Vi havde en lidt længere-end-planlagt transportdag til Antigua, dels fordi vi gjorde holdt i Chichikastenango med stort marked, hvor vi gik rundt et par timer, og dels fordi hele Guatemala varmede op til Uafhængighedsdag, ved at sende skolebørn, løbende spidsrod gennem nabolandsbyen, mens dennes skolebørn kastede vand og vandballoner efter dem. Det var ganske morsomt at overvære, men det gjorde den øvrige trafik noget langsom.
Næste morgen stod vi tidligt op, for at køre til en macademia-nøddefarm, hvor de angiveligt serverer Guatemalas bedste morgenmadspandekager. Derudover producerer de macademianødder, som vi også fik lov at smage,og macademianøddeolie, som kan fjerne rynker, bylder, solskoldning og det meste andet, ihvertfald ifølge producenten :-). Han var iøvrigt lidt af en interessant type, 67 årig flipper af tysk oprindelse, talte uafbrudt, havde masser af (røver)historier, og lavede fantastisk kaffe, som han selv udvalgte på en nærliggende kaffefarm. Tilbage i Antigua gik vi en tur i gaderne, og så på alle de forskellige bands, der marcherede mod byens torv,enkelte bands dansede endda; igen i anledning af Uafhængighedsdagen. Vi besøgte også deres katedral, som er uden tag, på grund af jordskælv, men stadig står med buer og søjler.
Ugen har også budt på endnu en "første-gangs-oplevelse" : At bestige en aktiv vulkan, kaldet Pacaya. Efter en times køretur derud, steg den lokale guide på bussen, og det viste sig at han kun var spansktalende, lidt pudsigt, eftersom vi var en engelsktalende gruppe. Han får da overbevist de fleste om, at de aldrig når toppen uden en vandrestav, som han, meget belejligt, kan tilbyde, for kun 5 GTQ. De fleste ender med at købe en, for senere at opdage, at de kan købes for foden af vulkanen for 3. Man kan da kun beundre hans forretningstalent. Han får os heldigvis sikkert op på vulkanen, hvor der undervejs er en "sort piste" bestående af bittesmå lavasten, som man kan hoppe/skøjte ned af. Meget underholdende. Ved toppen er vi ganske få meter fra flydende lave, det er et helt fantastisk syn. Og meget varmt. Folk rister skumfiduser over lavaen, og man kan faktisk stikke sin vandrestav i lavaen, og fange en klump, som souvenir. Fra den vulkan vi var på kunne man se nabovulkanen lave røgsøjler og små udbrud cirka hvert kvarter. Der havde angiveligt også været nogle overfald på uledsagede turister i området sidste år, og derfor var alle guider og chauffører bevæbnede.... pudsigt nok gjorde det os ikke rigtigt mere trygge!
Efter Antigua tog vi til byen Flores (lang heldagskøretur i en møgbus !), som ligger på en lille ø ude i en sø, kun forbundet med en lille dæmning. Meget charmerende, men også mest for turister. Fra Flores tog vi en meeeget tidlig udflugt til Maya ruinen Tikal, som ligger ca. 1 times kørsel derfra. Her endte vi med en 5 timers rundtur ledsaget af en guide, som bl.a. bragte os til toppen af templet nr. 4. Fantastisk udsigt over en massiv jungle, afbrudt få steder af Maya pyramider der stikker deres top op gennem de grønne trætoppe. Det er vistnok også brugt i en StarWars film. Undervejs brugte vi også en del tid på at se på dyrelivet, og så bl.a. aber og en masse flotte fugle.
Tikal ruinen var også afslutningen på vores Guatemala ophold, så dagen efter er vi trillet videre øst-på, og krydset ind i Belize, som er et mindre land, med kun 300.000 indbyggere - tidligere kendt som Britisk Honduras (indtil 1981). Det er et delvist engelsk/kreolsk-talende land, hvor der er en del sorte, og det hele begynder lidt at lyde som Jamaica. Yey man ! Til gengæld begynder maden nu at smage af noget; her bruger de ihvertfald flere krydderier end i Guatemala, hvor maden var OK, men lidt "flad".
Første stop i Belize er i byen San Ignacio, hvor man mere eller mindre kun kan bruge tid på at udforske store specielle grotter, som er fundet for nyligt. Så mens resten af vores gruppe gjorde det, besluttede vi os for at være anderledes. Vi fik istedet fat i en taxi chaffør, som kendte nogle af de lokale "Mennonitter", og trillede ud for at besøge dem. Mennonitterne er en religiøs befolkningsgruppe, der oprindeligt udvandrede fra Holland/Nordtyskland i 1600/1700-tallet, men som efter en del flytten rundt, er endt i Belize i 1954. De minder lidt om Amish folket i USA. Den gruppe vi besøgte var den mest ortodokse; de er alle bønder, de benytter ingen elektricitet, er rimelig selvforsynende, gifter sig gennem arrangerede ægteskaber, taler mest en tysk dialekt og har ingen musik eller bøger, udover biblen. Det var nærmest som at træde ind i 1850'erne (tror vi nok).
Først besøgte vi en familie, hvor kvinden var 38 og havde 10 (ti !) børn i alderen 7 mdr - 17 år. Bagefter forbi hendes svigerfar - William Friesen - som har været den primære stifter af "kolonien", og som har 13 børn; vi talte før med hans yngste søn (i starten af 20'erne), og specielt da vi rullede vores skole-tysk ud, snakkede han løs og viste os rundt. Han var iøvrigt igang med at bygge sit eget træhus og møbler, til ham og hans kommende kone. Bagefter fik vi en snak med William, som forklarede os lidt historien og filosofien bag deres gruppe. Desværre måtte vi ikke taget nogle fotografier i området. Besøget gav en del tanker med sig.
Vi nåede også lige forbi en sommerfugle farm, som opdrætter og sælger dem til bl.a. bryllupper, zoo, o.a. steder. Og ellers fordrev vi tiden med at se på andre der skulle have en gondol tur (40 minutter til at fylde den, 5 minutter til at køre en tur) - og så nåede vi lige endnu en nationaldag (Belize uafhængighed), som blev fejret med nationalsang, 21 skuds geværsalve og fyrværkeri.
Imorgen tager vi fra San Ignacio ud til kysten, hvor vi skal være et par dage på en tropisk ø. Yeah man !
Billedeshow fra Guatemala
Ingen kommentarer:
Send en kommentar