I Nepal har vores rute gået fra Lumbini, til Chitwan National Park, derefter Pokhara og med slut i Kathmandu, som er hovedstaden og den største by i Nepal. Der er egentligt ikke så langt mellem de forskellige steder, men hver gang vi har transporteret os, har det hurtigt taget 5-7 timer, fordi vejene er hullede og det er op og ned ad bjergene, og det er sjældent man kører meget mere end 50 km/t.
I Lumbini er den store attraktion, at det var her Buddha blev født i 563 BC, så derfor er det et pilgrimssted for alle troende buddister, nærmest på niveau med Mecca og Jerusalem. Der var dog rent trafikkaos i området, så det blev til en lidt længere gåtur end planlagt - men vi fik dog set stedet, hvor han blev født, og vores guide fik lige listet os foran køen. Derefter gik turen til Chitwan, hvor vi har overnattet et par dage på et lækkert sted i "afrikansk lodge stil", med lejrbål hver aften - og plads til et par cocktails. I Chitwan var vi forbi det lokale avlscenter for elefanter, og der var god mulighed for at "lege" med og fodre baby-elefanter; man skal lige huske, at sådan en fætter stadig vejer over 100 kilo, selvom den kun er et par måneder, så der var nogle turister der blev skubbet rundt fordi de ikke var hurtige nok med kiksene. Vi overværede også en elefantbadning, hvor et engelsk par havde betalt for ride på elefanten ned til floden og føre børsten på ryggen (børsten var faktisk sten). Det var ganske underholdende at kigge på - sikkert sjovere end at være midt i showet. Den store aktivitet vi prøvede i Chitwan, var en ekspedition på elefantryg rundt i nationalparken, på udkig efter det en-hornede næsehorn som kun findes i dette område. Desværre så vi ikke nogle, men vi fik da nogle ømme muskler af at sidde 2 timer på ryggen af en elefant (4 per elefant), mens man klamrede sig til hver sit "træben". Nå - det var stadig en god tur rundt i området, og vi fik da set lidt andet vildt.
Efter Chitwan tog vi små 5 timer til Pokhara i minibus, hvor vi godt sultne måtte vente 1 1/2 time på at modtage vores frokost; lige denne dag var vi godt sultne, og den lange ventetid kunne måske forklares med den planmæssige afbrydelse af strømmen fra elværkets side. Vi lærte senere, at det er UNDTAGELSEN at have strøm i Nepal - noget som vi ikke helt havde opdaget i Chitwan. Pokhara eksisterer mest pga. turisterne, og det primære der sker her er : Trekke i Himalaya bjergene og så en masse deraf følgende outdoor aktiviteter. I det (turistet) område hvor vi boede fandt man hoteller, restauranter (fra hele verden), butikker med kopi-outdoor udstyr, souvenirs, tour-bureauer og vekselkontorer. Derudover var der et antal barberer / massører, som tilbød en barbering for 50rs hvilket er små 4 kroner, inklusiv en let skuldermassage. Det er blevet prøvet et par gange allerede, meeeen indtil videre var den bedste omgang i Orchha i Indien.
Vi blev endnu en gang jaget tidligt op, for at køre op på Sarangkot bjerget (1592m) hvor vi ved solopgang kunne se Annapurna bjergene langsomt blive oplyst af solens stråler. Det var turen værd, og vi brugte cirka 3 timer på at vandre ned af bjerget igen. Efter lidt frokost, skulle Henrik sammen med 5 andre så prøve endnu en aktivitet : Paragliding .. som består i, at man sammen med en pilot/guide bliver spændt under en faldskærm, hvorefter man løber ud over en klippekant - for derefter at blive båret afsted af vinden. Det var en rimelig grænseoverskridende oplevelse ! Man får nydt en del af turen, meeeeen en del tankevirksomhed går med : "falder vi mon ned?", "er han ikke lige vel tæt på de træer?", "hvornår mon vi er nede?", "er vi ikke snart nede?", "nu må vi da være på vej ned!", "jeg skal synes jeg skal kaste op!". Turen gik ganske godt, og var bestemt noget af en oplevelse. Da man efterfølgende fandt ud af, at piloten havde fløjet over 2000 ture, kunne man måske have sparet nogle af bekymringerne, for han havde bestemt styr på sin faldskærm. Maven holdt, men for 2 andre var det ud med maveindholdet efter landing. Puha ! been there, done that !
Sidste destination er Kathmandu, hvortil vi ankom fredag d. 20 februar; byen bringer os lidt tættere på "Indien-stilen" med lidt for mange mennesker og nogle sælgere, der hænger ved lidt for længe, men er stadig vand ved siden af Indien. Og så har vi nok også vænnet os lidt til det efterhånden, så indtrykket ikke er så stærkt. Kathmandu har dog bl.a. fortove så man kan gå nogenlunde sikkert (modsat Delhi) og knapt så mange køer og geder i gaderne ! Vi var en tur forbi "abe-templet" (officielt Swayambhunath), som er opkaldt efter de horder af aber der kravler rundt på og omkring templet. Derudover fik vi en guidet tur på Durbar Square, hvor der ligger en myriade af templer, pladser o.lign., som man hurtigt kan bruge en dags tid på. Vi var også forbi templet for "the living goddess" men hun tog ikke imod den dag (en 3-årig pige, der er udvalgt til at være gudinde, indtil hun når puberteten !?). Lørdag morgen havde vi endnu en sidste aktivitet på turen, nemlig en flyvning over til Mt. Everest, som rejser sig små 8848m over havoverfladen; dvs. for dem som havde lyst til at betale 165 USD for 1 times flyvning og sightseeing af bjerge. Det ville vi gerne, og det var bestemt pengene værd. Vi fik et rigtigt godt udsyn over bjergkæden, og fik set verdens højeste bjerg på rimelig tæt hold. Desværre kan man ikke flyve rundt om det, for så krydser man ind i Kina, men flyveturen var stadig vældigt god - og vi tog masser af billeder.
Resten af tiden i Kathmandu er gået med en masse praktiske ting og sager. Vi har bl.a. holdt adskillige afskedsmiddage sammen med vores tourgruppe, efterhånden som der faldt flere og flere fra, så det blev til en både fredag, lørdag, søndag og mandag idet vi havde 3 ekstra overnatninger i Kathmandu på egen regning. De fleste smuttede dog lørdag og søndag. Derudover har vi brugt det meste af 2 dage på at rode med visum. Dels en forlængelse af vores Nepal visum med 3 dage, fordi vi ikke har lyst til at tage tilbage til Indien (det kostede os lige 400 kroner), og dels et længe ventet Kina visum, som endelig er faldet på plads (små 700 kroner). Vi panikkede lidt, da vi søndag kunne konstatere at vores invitationsbrev fra Jan i Shanghai ikke længere var gyldigt; vi fik dog fat i ham, men da vi så mandag morgen skulle udskrive det, var der ingen strøm; og fotokopiering af vores flybilletter var også lidt af et show. Puha - det lykkedes dog alt sammen.
Og så er der jo maden. Der har ikke rigtigt været tale om at udforske det helt store Nepalisiske køkken, for det vrimler med alle mulige andre slags, der lyder meget bedre. I turistområderne er vi løbet ind i en del pizza-steder, og det er blevet udnyttet en del gange. Nogle ganske gode af slagsen. Vi har også prøvet tibetansk mad i form af "Momo", som er en slags samosa eller empanada men dog noget mindre. En af vores rejsefæller prøvede at bestille varm tibetansk øl (som mere minder om varmgæret te-vand med øllugt) og yak-pølse, som vi jo så alle skulle prøve. Noget anderledes. Vores vej er også gået forbi "Kilroys" og "Rum Doodle", som er steder, der er specielt berømt blandt personer, som har besteget Mt. Everest, og hvor man kun møder turister i Goretex tøj.
Efter at have været på arrangeret tur de sidste 2 uger med guide og temmelig "beskyttet", er vi nu overgået til igen at være os selv. Og i den kommende uge går turen så til bjergene hvor vi regner med at skulle trekke i en hel del dage - ud i naturen !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar