue på.
Menuen var kommunalt bestemt, så det var stort set de samme retter alle steder. Henrik spiste Dhal Baat næsten hver aften, en nepalesisk ret, der består af ris, karrygrøntsager, linsesuppe og fladbrød, som skulle være meget ernæringsrigtig, og Mette fik prøvet utallige variationer af stegte ris, med grøntsager. En aften faldt vi for fristelsen og købte "Pringles" chips.... vi tænkte ikke lige på at de var transporteret op på bjerget på ryggen af et mulddyr, så det var halvt rasp og halvt chips. Så kan vi lære det, kan vi.

Mette havde en fordom om, at det ville blive frygteligt anstrengende, at skulle følges så tæt med en fremmed i fem dage, men guiden var meget behageligt selskab, og lærte os et kortspil, som han (høfligt?) tabte de fleste gange, fulgt af kommentaren "I dont like this game !". Vi lærte ham at drikke varm chokolade med rom. Derudover mødte vi også andre trekkere undervejs, så man kunne udveksle vandrehistorier (!) Vi oplevede sågar at spille kort med en af de ansatte, på det ene sted vi overnattede; han var døvstum, så sproget var ikke noget problem, men det var lidt af en udfordring at lære ham reglerne!



Højdepunktet på vores trek var på 3. dagen om morgenen hvor vi fra Ghoropani kravlede op af Poon Hill kl. 05.30 (!!!) om morgenen, til 3200 meters højde, og på tæt hold kunne se solen stå op og belyse Annapurna Range. Det er en bjergkæde, hvor højden på bjergene ligger lige omkring 8000 meter, så det er nogle af de højeste i verden, selvom de ligger ca. 180 km fra Mt. Everest. Her var vi sammen med ca. 35 andre (gale) hikere, som alle kæmpede en smule for at holde varmen i den times tid solopgangen tog. Vel tilbage i Ghoropani kunne vi derefter spise morgenmad, før turen gik videre til næste destination. Vi kom forbi Ghandruk samtidigt med, at der var byfestival, hvilket her blev fejret med en stor volleyball turnering, hvor alle de omkringliggende byer havde sendt et hold - til fods vel og mærke. Det gav lidt ekstra at kigge på, selvom volleyball ikke normalt er noget vi bruger mange sekunder på.

Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi efter 5 dage kom tilbage til Pokhara, og velfortjent (synes vi) kunne indtage et par drinks, pizzaer, DESSERT (!) og nogle solide øl. Hele turen stod os i små 2.000 kroner inklusiv alt, så det har bestemt været en billig uge, og vi har fået set nogle helt fantastiske bjerge.

I den kommende uge går turen retur til Kathmandu dalen, hvor vi har 4 dage tilbage, før vi igen skal med fly - denne gang til Bangkok.

Uge 30 - Nepal

Velankommet til Nepal og efter at klaret grænseformaliteterne, gik vi en tur gennem byens gader, for at se om der var nogen mærkbar forskel til Indien, og så for at "tanke kontanter" i den lokale valuta. Og hvad er det ? Ingen rickshaw chaffører der følger efter en, ingen folk der stirrer på en (ihvertfald bemærker vi det ikke), ingen aggressive sælgere - man skal nærmest vække dem, for at få lov til at købe lidt drikkelse ! Det er jo som at komme i himlen .. og nu er Nepal jo også kendt som "Verdens tag" pga. af de høje bjerge. Det var aftenens helt store samtaleemne for de fleste, så det var ikke kun os, som bemærkede det.

I Nepal har vores rute gået fra Lumbini, til Chitwan National Park, derefter Pokhara og med slut i Kathmandu, som er hovedstaden og den største by i Nepal. Der er egentligt ikke så langt mellem de forskellige steder, men hver gang vi har transporteret os, har det hurtigt taget 5-7 timer, fordi vejene er hullede og det er op og ned ad bjergene, og det er sjældent man kører meget mere end 50 km/t.
I Lumbini er den store attraktion, at det var her Buddha blev født i 563 BC, så derfor er det et pilgrimssted for alle troende buddister, nærmest på niveau med Mecca og Jerusalem. Der var dog rent trafikkaos i området, så det blev til en lidt længere gåtur end planlagt - men vi fik dog set stedet, hvor han blev født, og vores guide fik lige listet os foran køen. Derefter gik turen til Chitwan, hvor vi har overnattet et par dage på et lækkert sted i "afrikansk lodge stil", med lejrbål hver aften - og plads til et par cocktails. I Chitwan var vi forbi det lokale avlscenter for elefanter, og der var god mulighed for at "lege" med og fodre baby-elefanter; man skal lige huske, at sådan en fætter stadig vejer over 100 kilo, selvom den kun er et par måneder, så der var nogle turister der blev skubbet rundt fordi de ikke var hurtige nok med kiksene. Vi overværede også en elefantbadning, hvor et engelsk par havde betalt for ride på elefanten ned til floden og føre børsten på ryggen (børsten var faktisk sten). Det var ganske underholdende at kigge på - sikkert sjovere end at være midt i showet. Den store aktivitet vi prøvede i Chitwan, var en ekspedition på elefantryg rundt i nationalparken, på udkig efter det en-hornede næsehorn som kun findes i dette område. Desværre så vi ikke nogle, men vi fik da nogle ømme muskler af at sidde 2 timer på ryggen af en elefant (4 per elefant), mens man klamrede sig til hver sit "træben". Nå - det var stadig en god tur rundt i området, og vi fik da set lidt andet vildt.



Efter Chitwan tog vi små 5 timer til Pokhara i minibus, hvor vi godt sultne måtte vente 1 1/2 time på at modtage vores frokost; lige denne dag var vi godt sultne, og den lange ventetid kunne måske forklares med den planmæssige afbrydelse af strømmen fra elværkets side. Vi lærte senere, at det er UNDTAGELSEN at have strøm i Nepal - noget som vi ikke helt havde opdaget i Chitwan. Pokhara eksisterer mest pga. turisterne, og det primære der sker her er : Trekke i Himalaya bjergene og så en masse deraf følgende outdoor aktiviteter. I det (turistet) område hvor vi boede fandt man hoteller, restauranter (fra hele verden), butikker med kopi-outdoor udstyr, souvenirs, tour-bureauer og vekselkontorer. Derudover var der et antal barberer / massører, som tilbød en barbering for 50rs hvilket er små 4 kroner, inklusiv en let skuldermassage. Det er blevet prøvet et par gange allerede, meeeen indtil videre var den bedste omgang i Orchha i Indien.

Vi blev endnu en gang jaget tidligt op, for at køre op på Sarangkot bjerget (1592m) hvor vi ved solopgang kunne se Annapurna bjergene langsomt blive oplyst af solens stråler. Det var turen værd, og vi brugte cirka 3 timer på at vandre ned af bjerget igen. Efter lidt frokost, skulle Henrik sammen med 5 andre så prøve endnu en aktivitet : Paragliding .. som består i, at man sammen med en pilot/guide bliver spændt under en faldskærm, hvorefter man løber ud over en klippekant - for derefter at blive båret afsted af vinden. Det var en rimelig grænseoverskridende oplevelse ! Man får nydt en del af turen, meeeeen en del tankevirksomhed går med : "falder vi mon ned?", "er han ikke lige vel tæt på de træer?", "hvornår mon vi er nede?", "er vi ikke snart nede?", "nu må vi da være på vej ned!", "jeg skal synes jeg skal kaste op!". Turen gik ganske godt, og var bestemt noget af en oplevelse. Da man efterfølgende fandt ud af, at piloten havde fløjet over 2000 ture, kunne man måske have sparet nogle af bekymringerne, for han havde bestemt styr på sin faldskærm. Maven holdt, men for 2 andre var det ud med maveindholdet efter landing. Puha ! been there, done that !



Sidste destination er Kathmandu, hvortil vi ankom fredag d. 20 februar; byen bringer os lidt tættere på "Indien-stilen" med lidt for mange mennesker og nogle sælgere, der hænger ved lidt for længe, men er stadig vand ved siden af Indien. Og så har vi nok også vænnet os lidt til det efterhånden, så indtrykket ikke er så stærkt. Kathmandu har dog bl.a. fortove så man kan gå nogenlunde sikkert (modsat Delhi) og knapt så mange køer og geder i gaderne ! Vi var en tur forbi "abe-templet" (officielt Swayambhunath), som er opkaldt efter de horder af aber der kravler rundt på og omkring templet. Derudover fik vi en guidet tur på Durbar Square, hvor der ligger en myriade af templer, pladser o.lign., som man hurtigt kan bruge en dags tid på. Vi var også forbi templet for "the living goddess" men hun tog ikke imod den dag (en 3-årig pige, der er udvalgt til at være gudinde, indtil hun når puberteten !?). Lørdag morgen havde vi endnu en sidste aktivitet på turen, nemlig en flyvning over til Mt. Everest, som rejser sig små 8848m over havoverfladen; dvs. for dem som havde lyst til at betale 165 USD for 1 times flyvning og sightseeing af bjerge. Det ville vi gerne, og det var bestemt pengene værd. Vi fik et rigtigt godt udsyn over bjergkæden, og fik set verdens højeste bjerg på rimelig tæt hold. Desværre kan man ikke flyve rundt om det, for så krydser man ind i Kina, men flyveturen var stadig vældigt god - og vi tog masser af billeder.



Resten af tiden i Kathmandu er gået med en masse praktiske ting og sager. Vi har bl.a. holdt adskillige afskedsmiddage sammen med vores tourgruppe, efterhånden som der faldt flere og flere fra, så det blev til en både fredag, lørdag, søndag og mandag idet vi havde 3 ekstra overnatninger i Kathmandu på egen regning. De fleste smuttede dog lørdag og søndag. Derudover har vi brugt det meste af 2 dage på at rode med visum. Dels en forlængelse af vores Nepal visum med 3 dage, fordi vi ikke har lyst til at tage tilbage til Indien (det kostede os lige 400 kroner), og dels et længe ventet Kina visum, som endelig er faldet på plads (små 700 kroner). Vi panikkede lidt, da vi søndag kunne konstatere at vores invitationsbrev fra Jan i Shanghai ikke længere var gyldigt; vi fik dog fat i ham, men da vi så mandag morgen skulle udskrive det, var der ingen strøm; og fotokopiering af vores flybilletter var også lidt af et show. Puha - det lykkedes dog alt sammen.

Og så er der jo maden. Der har ikke rigtigt været tale om at udforske det helt store Nepalisiske køkken, for det vrimler med alle mulige andre slags, der lyder meget bedre. I turistområderne er vi løbet ind i en del pizza-steder, og det er blevet udnyttet en del gange. Nogle ganske gode af slagsen. Vi har også prøvet tibetansk mad i form af "Momo", som er en slags samosa eller empanada men dog noget mindre. En af vores rejsefæller prøvede at bestille varm tibetansk øl (som mere minder om varmgæret te-vand med øllugt) og yak-pølse, som vi jo så alle skulle prøve. Noget anderledes. Vores vej er også gået forbi "Kilroys" og "Rum Doodle", som er steder, der er specielt berømt blandt personer, som har besteget Mt. Everest, og hvor man kun møder turister i Goretex tøj.

Efter at have været på arrangeret tur de sidste 2 uger med guide og temmelig "beskyttet", er vi nu overgået til igen at være os selv. Og i den kommende uge går turen så til bjergene hvor vi regner med at skulle trekke i en hel del dage - ud i naturen !