Vi lagde ugen ud med at ville gå en tur på 3 timer rundt langs kysten i Kaikoura, som var vores første destination; den skulle være flot og der skulle være mulighed for bl.a. at se sæler og en del fuglevildt. Det var også her, at Mette's nye sandaler skulle prøves af. De var blevet købt et par dage før, i Nelson, længere nordpå og skulle være afløsere for et par veludtrådte Ecco Cosmo, som har klaret sig godt de seneste 10-12 år. Den første halve time gik fint, men efterhånden som der kom belastning på skoen, så gik hælkappen løs. Og igen. Og igen. Og igen. Efterhånden kunne vi kun gå 1-2 minutter, så skulle vi stoppe op, sætte hælkappen fast, og kunne gå et kort øjeblik igen. Skoene var lige ved at ryge en tur ud over klippen i bare ærgrelse. Tilbage i Kaikoura fandt vi en butik i samme kæde som hvor vi havde købt skoene; talte med importøren, som fik sendt et nyt par til Christchurch. Super service. Men - da vi et par dage senere (denne gang i Auckland) skulle gå tur, skete præcist det samme. Hælkappen går op igen, og igen, og igen. Så nu har vi et par 600 kroners sandaler (og et par gamle Cosmo), som holder til, at man går i dem i ca. 2 minutter ad gangen. ARGH !
Nåh - fodtøj er bare noget møg at købe på tur; så har vi da (håber vi) efterhånden lært den lektie (der røg jo også et par hiking støvler i Chile, og de hiking sko Mette tramper rundt i er ved at gå op i limningen!). Iøvrigt har vi i denne uge måtte indkøbe ENDNU et par solbriller til Henrik, efter at par nummer 3 revnede. Og - efter at have gået med dem et par dage, er der nok snart behov for endnu en udskiftning.
Ellers er denne uge, som nævnt, startet i Kaikoura, som ligger ud til vandet langs New Zealands østkyst (på sydøen). Det helt store tema for området er "vand" og marine liv - hvaler, delfiner, albatrosser - og så et væld af fisk/skaldyr på menuen; vi syntes dog at vi allerede havde set en del til hvaler, så vi besluttede os for at bruge en dag i Kaikoura på at tage på en delfintur.
Vi valgte en tur allerede klokken 05:30, fordi vejrudsigten lovede blæsevejr senere på dagen. Men det betød at vi skulle op allerede kl. o4:oo, der var det stadig mørkt udenfor. Den turoperatør vi havde valgt tilbød både "kig på delfiner" og "svøm med delfiner". Vi syntes ikke, vi behøvede ligefrem at svømme rundt mellem delfinerne, men det viste sig, at de fleste andre på båden havde valgt at gøre dette. Der var ligefrem venteliste for at få lov, selv klokken kvalme om morgenen! Vi stævnede ud i 3 mindre både for at finde såkaldte "Husky" delfiner; efter cirka 20 minutters sejlads dukkede de første op, og lidt senere fandt vores både en gruppe på 200-300 delfiner. Det var noget af et syn. Huskydelfiner har ry for at kaste sig op i luften, så der var næsten hele tiden en eller flere delfiner oppe i luften - så det var med at være vågen og klar med kameraet. Det blev til 300 billeder på ca. 2 timer, hvoraf 95% blev slettet igen, fordi de mest viste et plask og ingen delfin :-)
For svømmerne var det også noget af en oplevelse, men vi synes nu, vi fik en masse valuta for pengene, specielt fordi vi havde båden for os selv det meste af tiden og fordi der skete en masse "over vandet". Mette endte iøvrigt med at få en dukkert på dækket, ved at stå lidt for tæt på stævnen samtidigt med at en sø ramte os skævt. Så det blev lidt koldt sidst på turen; vejret holdt nogenlunde, men blev dog så meget forværret, at det kun var vores tur som blev gennemført den dag; de resterende ture blev aflyst. Så alt i alt var det bestemt værd at stå op kl. 04.00 om morgenen for at opleve (og heldigt).
I Kaikoura kom vi også forbi en Bed & Breakfast, som havde et lille fåreklippershow, et par gange dagligt. Vi fik demonstreret teknikken (2-3 minutter om at klippe et får), kigget lidt på vædderen, og blev lidt klogere på uld-produktion - bestemt ikke noget der er særligt mange penge i. Det var dog ganske underholdende og informativt. Henrik fik også prøvet at spise Crayfish, som er en slags hummer, men uden kløer. Den blev indtaget på en lille "mobil-restaurant", som var slået op langs vandet, så man kunne nyde udsigten; samtidigt kunne man medbringe sin egen mad, så Mette fik en gang Thaikylling istedet for fisk/skaldyr.
Efter Kaikoura kørte vi længere sydpå til Christchurch, som også er der, vi skal indlevere vores lejebil. Her afholdt man den årlige gadegøgler-festival, så der har været en del underholdning at vælge imellem. Første aften valgte vi at gå til standup show, sammen med 400-500 andre, for næsten ingen penge (man betaler hvad man har lyst). Det var generelt ganske underholdende, MEN nogle af dem var også MEGET specielle; vi vil nok altid have et lidt andet forhold til banan, efter at have set to personer "spytte" stumper til hinanden og gribe dem igen med munden. MEGET ækelt - men, det var bare med at klappe, for ellers blev stumperne spyttet efter en.
Vi brugte også en dag på at køre til Akaroa, som er helt fantastisk flot beliggende, på en halvø, der i tidernes morgen er skabt af flere store vulkanudbrud. Her tog vi en halv dag i en lidt ældre kajak (vi er efterhånden bedre vant), og padlede ud for at se delfiner. Men, ingen delfiner idag. Kun en masse fuglevildt og så en flot natur; det rækker nok også.
Fredag fløj vi fra Christchurch til Auckland, hvor vi har haft 1 1/2 dag til at kigge lidt rundt, og været en tur på museum. Derudover har vi kigget på KÆMPE både langs havnen. Auckland er kendt som "City of Sails", og der er i øjeblikket Louis Vuitton Ocean Race, og det tiltrækker nogle MEGET store både. De "små" 55-80 fods sejlskibe ligner joller, sammenlignet med de 120-180 fods sejlere, der ligger ved siden af. Så store private både har vi bare ikke i lille Danmark.
Ellers har vi mest af alt brugt tiden i både Christchurch og Auckland på at løbe små ærinder, fået købt forskelligt slags tøj, sende pakke hjem, osv. Der har også været tid til en klipning af Henriks lange hår - det klares på 10-15 minutter og for 45 kroner. Sådan ! Rent madmæssigt har vi brugt en hel del flere penge denne uge, end de forrige uger; i Auckland fik den hele armen på en italiensk restaurant (vistnok første gang vi fik 3 retter med både vin og portvin?). Og på en mexicansk restaurant måtte Henrik sende sin "spicy" ret tilbage til køkkenet, fordi han ikke kunne mærke sin tunge (der gik vist noget galt i køkkenet, håber vi).
Denne uge markerer også afslutningen på endnu en verdensdel, inden at vi søndag flyver til Hong Kong i Asien - hvor de sidste 3 måneder skal tilbringes. Australien har været en OK oplevelse, men New Zealand har helt klart været et større højdepunkt og et dejligt land at rejse i. Det er mere præget af England end af USA, og det synes vi egentligt er positivt. God mad, flinke mennesker og fantastisk natur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar