Denne uge har vi brugt i Indien, og den har budt på en masse forskellige oplevelser; vi forlod Delhi's kaos (og dens 17 millioner indbyggere) søndag og har så haft en rute, der har taget os til Jaipur, Agra, Orchha og Varanassi, inden vi krydsede over grænen til Nepal. Vi har bl.a. set utrolig mange paladser og templer i de sidste 8 dage, så man har lidt vanskeligt ved at skelne dem fra hinanden.
Jaipur er en storby på 2 mio. indbyggere, men var en noget mere afslappende oplevelse end Delhi (alt herfra har været det!). De store attraktioner i jaipur har været City Palace, som vi besøgte første dag vi ankom; her var der en del historie omkring Maharajaerne. Dagen efter brugte vi det meste af formiddagen på at se Amber Palace, som er lokaliseret højt oppe på en bakke og omgivet af små 12 kilometer ringmur (Tolv !), der snor sig gennem bakker og bjerge. Det mindede lidt om en lille udgave af den kinesiske mur. Derudover fik vi et lille kig til "The Water Palace" - som meget meget passende ligger midt ude i en sø, men som man desværre ikke kan besøge. Vi fik også tid til at besøge et udendørs observatorium fra 1700-tallet, som havde en hel del specielle bygninger der alle - mere eller mindre - skulle bruges til at aflæse de samme ting på stjernehimlen; ihvertfald var det den samme standardtekst på 2 linier der var brugt til den engelske forklaring, hvorimod hindi-udgaven var 12-15 linier. Nå - vi fik da besøgt det. Mette fik også syet sine sandaler, så de ikke BURDE kunne gå op - til den enorme pris af 3 kroner hos en skomager ! Henrik havde fortrudt, at han ikke fik købt en ny kameralinse i Hong Kong, bl.a. fordi der var et par veludstyrede fotoentusiaster med i vores tour-gruppe, og det kan man jo ikke stå tilbage for. Det blev dog ikke til noget (igen), og efterhånden er det helt opgivet.
En af de store højdepunkter var i Agra, ca. 5 timers togtur fra Jaipur, hvor vi først besøgte endnu et Red Fort og fik en guidet rundtur, af en ældre herre med meget få tænder og hvad deraf følger af uforståelig accent; og derefter videre til Taj Mahal, som er en af verdens 7 vidundere (i den nye, reviderede liste). Det er fantastisk flot og bygget fuldstændigt i hvidt marmor. Til at starte med tog vi en hel del billeder i regnvejr / grå vejr, og vi gik og småærgrede os over, at vejret ikke helt var med os; men efter en times tid brød solen igennem og vi fik et flot syn af Taj Mahal. Efter Agra gik turen videre til Orchha, som ligger "ude på landet"; det er en mindre by, som i 1600 tallet var mere livlig end i dag, og den er proppet med gamle paladser og templer. Eksempelvis var vores resort lagt klods op ad en række meget store og temmeligt flotte templer, så man vadede nærmest rundt i historie. Vi fik en tur rundt på det store palads, og så brugte vi et par timer på at besøge en pottemager og en papirfabrik, hvor de lavede håndlavet papir. Om aftenen overværede vi en cermoni/gudstjeneste i en af byens templer, hvilket var en lidt speciel oplevelse. Vores overnatning foregik i "telte", men af den slags hvor der er fliser på gulvet, indlagt strøm og bad/toilet; man kommer ikke helt i kontakt med naturen, men det var åbenbart billigere på den måde. Henrik begyndte at blive lige vel meget forkølet, så der blev også brugt en del tid på at finde halstabletter og drikke spandevis af varm the; men det var en forkølelse, der blev hængende en uges tid.
Efter den sidste dag i Orchha skulle vi ikke overnatte der - næh, istedet skulle vi med nattog til Varanassi; små 12 timers køretur hvor vi ikke havde de store forventninger til, at vi kunne lukke et øje. Men, det gik faktisk over al forventning, for efter den første times tid snorkede det meste af toget, og det lykkedes os at sove 6-7 timer, indtil den stod på medbragt morgenmad næste morgen. Varanassi er en af de ældste beboede byer i verden, og ligger ned til Ganges floden - og her har vi også tilbragt et par dage. Den første aften brugte vi på at blive roet rundt på Ganges floden, mens vi fik fremført musik af et sitar/tromme-orkester; det kunne havde været en slem oplevelse, men det var ganske OK, når nu det skulle være. Derudover prøvede vi at deltage i en lys/blomst cermoni efter solnedgang. Det går dybest set ud på, at man sætter en række lys (sat i en blomst) ud i Ganges floden, og derved får et ønske. Vi havde 200-300 blomster der skulle afsted, så det blev til en del ønsker; det er muligt, der er nogle andre formål med det, men i så fald fangede vi det ikke rigtigt. Efterfølgende bevægede vi os tættere på land, og kunne overvære endnu en religiøs cermoni ved flodens bredder, gennemført af syv præster, som "jonglerede" med ild og klokker. Vi fik også liiiiige set et par ligafbrændinger i det fri (godt nok på rimelig afstand), som er den primære metode inderne, i dette område, håndterer de døde. Lige vel makabert nok til os, når nu vi ikke er en del af "følget". Dagen efter skulle vi retur til Ganges igen ved solopgang, så det betød meget tidligt op. Dagen før havde vi brugt 1 time hver vej i rickshaw, men vi hyrede istedet en tuk-tuk som klarede turen på 20 minutter - så var der rigeligt tid til at drikke en kop the, inden alle de andre fra vores tourgruppe ankom. En rickshaw kan da være ok til 5 minutter, men når man triller afsted i mørke, ubelyste gader og konstant bliver overhalet af motorcykler og tuk-tuk's, så forsvinder charmen hurtigt. Sejlturen om morgenen var der ikke det helt store ved; vi skulle forbi nogle Ghats (templer) på vejen, men det var vist de færreste, der opdagede dem, så et par ekstra timers søvn ville nok havde været at foretrække. Derudover så vi en hel del der badede i Ganges floden, hvilket opfattes som en ceremoniel handling, der skulle bringe en masse godt med sig - det er ihvertfald ikke det mest rene vand at tage en dukkert i, eftersom asken fra kremeringerne bliver skubbet ud i floden, og de lig, der er for urene til kremering, bare bliver lagt ud i floden.
Efter at have brugt et par dage i Varanassi, kørte vi i bus mod grænsen til Nepal, som var 7 timers kørsel nordpå. Undervejs spiste vi morgenmad, men da vi ville donerere vores rester til nogle fattige børn, blev de temmeligt aggresive overfor hinanden, hvilket var meget chokerende at se på; så det var noget af et sidste indtryk vi fik af Indien. Det viser vist bare hvor meget forskelligt landet er i forhold til "den vestlige verden", og hvilke forhold visse dele af befolkningen lever under.
Et stort positivt træk ved Indien har dog været maden ! Vi har besøgt en del indiske restauranter i Danmark og andre steder i verden, men det er nu noget bedre, når man er der selv. Vores maver er blevet polstret godt med karry- og chilli retter, og en hel del gange har der ikke været kød på bordet. En del restauranter har været 100% vegetariske, men de kan lave en masse spændende retter, så man savner det egentligt ikke. Vi har prøvet en del friske forårsruller (som ikke er indiske), som smager virkeligt godt, når de er frisklavede; derudover har der været masser af the (ca. 25 øre på gaden for en kop), samosaer og til tider også kylling. Henrik fik prøvede "Mutton", som vistnok er ged (?) - og det smagte ganske godt, i og med det havde simret et par timer.
Til trods for at vi har været uden for storbyerne, har det stadigt været noget stressende at være i Indien; man bliver konstant antastet af en-eller-anden som vil sælge et-eller-andet, og så STIRRER de helt ekstremt på en. Man har konstant paraderne oppe, og vi har været temmelig trætte, når vi kom i seng. Derudover har tempoet på vores tur være rimeligt højt, og flere gange har der kun været en enkelt overnatning, før det var videre til næste destination.
Vi håber Nepal er lidt mere afslappende ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar