Så er vi er landet i Miami, hvor vi er indkvarteret i et lille, ældre hotel i South Beach - efter sigende - et super trendy område. Eller - det var det ihvertfald i 80'erne og 90'erne; det hele virker lidt slidt, og som om det er et sted på vej ned ad bakke. Måske ville det hjælpe hvis man genudsendte Miami Vice ? :-)
Vores indtryk af Miami er nok lidt farvet af, at vi ikke rigtigt opsøger nogle aktiviteter (eller går i byen); vi har ikke engang taget os sammen til at gå de 50 meter ned til stranden for at tage en dukkert; og - så regner det også temmelig meget, specielt lige når vi skal ud og spise.
De 4 dage vi er i Miami er reelt blevet brugt til "ingenting". Tiden er blevet brugt på at få klaret forskellige praktiske ærinder, såsom at købe guidebøger til Sydamerika, fået købt et par nye sandaler/sko til Henrik (efter at have besøgt ca. 25 forskellige forretninger) - og så har vi prøvet at få planlagt lidt fremad, så vi har en ide om hvor vi skal rejse hen de næste ca. 4 uger. Det er jo også rart at vi henter lidt ind på budgettet, ved at lave så lidt som muligt - vi har lidt af et efterslæb fra vores ophold i USA tidligere på rejsen.
Rent kulinarisk har den stået på mexicansk, pizza, indisk og cubansk mad. Sidstnævnte var lidt af en oplevelse; maden var ganske normal - men ved bordet bag os tog de lige et par baner kokain - måske for at styrke appetitten ? Så har man da set det med - men ikke særligt diskret på en restuarant med spejle på 3 af væggene.
Torsdag var det så slut med Miami, og vi begav os til lufthavnen for at tage turen til Ecuador, hvor vi bor i hovedstaden Quito. Her har vi indlogeret os på et godt lille familie hostel (Hostel Alcala), som ligger rimeligt centralt og hvor vi for 150 kroner pr. nat har fået eget værelse med bad, satellit TV, trådløs internet og frisklavet morgenmad. Og nogle venlige værter, der ikke rigtigt forstår engelsk, men alligevel lykkes det at kommunikere, med vores halvdårlige spanske :-)
De første par dage i Quito har vi brugt på at få set byen, bl.a. en kirke der er udsmykket med små 7 tons guld (!), samt en masse andre kirker og bygninger fra kolonitiden. Byen tiltaler os meget, og den er vældig hyggelig at gå rundt i - sikkert også præget af et lidt mere hjemmevant klima på 20-25 grader om dagen, og KOLDT om natten (dejligt !). Vi har også været en tur forbi nationalmuseet i byen, for at lære lidt om historien bag Ecuador, set lidt på markeder, og så er det blevet til en del kaffe på forskellige cafeer. Maden har også været rigtig god, selvom det nok nærmere har været "vestlig" mad end nationale retter der er blevet bestilt. Der er ihvertfald røget et par store bøffer ned, og så har vi fået skyllet efter med vin, efter at have drukket tyndt øl den seneste måned. Vores nattesøvn er iøvrigt blevet udfordret en del af bilalarmer her i byen; her er der tilsyneladende ingen regler, så adskillige nætter har vi "moret" os med at ligge vågne til alarmer i halve og hele timer. Argh !
Søndag den 5. Oktober var afsat til en heldagstur op ad vulkanen Cotopaxi i nærheden af Quito. Modsat vulkanen Pacaya i Guatemala, så er Cotopaxi dels meget højere (5800 meter) og dels består toppen ikke af lava, men istedet af en stor gletcher. Målet for denne endagstur var dog "kun" 5000 meter; de sidste 800 meter kræver en 3 dags tur, hvor man undervejs skal akklimatiseres til højden i 4800 meter og derudover skal bruge bjergklatringsudstyr. Så efter at have brugt ca. 3 timer på at samle folk op, fundet udstyr, og køre afsted ankom vi til Cotopaxi Nationalpark i en gruppe på ca. 20 personer.
Første del af turen var at gå fra 4500 til 4800 meter, hvor der lå en hytte. Det lyder måske ikke af det store, men det tager alligevel en times tid, da luften er rimelig tynd og man mister pusten efter 5 minutter. Der er RIGTIG mange stop undervejs. Efter at have hvilet ca. 15 minutter, tog vi så de sidste 200 meter op til hvor gletcheren begynder for alvor - også lidt af en kraftanstrengelse. Men, det var det værd, selvom det var temmelig tåget det meste af turen. Efter at have spist frokost tilbage i hytten, og travet tilbage til parkeringspladsen, fik vi udleveret cykler. Ideen var så at suse ned ad Cotopaxi (fra 4500 meter), og ende ved en sø. Men, det var temmeligt tåget og temmeligt koldt, så istedet for at "suse" afsted, sneglede vi os ned i 5 minutter, stod af, prøvede at tø vores fingre op (jo, vi havde skam vanter på), på cyklen igen, og så trille 5 minutter til. Da vi nede i ca. 4000 meters højde kom fri af tågen blev det bestemt en bedre tur - og vi trillede da også lige forbi et par lamaer på vejen. Turen op og ned gav dog også en del hovedpine og kvalme (vi er bare ikke til højder), så Henrik blev syg på tilbageturen og efterlod sin frokost ude foran byens pæne Radisson hotel. Men, efter en god nats søvn og en mandag uden de helt store fysiske udfordringer er han dog frisk igen.
Det var den seneste uge; imorgen tidlig flyver vi til Galapagos øerne i 5 dage - en lille udflugt til små 15.000 kroner (!) så her holder vores dagsbudget på 1.000 kroner ihvertfald slet ikke (send flere penge, tak !)
06 oktober 2008
02 oktober 2008
Top 10 listen - Mexico og Centralamerika
Endnu et forsøg på at "koge" en rejse ned til nogle indtryk og forskelligheder i forhold til Danmark/Skandinavien. Det er lidt for vanskeligt at finde 10 punkter for hvert land, så her er nogle forskelligheder, som nogle gange kun gælder i et enkelt af landene.
#1 Tortillas, tortillas, tortillas. Man får majspandekager til stort set alt (specielt i Mexico) og i mange forskellige udformninger. Enten er det en del af hovedretten (f.eks. en Burrito eller Taco) ellers er det et tilbehør - selv til morgenmad. Det er temmelig sjældent at man ser så gennemgående et produkt i mad andre steder (altså udover ost i USA). Specielt når de var hjemmelavede var de gode - så behøver man ikke det helt store tilbehør.
#2 Når det gælder offentlig transport, så sker det næsten altid med busser. De har stort set ikke toglinier i centralamerika, og det er en rimelig stor forskel i forhold til Europa. Vi er vandt til, at hvis man skal over længere afstande, så sker det med tog. Men her er det busser - og de virker ganske effektive - også fordi trafikken trods alt er begrænset. Der er dog også et temmeligt stort spænd. Enten er de luxuriøse og dyre (f.eks. ADO'er i Mexico) ellers er de meget billige - og der kan man køre langt for 20 kroner.
#3 Der er "vilde" hunde overalt i gaderne - også ude på landevejene. Vi så dem næsten hele tiden i alle landene, og et betydeligt antal haltede - sikkert efter at være blevet ramt af en bil eller to. De værste eksempler var dem som manglede et ben eller mere, men som stadig humpede rundt. Det skal man liiiige vænne sig til.
#4 Der er et lidt andet forhold til natur og affald. Som turist tager man jo sine vaner med hjemmefra, og smider sit affald i affaldstønder når man finder dem. Men de lokale er temmelig tilbøjelige til at vippe det hele ud af bilen eller læsse en ladfuld af i vejkanten, uden at der er nogle der synes det er mærkeligt. Det virker lidt underligt og gør en til øko-flipper.
#5 De har aldrig penge.. eller ihvertfald ikke byttepenge. Specielt i Belize var det helt tosset, men vi så det også andre steder; vi var lige ved at måtte gå fra en regning, fordi baren ikke kunne give penge retur, og de mente i høj grad det var vores problem og ikke deres. Så nu spørger vi først om de vil have vores penge eller ej.
#6 Vej bump ! Masser af vej bump. Overalt - selv på store veje igennem "ingenting". Vi bruger dem på små villaveje o.lign, men at forestille sig 10-15 bump på landevejen mellem Gedser og Nykøbing ville være lidt mærkeligt. Og så er det den slags som er næsten umulige at se hvis ikke lige man ved de er der, og som man skal helt ned i fart (10 km/t) for at kunne passere.
#7 Mayaerne er deciderede bange for at få taget billeder, udover at det selvfølgelig er intimiderende, så dem har vi ikke rigtigt billeder af. De tror at det stjæler deres sjæl. At der så er nogle der er villige til at sælge deres sjæl for et par pesos er en anden snak.
#8 Specielt mexicanerne har et lidt andet forhold til musik volume. DET ER MEGET HØJERE ! Flere steder er der enorme højttaleranlæg som blæser musik og reklamebudskaber ud i ingenting; det virker fint - vi skulle ihvertfald ikke handle derinde. Og at der så er adskillige anlæg der spiller på tværs af hinanden gør ikke så meget. Derudover har de reklame/højttalervogne der kører rundt og spreder budskabet. Det ville vist ikke holde vand på Kongens Nytorv.
#9 Lige bortset fra chilisauce, så er det lidt mystisk at maden ikke er mere krydret end den er. Ofte smager den ikke rigtigt af noget, og det er lidt ærgeligt, når nu de har en masse krydderier at gøre godt med. Der er også temmelig langt mellem grøntsagerne - så nogle steder bestod maden af tør tortilla + tør kylling; værsgo at spis ! Belize var noget anderledes. Her smagte maden, og der var flere grøntsager.
#10 Tjenere og butikssælgende er meget vedholdende, og ofte følger de sgu efter en selvom man har afvist dem adskillige gange. Det skal man lige vænne sig til. Amigo, my frieeeeend ! Det får lidt den effekt, at vi istedet vælger steder, hvor de ikke er så udfarende. Så kan de vel lære det (eller ikke !). Det samme gælder børn, der kommer til bordet og vil sælge tingel-tangel. Først når man kigger væk og ignorerer dem (hvilket vi selv synes er uhøfligt) giver de op. Hmmm.
Det var listen; mon ikke sydamerika har en del gengangere ? nu må vi se ..
#1 Tortillas, tortillas, tortillas. Man får majspandekager til stort set alt (specielt i Mexico) og i mange forskellige udformninger. Enten er det en del af hovedretten (f.eks. en Burrito eller Taco) ellers er det et tilbehør - selv til morgenmad. Det er temmelig sjældent at man ser så gennemgående et produkt i mad andre steder (altså udover ost i USA). Specielt når de var hjemmelavede var de gode - så behøver man ikke det helt store tilbehør.
#2 Når det gælder offentlig transport, så sker det næsten altid med busser. De har stort set ikke toglinier i centralamerika, og det er en rimelig stor forskel i forhold til Europa. Vi er vandt til, at hvis man skal over længere afstande, så sker det med tog. Men her er det busser - og de virker ganske effektive - også fordi trafikken trods alt er begrænset. Der er dog også et temmeligt stort spænd. Enten er de luxuriøse og dyre (f.eks. ADO'er i Mexico) ellers er de meget billige - og der kan man køre langt for 20 kroner.
#3 Der er "vilde" hunde overalt i gaderne - også ude på landevejene. Vi så dem næsten hele tiden i alle landene, og et betydeligt antal haltede - sikkert efter at være blevet ramt af en bil eller to. De værste eksempler var dem som manglede et ben eller mere, men som stadig humpede rundt. Det skal man liiiige vænne sig til.
#4 Der er et lidt andet forhold til natur og affald. Som turist tager man jo sine vaner med hjemmefra, og smider sit affald i affaldstønder når man finder dem. Men de lokale er temmelig tilbøjelige til at vippe det hele ud af bilen eller læsse en ladfuld af i vejkanten, uden at der er nogle der synes det er mærkeligt. Det virker lidt underligt og gør en til øko-flipper.
#5 De har aldrig penge.. eller ihvertfald ikke byttepenge. Specielt i Belize var det helt tosset, men vi så det også andre steder; vi var lige ved at måtte gå fra en regning, fordi baren ikke kunne give penge retur, og de mente i høj grad det var vores problem og ikke deres. Så nu spørger vi først om de vil have vores penge eller ej.
#6 Vej bump ! Masser af vej bump. Overalt - selv på store veje igennem "ingenting". Vi bruger dem på små villaveje o.lign, men at forestille sig 10-15 bump på landevejen mellem Gedser og Nykøbing ville være lidt mærkeligt. Og så er det den slags som er næsten umulige at se hvis ikke lige man ved de er der, og som man skal helt ned i fart (10 km/t) for at kunne passere.
#7 Mayaerne er deciderede bange for at få taget billeder, udover at det selvfølgelig er intimiderende, så dem har vi ikke rigtigt billeder af. De tror at det stjæler deres sjæl. At der så er nogle der er villige til at sælge deres sjæl for et par pesos er en anden snak.
#8 Specielt mexicanerne har et lidt andet forhold til musik volume. DET ER MEGET HØJERE ! Flere steder er der enorme højttaleranlæg som blæser musik og reklamebudskaber ud i ingenting; det virker fint - vi skulle ihvertfald ikke handle derinde. Og at der så er adskillige anlæg der spiller på tværs af hinanden gør ikke så meget. Derudover har de reklame/højttalervogne der kører rundt og spreder budskabet. Det ville vist ikke holde vand på Kongens Nytorv.
#9 Lige bortset fra chilisauce, så er det lidt mystisk at maden ikke er mere krydret end den er. Ofte smager den ikke rigtigt af noget, og det er lidt ærgeligt, når nu de har en masse krydderier at gøre godt med. Der er også temmelig langt mellem grøntsagerne - så nogle steder bestod maden af tør tortilla + tør kylling; værsgo at spis ! Belize var noget anderledes. Her smagte maden, og der var flere grøntsager.
#10 Tjenere og butikssælgende er meget vedholdende, og ofte følger de sgu efter en selvom man har afvist dem adskillige gange. Det skal man lige vænne sig til. Amigo, my frieeeeend ! Det får lidt den effekt, at vi istedet vælger steder, hvor de ikke er så udfarende. Så kan de vel lære det (eller ikke !). Det samme gælder børn, der kommer til bordet og vil sælge tingel-tangel. Først når man kigger væk og ignorerer dem (hvilket vi selv synes er uhøfligt) giver de op. Hmmm.
Det var listen; mon ikke sydamerika har en del gengangere ? nu må vi se ..
30 september 2008
Uge 9 - Belize og tilbage til Mexico
Vi er taget fra San Ignacio til Belize City, hvorfra vi er sejlet med vand-taxien til øen Caye Caulker, hvor vi skal være 3 overnatninger. Det er en lille smal ø (ca. 500 meter bred) hvor det eneste erhverv er turisme. Årsagen til at Caye Caulker er interessant er, at det ligger tæt på det 2. største rev i verden, næst efter Great Barrier Reef i Australien. Stemningen er rimelig afslappet, og der bor under 1.000 personer på øen.
Henrik har fået prøvet "street-food", i form af ris, bønner .. og hummer - for små 25 kroner (!). Mums. Og første aften på øen bød sørme også på hummer, denne gang grillet af "Den fede mand" - Jolly Rogers - som angiveligt er berømt på hele revet for sin billige, og velsmagende mad. Her måtte vi op med hele 50 kroner for hummer, ris, kartoffelmos, salat, en drink - og kage. Optrækkeri :-)
Og så er der jo revet. Vi har ikke den helt store erfaring med at snorkle (ingen), så det var endnu engang en førstegangsoplevelse, da vi tog en hel dag afsted med sejlbåd for prøve det af. Ikke en ubetinget succes. Efter lidt øvelse og udstyret med flydevest(!) lykkedes det for Mette, men Henriks overskæg ødelagde vacuummet i svømmemasken, så han ikke kunne dykke uden at tage vand ind. Det blev til 20 minutter i vandet, og resten af tiden på dækket. Øv ! Revet var imponerende dog med masser af fisk, enkelte skildpadder, hajer og rokker. Dagen efter besluttede Henrik sig for at ofre skægget, og tog ud igen (gratis) , og denne gang lykkedes det uden problemer. Og i tillæg til dagen før, var der 3 søkøer.
Efter Caye Caulker, er vi kommet tilbage til Mexico efter en lang køretur, og havnet i Playa Del Carmen - en ikke-særlig-charmerende turistby ned til stranden. Hotellet er dog ganske OK og vi har brugt et par aftener i baren sammen med vores tur-gruppe, når ikke den har stået på farvel-middage rundt omkring. Vejret har ikke helt været som forventet, så det har regnet en del her - afsluttet med nærmest 24-timers regn lørdag. Så det har været begrænset med aktiviterne.
Vi har dog brugt en halv dag på at tage forbi endnu-endnu en Maya ruin i Tulum, som er en af de mindre steder men som ligger ud til kysten (gammel handels/havne-by). Der stødte vi også på en hel del myg som var vældig glade for os, så vi nærmest flygtede derfra efter at have set det mest nødvendige. Det lykkedes os også at handle hele 5 pesos af en collectivo (bustur) på vejen hjem til Playa del Carmen.
Fredag tog vi afsked med de fleste (bortset fra Mette, som lå i sengen), og Lørdag var det kun os og 2 andre - Chris og Caroline - der var tilbage. Søndag var det slut med Mexico, og vi tog ud til lufthavnen hvor vi inden vores morgenmad lige blev tilbudt den sidste Margarita (drink) inden afgang - men modsat de fleste andre, synes vi ikke lige det var passende at skylle det ned kl. 09.30 om morgenen. Vi er vist mærkelige. Vi nøjedes med almindelig (amerikansk) morgenmad, og tog til Miami, hvor vi de næste par dage skal planlægge lidt, inden vi tager til Equador.
Henrik har fået prøvet "street-food", i form af ris, bønner .. og hummer - for små 25 kroner (!). Mums. Og første aften på øen bød sørme også på hummer, denne gang grillet af "Den fede mand" - Jolly Rogers - som angiveligt er berømt på hele revet for sin billige, og velsmagende mad. Her måtte vi op med hele 50 kroner for hummer, ris, kartoffelmos, salat, en drink - og kage. Optrækkeri :-)
Og så er der jo revet. Vi har ikke den helt store erfaring med at snorkle (ingen), så det var endnu engang en førstegangsoplevelse, da vi tog en hel dag afsted med sejlbåd for prøve det af. Ikke en ubetinget succes. Efter lidt øvelse og udstyret med flydevest(!) lykkedes det for Mette, men Henriks overskæg ødelagde vacuummet i svømmemasken, så han ikke kunne dykke uden at tage vand ind. Det blev til 20 minutter i vandet, og resten af tiden på dækket. Øv ! Revet var imponerende dog med masser af fisk, enkelte skildpadder, hajer og rokker. Dagen efter besluttede Henrik sig for at ofre skægget, og tog ud igen (gratis) , og denne gang lykkedes det uden problemer. Og i tillæg til dagen før, var der 3 søkøer.
Efter Caye Caulker, er vi kommet tilbage til Mexico efter en lang køretur, og havnet i Playa Del Carmen - en ikke-særlig-charmerende turistby ned til stranden. Hotellet er dog ganske OK og vi har brugt et par aftener i baren sammen med vores tur-gruppe, når ikke den har stået på farvel-middage rundt omkring. Vejret har ikke helt været som forventet, så det har regnet en del her - afsluttet med nærmest 24-timers regn lørdag. Så det har været begrænset med aktiviterne.
Vi har dog brugt en halv dag på at tage forbi endnu-endnu en Maya ruin i Tulum, som er en af de mindre steder men som ligger ud til kysten (gammel handels/havne-by). Der stødte vi også på en hel del myg som var vældig glade for os, så vi nærmest flygtede derfra efter at have set det mest nødvendige. Det lykkedes os også at handle hele 5 pesos af en collectivo (bustur) på vejen hjem til Playa del Carmen.
Fredag tog vi afsked med de fleste (bortset fra Mette, som lå i sengen), og Lørdag var det kun os og 2 andre - Chris og Caroline - der var tilbage. Søndag var det slut med Mexico, og vi tog ud til lufthavnen hvor vi inden vores morgenmad lige blev tilbudt den sidste Margarita (drink) inden afgang - men modsat de fleste andre, synes vi ikke lige det var passende at skylle det ned kl. 09.30 om morgenen. Vi er vist mærkelige. Vi nøjedes med almindelig (amerikansk) morgenmad, og tog til Miami, hvor vi de næste par dage skal planlægge lidt, inden vi tager til Equador.
21 september 2008
Uge 8 - Guatemala og Belize
Vores opholdssted ved Aitlansøen, er et lidt specielt sted.... Med vegetarmad. Så den første aften fik vi ærtesuppe, linsesalat og auberginefad med kartofler. De fleste af de mennesker der arbejder på stedet, er andre rejsende, der bliver hængende lidt længere, og arbejder for kost og logi (og halv pris på drikkevarerne!), hvilket giver en anderledes, meget hippieagtig stemning, som Mettes moder garanteret ville elske (!) Vi brugte det meste af en dag på en hikingtur fra Santa Cruz til San Marcos - en god og flot tur, selvom stien visse steder var mindre end 20 centimeter bred, meget stejl og ret tæt på kanten. Vi spiste frokost i en lille flække, hvor kokken sendte sin 8-årige knægt ud at handle varer, efterhånden som vi bestilte. Men så var maden da frisk! 2. aften på stedet bød på endnu en fællesspisning, denne gang dog med mulighed for at tilvælge kylling, så kødspiserne ikke ofrede deres guide til grillen! Efter maden var der udflugt til fællesgarderoben, hvor alle der gad, kunne udvælge crossdress, dvs mændene tog kjole på og kvinderne tog bukser på! Vi undlod at udforske den del af livet, og faldt istedet i snak med et yngre,amerikansk ægtepar, der var udstationeret i Guatemala i 2 1/2 år. Meget interessant.
Vi havde en lidt længere-end-planlagt transportdag til Antigua, dels fordi vi gjorde holdt i Chichikastenango med stort marked, hvor vi gik rundt et par timer, og dels fordi hele Guatemala varmede op til Uafhængighedsdag, ved at sende skolebørn, løbende spidsrod gennem nabolandsbyen, mens dennes skolebørn kastede vand og vandballoner efter dem. Det var ganske morsomt at overvære, men det gjorde den øvrige trafik noget langsom.
Næste morgen stod vi tidligt op, for at køre til en macademia-nøddefarm, hvor de angiveligt serverer Guatemalas bedste morgenmadspandekager. Derudover producerer de macademianødder, som vi også fik lov at smage,og macademianøddeolie, som kan fjerne rynker, bylder, solskoldning og det meste andet, ihvertfald ifølge producenten :-). Han var iøvrigt lidt af en interessant type, 67 årig flipper af tysk oprindelse, talte uafbrudt, havde masser af (røver)historier, og lavede fantastisk kaffe, som han selv udvalgte på en nærliggende kaffefarm. Tilbage i Antigua gik vi en tur i gaderne, og så på alle de forskellige bands, der marcherede mod byens torv,enkelte bands dansede endda; igen i anledning af Uafhængighedsdagen. Vi besøgte også deres katedral, som er uden tag, på grund af jordskælv, men stadig står med buer og søjler.
Ugen har også budt på endnu en "første-gangs-oplevelse" : At bestige en aktiv vulkan, kaldet Pacaya. Efter en times køretur derud, steg den lokale guide på bussen, og det viste sig at han kun var spansktalende, lidt pudsigt, eftersom vi var en engelsktalende gruppe. Han får da overbevist de fleste om, at de aldrig når toppen uden en vandrestav, som han, meget belejligt, kan tilbyde, for kun 5 GTQ. De fleste ender med at købe en, for senere at opdage, at de kan købes for foden af vulkanen for 3. Man kan da kun beundre hans forretningstalent. Han får os heldigvis sikkert op på vulkanen, hvor der undervejs er en "sort piste" bestående af bittesmå lavasten, som man kan hoppe/skøjte ned af. Meget underholdende. Ved toppen er vi ganske få meter fra flydende lave, det er et helt fantastisk syn. Og meget varmt. Folk rister skumfiduser over lavaen, og man kan faktisk stikke sin vandrestav i lavaen, og fange en klump, som souvenir. Fra den vulkan vi var på kunne man se nabovulkanen lave røgsøjler og små udbrud cirka hvert kvarter. Der havde angiveligt også været nogle overfald på uledsagede turister i området sidste år, og derfor var alle guider og chauffører bevæbnede.... pudsigt nok gjorde det os ikke rigtigt mere trygge!
Efter Antigua tog vi til byen Flores (lang heldagskøretur i en møgbus !), som ligger på en lille ø ude i en sø, kun forbundet med en lille dæmning. Meget charmerende, men også mest for turister. Fra Flores tog vi en meeeget tidlig udflugt til Maya ruinen Tikal, som ligger ca. 1 times kørsel derfra. Her endte vi med en 5 timers rundtur ledsaget af en guide, som bl.a. bragte os til toppen af templet nr. 4. Fantastisk udsigt over en massiv jungle, afbrudt få steder af Maya pyramider der stikker deres top op gennem de grønne trætoppe. Det er vistnok også brugt i en StarWars film. Undervejs brugte vi også en del tid på at se på dyrelivet, og så bl.a. aber og en masse flotte fugle.
Tikal ruinen var også afslutningen på vores Guatemala ophold, så dagen efter er vi trillet videre øst-på, og krydset ind i Belize, som er et mindre land, med kun 300.000 indbyggere - tidligere kendt som Britisk Honduras (indtil 1981). Det er et delvist engelsk/kreolsk-talende land, hvor der er en del sorte, og det hele begynder lidt at lyde som Jamaica. Yey man ! Til gengæld begynder maden nu at smage af noget; her bruger de ihvertfald flere krydderier end i Guatemala, hvor maden var OK, men lidt "flad".
Første stop i Belize er i byen San Ignacio, hvor man mere eller mindre kun kan bruge tid på at udforske store specielle grotter, som er fundet for nyligt. Så mens resten af vores gruppe gjorde det, besluttede vi os for at være anderledes. Vi fik istedet fat i en taxi chaffør, som kendte nogle af de lokale "Mennonitter", og trillede ud for at besøge dem. Mennonitterne er en religiøs befolkningsgruppe, der oprindeligt udvandrede fra Holland/Nordtyskland i 1600/1700-tallet, men som efter en del flytten rundt, er endt i Belize i 1954. De minder lidt om Amish folket i USA. Den gruppe vi besøgte var den mest ortodokse; de er alle bønder, de benytter ingen elektricitet, er rimelig selvforsynende, gifter sig gennem arrangerede ægteskaber, taler mest en tysk dialekt og har ingen musik eller bøger, udover biblen. Det var nærmest som at træde ind i 1850'erne (tror vi nok).
Først besøgte vi en familie, hvor kvinden var 38 og havde 10 (ti !) børn i alderen 7 mdr - 17 år. Bagefter forbi hendes svigerfar - William Friesen - som har været den primære stifter af "kolonien", og som har 13 børn; vi talte før med hans yngste søn (i starten af 20'erne), og specielt da vi rullede vores skole-tysk ud, snakkede han løs og viste os rundt. Han var iøvrigt igang med at bygge sit eget træhus og møbler, til ham og hans kommende kone. Bagefter fik vi en snak med William, som forklarede os lidt historien og filosofien bag deres gruppe. Desværre måtte vi ikke taget nogle fotografier i området. Besøget gav en del tanker med sig.
Vi nåede også lige forbi en sommerfugle farm, som opdrætter og sælger dem til bl.a. bryllupper, zoo, o.a. steder. Og ellers fordrev vi tiden med at se på andre der skulle have en gondol tur (40 minutter til at fylde den, 5 minutter til at køre en tur) - og så nåede vi lige endnu en nationaldag (Belize uafhængighed), som blev fejret med nationalsang, 21 skuds geværsalve og fyrværkeri.
Imorgen tager vi fra San Ignacio ud til kysten, hvor vi skal være et par dage på en tropisk ø. Yeah man !
Billedeshow fra Guatemala
Vi havde en lidt længere-end-planlagt transportdag til Antigua, dels fordi vi gjorde holdt i Chichikastenango med stort marked, hvor vi gik rundt et par timer, og dels fordi hele Guatemala varmede op til Uafhængighedsdag, ved at sende skolebørn, løbende spidsrod gennem nabolandsbyen, mens dennes skolebørn kastede vand og vandballoner efter dem. Det var ganske morsomt at overvære, men det gjorde den øvrige trafik noget langsom.
Næste morgen stod vi tidligt op, for at køre til en macademia-nøddefarm, hvor de angiveligt serverer Guatemalas bedste morgenmadspandekager. Derudover producerer de macademianødder, som vi også fik lov at smage,og macademianøddeolie, som kan fjerne rynker, bylder, solskoldning og det meste andet, ihvertfald ifølge producenten :-). Han var iøvrigt lidt af en interessant type, 67 årig flipper af tysk oprindelse, talte uafbrudt, havde masser af (røver)historier, og lavede fantastisk kaffe, som han selv udvalgte på en nærliggende kaffefarm. Tilbage i Antigua gik vi en tur i gaderne, og så på alle de forskellige bands, der marcherede mod byens torv,enkelte bands dansede endda; igen i anledning af Uafhængighedsdagen. Vi besøgte også deres katedral, som er uden tag, på grund af jordskælv, men stadig står med buer og søjler.
Ugen har også budt på endnu en "første-gangs-oplevelse" : At bestige en aktiv vulkan, kaldet Pacaya. Efter en times køretur derud, steg den lokale guide på bussen, og det viste sig at han kun var spansktalende, lidt pudsigt, eftersom vi var en engelsktalende gruppe. Han får da overbevist de fleste om, at de aldrig når toppen uden en vandrestav, som han, meget belejligt, kan tilbyde, for kun 5 GTQ. De fleste ender med at købe en, for senere at opdage, at de kan købes for foden af vulkanen for 3. Man kan da kun beundre hans forretningstalent. Han får os heldigvis sikkert op på vulkanen, hvor der undervejs er en "sort piste" bestående af bittesmå lavasten, som man kan hoppe/skøjte ned af. Meget underholdende. Ved toppen er vi ganske få meter fra flydende lave, det er et helt fantastisk syn. Og meget varmt. Folk rister skumfiduser over lavaen, og man kan faktisk stikke sin vandrestav i lavaen, og fange en klump, som souvenir. Fra den vulkan vi var på kunne man se nabovulkanen lave røgsøjler og små udbrud cirka hvert kvarter. Der havde angiveligt også været nogle overfald på uledsagede turister i området sidste år, og derfor var alle guider og chauffører bevæbnede.... pudsigt nok gjorde det os ikke rigtigt mere trygge!
Efter Antigua tog vi til byen Flores (lang heldagskøretur i en møgbus !), som ligger på en lille ø ude i en sø, kun forbundet med en lille dæmning. Meget charmerende, men også mest for turister. Fra Flores tog vi en meeeget tidlig udflugt til Maya ruinen Tikal, som ligger ca. 1 times kørsel derfra. Her endte vi med en 5 timers rundtur ledsaget af en guide, som bl.a. bragte os til toppen af templet nr. 4. Fantastisk udsigt over en massiv jungle, afbrudt få steder af Maya pyramider der stikker deres top op gennem de grønne trætoppe. Det er vistnok også brugt i en StarWars film. Undervejs brugte vi også en del tid på at se på dyrelivet, og så bl.a. aber og en masse flotte fugle.
Tikal ruinen var også afslutningen på vores Guatemala ophold, så dagen efter er vi trillet videre øst-på, og krydset ind i Belize, som er et mindre land, med kun 300.000 indbyggere - tidligere kendt som Britisk Honduras (indtil 1981). Det er et delvist engelsk/kreolsk-talende land, hvor der er en del sorte, og det hele begynder lidt at lyde som Jamaica. Yey man ! Til gengæld begynder maden nu at smage af noget; her bruger de ihvertfald flere krydderier end i Guatemala, hvor maden var OK, men lidt "flad".
Første stop i Belize er i byen San Ignacio, hvor man mere eller mindre kun kan bruge tid på at udforske store specielle grotter, som er fundet for nyligt. Så mens resten af vores gruppe gjorde det, besluttede vi os for at være anderledes. Vi fik istedet fat i en taxi chaffør, som kendte nogle af de lokale "Mennonitter", og trillede ud for at besøge dem. Mennonitterne er en religiøs befolkningsgruppe, der oprindeligt udvandrede fra Holland/Nordtyskland i 1600/1700-tallet, men som efter en del flytten rundt, er endt i Belize i 1954. De minder lidt om Amish folket i USA. Den gruppe vi besøgte var den mest ortodokse; de er alle bønder, de benytter ingen elektricitet, er rimelig selvforsynende, gifter sig gennem arrangerede ægteskaber, taler mest en tysk dialekt og har ingen musik eller bøger, udover biblen. Det var nærmest som at træde ind i 1850'erne (tror vi nok).
Først besøgte vi en familie, hvor kvinden var 38 og havde 10 (ti !) børn i alderen 7 mdr - 17 år. Bagefter forbi hendes svigerfar - William Friesen - som har været den primære stifter af "kolonien", og som har 13 børn; vi talte før med hans yngste søn (i starten af 20'erne), og specielt da vi rullede vores skole-tysk ud, snakkede han løs og viste os rundt. Han var iøvrigt igang med at bygge sit eget træhus og møbler, til ham og hans kommende kone. Bagefter fik vi en snak med William, som forklarede os lidt historien og filosofien bag deres gruppe. Desværre måtte vi ikke taget nogle fotografier i området. Besøget gav en del tanker med sig.
Vi nåede også lige forbi en sommerfugle farm, som opdrætter og sælger dem til bl.a. bryllupper, zoo, o.a. steder. Og ellers fordrev vi tiden med at se på andre der skulle have en gondol tur (40 minutter til at fylde den, 5 minutter til at køre en tur) - og så nåede vi lige endnu en nationaldag (Belize uafhængighed), som blev fejret med nationalsang, 21 skuds geværsalve og fyrværkeri.
Imorgen tager vi fra San Ignacio ud til kysten, hvor vi skal være et par dage på en tropisk ø. Yeah man !
Billedeshow fra Guatemala
13 september 2008
Uge 7 - Mayaerne, Mexico og ind i Guatemala
Den seneste uge har det været godt tryk på oplevelserne, og så har vi virkelig vænnet os til at køre i bus. Lørdag aften mødtes vi med vores guide, og resten af gruppen, som vi skulle rejse med i 3 uger. Vi er ialt 14 personer (og en guide) - og det har vist sig at være lidt af et mix. Der er personer fra Australien, England, USA, Belgien - og så os. Det er mest singler der rejser (der er et andet par udover os), og alderen varierer fra ca. 20 til sidst i 30'erne, samt en enkelt der nok er på den anden side af 50. Der er mange forskellige personligheder, men generelt går det OK, med at rejse sammen med andre til en afveksling.
Vi har stiftet en del bekendskab med Maya-kulturen efter de første dage, og det er da også det gennemgående tema på vores tur, idet de er den oprindelige befolkning på Yucatan halvøen. Vi har besøgt Chitzen Itza, som nok er den mest kendte Maya ruin, hvor vi fik en rundtur på ca. 2 1/2 time, af en ganske god guide. Han viste os nogle af de primære udgravninger, og fortalte bl.a. om hvordan Mayaerne byggede deres pyramider, ved at bygge udover allerede eksisterende pyramider.
Derudover har vi været forbi Palenque, som også er en Maya ruin (eller by) - men hvor det kun er ca. 5% som indtil videre er blevet udgravet. Resten ligger under junglen, og alligevel var det imponerende bygningsværker som der var udgravet. Palenque er fra den klassiske Maya periode (år 200-900), hvor Chitzen Itza er senere. Palenque ligger temmeligt langt fra alting, så det bestemt "off the beaten track". Spændende !
Vi har også været på en landsbytur, hvor vi i nærheden af San Cristobal besøgte to mindre maya landsbyer, der er meget præget af den oprindelige kultur, og som ligger langt fra det generelle liv i Mexico. I den første landsby var vi inde i kirken, og det var en temmelig anderledes oplevelse. Der var ingen bænke, der var fyrrenåle på gulvet, hvor folk også sad og bad og tændte lys, og så blev der lige ofret en kylling ovre i hjørnet; det kunne vi dog ikke se direkte. Et par gange i timen blev der også skudt fyrværkeri af udenfor, lige for at krydre det hele. Mange steder blander Mayaerne deres egen religion med kristendommen, og slutresultatet er bestemt specielt. Senere besøgte vi en religiøs leder og et almindeligt hjem, hvor kvinderne/pigerne arbejdede hjemme (mad, vævning) og mændende ude. Samtidigt blev vi lidt klogere på Maya kulturen. Mette sluttede af med en tur på Maya medicin museum, mens Henrik plejede sin hovedpine.
Vi har også forlystet os med at bade i en underjordisk grotte, eller en såkaldt "Cenote". Disse er fyldt med meget klart ferskvand, og har oprindeligt været brugt af Mayaerne til drikkevand. Vi nåede ud til 3 forskellige, ved først at køre 1 1/2 i bil, og derefter blive trukket af hest og skinnevogn gennem skoven. Det var en meget forfriskende oplevelse, og helt unikt. På vejen til San Cristobal kørte vi også lige en tur forbi to vandfald, og havde mulighed for at bade i en af dem, mens vi ved det andet kunne gå ind "bagved" vandet og kigge ud (vådt !).
I den seneste uge har vi boet på hotel i byer som Cancun, Merida, Palenque, San Cristobal - alle i Mexico. I Palenque boede vi nærmest ude i junglen, mens vi de andre steder har været centralt inde i byen. I Merida var værelserne meget små, og det var et temmeligt slidt sted, mens det har været bedre nogle af de andre steder. Luftfugtigheden i Palenque var temmelig høj, og Mette endte da også med at blive skræmt af en krabbe (!) på vores badeværelse. Den lignede til forveksling en kæmpe edderkop, da den sad bag affaldsspanden.
Nu, hvor vi rejser sammen med en gruppe, har vi hver eneste aften spist sammen med alle de andre, så der er blevet udvekslet oplevelser og rejseerfaringer. Vi har igen mest holdt os til Mexicansk mad, selvom det ikke er så specielt afvekslende. Mette har vist snart prøvet alle afskygninger af Mexicansk røreæg og Kylling fajitas, så der gror efterhånden fjer på hende. Og endnu flere mexicanske totillas er blevet indtaget.
Fredag den 12. september tog vi afsked med Mexico for denne gang, og efter nogle timer nåede vi grænsen til Guatemala. Her skulle vi først en lille tur med en gaaaaammel VW boble-taxi, og derefter på en såkaldt "Chicken"-bus i lidt over 2 timer. Bussen blev fuldstændigt proppet med passagerer (3 på hvert sæde + stående), og der var konstant en konduktør der sprang rundt for at få endnu flere med - når ikke lige han kravlede på toppen eller siden af bussen i fuld fart. Vi endte med krampe de fleste steder - overlevede turen - men 10 minutter på bussen havde nok været rigeligt. Den stod på privat kørsel resten af dagen, og sidst på aftenen ankom vi til Panajachel ved Atitlan søen, hvor vi skal være de næste par dage.
Vi runder ugen af for denne gang; den næste uges tid skal vi så tilbringe i Guatemala
(billeder o.lign. kommer senere for uge 6 og 7)
Vi har stiftet en del bekendskab med Maya-kulturen efter de første dage, og det er da også det gennemgående tema på vores tur, idet de er den oprindelige befolkning på Yucatan halvøen. Vi har besøgt Chitzen Itza, som nok er den mest kendte Maya ruin, hvor vi fik en rundtur på ca. 2 1/2 time, af en ganske god guide. Han viste os nogle af de primære udgravninger, og fortalte bl.a. om hvordan Mayaerne byggede deres pyramider, ved at bygge udover allerede eksisterende pyramider.
Derudover har vi været forbi Palenque, som også er en Maya ruin (eller by) - men hvor det kun er ca. 5% som indtil videre er blevet udgravet. Resten ligger under junglen, og alligevel var det imponerende bygningsværker som der var udgravet. Palenque er fra den klassiske Maya periode (år 200-900), hvor Chitzen Itza er senere. Palenque ligger temmeligt langt fra alting, så det bestemt "off the beaten track". Spændende !
Vi har også været på en landsbytur, hvor vi i nærheden af San Cristobal besøgte to mindre maya landsbyer, der er meget præget af den oprindelige kultur, og som ligger langt fra det generelle liv i Mexico. I den første landsby var vi inde i kirken, og det var en temmelig anderledes oplevelse. Der var ingen bænke, der var fyrrenåle på gulvet, hvor folk også sad og bad og tændte lys, og så blev der lige ofret en kylling ovre i hjørnet; det kunne vi dog ikke se direkte. Et par gange i timen blev der også skudt fyrværkeri af udenfor, lige for at krydre det hele. Mange steder blander Mayaerne deres egen religion med kristendommen, og slutresultatet er bestemt specielt. Senere besøgte vi en religiøs leder og et almindeligt hjem, hvor kvinderne/pigerne arbejdede hjemme (mad, vævning) og mændende ude. Samtidigt blev vi lidt klogere på Maya kulturen. Mette sluttede af med en tur på Maya medicin museum, mens Henrik plejede sin hovedpine.
Vi har også forlystet os med at bade i en underjordisk grotte, eller en såkaldt "Cenote". Disse er fyldt med meget klart ferskvand, og har oprindeligt været brugt af Mayaerne til drikkevand. Vi nåede ud til 3 forskellige, ved først at køre 1 1/2 i bil, og derefter blive trukket af hest og skinnevogn gennem skoven. Det var en meget forfriskende oplevelse, og helt unikt. På vejen til San Cristobal kørte vi også lige en tur forbi to vandfald, og havde mulighed for at bade i en af dem, mens vi ved det andet kunne gå ind "bagved" vandet og kigge ud (vådt !).
I den seneste uge har vi boet på hotel i byer som Cancun, Merida, Palenque, San Cristobal - alle i Mexico. I Palenque boede vi nærmest ude i junglen, mens vi de andre steder har været centralt inde i byen. I Merida var værelserne meget små, og det var et temmeligt slidt sted, mens det har været bedre nogle af de andre steder. Luftfugtigheden i Palenque var temmelig høj, og Mette endte da også med at blive skræmt af en krabbe (!) på vores badeværelse. Den lignede til forveksling en kæmpe edderkop, da den sad bag affaldsspanden.
Nu, hvor vi rejser sammen med en gruppe, har vi hver eneste aften spist sammen med alle de andre, så der er blevet udvekslet oplevelser og rejseerfaringer. Vi har igen mest holdt os til Mexicansk mad, selvom det ikke er så specielt afvekslende. Mette har vist snart prøvet alle afskygninger af Mexicansk røreæg og Kylling fajitas, så der gror efterhånden fjer på hende. Og endnu flere mexicanske totillas er blevet indtaget.
Fredag den 12. september tog vi afsked med Mexico for denne gang, og efter nogle timer nåede vi grænsen til Guatemala. Her skulle vi først en lille tur med en gaaaaammel VW boble-taxi, og derefter på en såkaldt "Chicken"-bus i lidt over 2 timer. Bussen blev fuldstændigt proppet med passagerer (3 på hvert sæde + stående), og der var konstant en konduktør der sprang rundt for at få endnu flere med - når ikke lige han kravlede på toppen eller siden af bussen i fuld fart. Vi endte med krampe de fleste steder - overlevede turen - men 10 minutter på bussen havde nok været rigeligt. Den stod på privat kørsel resten af dagen, og sidst på aftenen ankom vi til Panajachel ved Atitlan søen, hvor vi skal være de næste par dage.
Vi runder ugen af for denne gang; den næste uges tid skal vi så tilbringe i Guatemala
(billeder o.lign. kommer senere for uge 6 og 7)
Abonner på:
Opslag (Atom)