25 november 2008

Uge 17 - Punta Arenas og Tierra del Fuego

Efter et cirka 3 timers bustur fra Puerto Natales, ankom vi tirsdag til Punta Arenas, der er den sydligste chilenske by på det sydamerikanske kontinent. Der findes nogle byer lidt sydligere, men de ligger på Tierra Del Fuego (som er en ø). Første prioritet var at finde et sted at bo, så vi sprang på et tilbud ved busstationen, hvor vi kunne bo i "Elys House" til små 160 kroner i døgnet. Det gav os både en dobbeltseng og eget toilet/bad - meeeeeen, det var så heller ikke det bedst byggede "udhus" vi blev indkvarteret i. Det bar rimeligt meget præg af, at der er bygget på, og på, og på - i flere omgange, efterhånden som der lige skulle et værelse eller to mere på. Det var dog rimeligt rent, og for et par nætter er det fint nok.

Næste prioritet var at finde et erstatningskamera, så vi brugte en halv dags tid i det nærliggende "told-fri-zone-område", og fik genanskaffet samme type kamera til ca. 4.300 kroner (uden den ekstra linse); lidt bittert når nu man ved det går for under 3.000 kroner på nettet i USA, men sådan må det være. En ekstra linse er indtil videre udskudt, til vi når Australien eller Hong Kong. Vi prøvede vi at skille den våde linse lidt ad for at se om den kan repareres, men nej - den blev istedet smidt i den nærmeste skraldespand.

Der har dog også været tid til lidt fornøjelser; vi tog dagen efter en tur til Seno Otway, som er en pingvinkoloni, der ligger en times kørsel fra Punta Arenas. Her kunne man komme rimeligt tæt på pingvinerne, som dog ikke er den "store" slags man kender fra f.eks. Antarktis, men den mindre Magellan-pingvin. Lidt fjollede væsener, der ser meget ugraciøse ud, når de bevæger sig på land; i vandet går det noget bedre. Køreturen frem og tilbage var også lidt af en "oplevelse", da bilen ikke var heeeelt tæt, og vejen var meget støvet. Så der blev stoppet hvert 10 minut for at lukke støv ud af kabinen. HOST, HOST !



Torsdag stod vi på bussen til Ushuaia (som ligger Argentina), og mødte iøvrigt en del af de samme rejsende, som vi har set de seneste 10 dage. Køreturen var små 10 timer, og den sidste (!) lange tur vi har. Bussen gjorde frokosthold på et sted hvor "JP Explorer" var forbi for 10 år siden, så stedet havde en hel avisside hængende på dansk, som beskrev stedets fortræffeligheder. Det var gået lidt ned af bakke for stedet i de forløbne år. Gryderetterne var blevet afløst af dårlige sandwich!! På færgen over Magellanstrædet nåede vi lige at skimte et par delfiner, men ellers var det en køretur som de fleste andre, og hvor vi ankom ca. 19.00 om aftenen. I Ushuaia havde vi booket 6 overnatninger på et B&B over nettet, men - det viste sig så at vores sted ikke havde eget toilet; så efter at have været der 2 nætter, skiftede vi til et andet sted - lidt mere centralt, og kun en smule dyrere, hvor vi har de sidste 4 overnatninger.

Og så er der vores destination : Ushuaia. Verdens ende. Den sydligste by i verden. Altså - ifølge indbyggerne, for der er jo lige Puerto Williams, der ligger lidt sydligere, men som ifølge beboerne i Ushuaia "jo ikke er en rigtig by" (?!) Hmmm. Så kald det dog Argentina's sydligste by, som det retmæssigt er. Ushuaia er ikke så synderligt spændende. Den ligger ganske pænt ned til vandet, og med bjerge rundt om - men der har været lidt for mange turister og krydstogsskibe igennem byen, som gør at man lige så vel kunne befinde sig i en by i Spanien .. eller Danmark. Der er ihvertfald langt imellem de lokale - og de lokale tilbud, og det hele er pakket pænt ind til turisterne.
Nåh ! - bøfferne er stadig store, og til at betale - så vi har været både på en spis-alt-det-kød-du-kan restaurant, og en temmelig dyr fiske/kød restaurant, hvor Henrik fik prøvet kongekrabbe. Heldigvis tog de kreditkort, for vi havde kun 500 kroner med i kontanter. Vi har også været mindre heldige på "El Turco", som serverede pizza og lasagne i en udgave, som ville udløse en dødsdom fra den italienske mafia. Indtil videre har vi aftalt at vi ikke rører pizza/pasta, før vi kommer til et land, hvor de kan finde ud af at lave det,(så det bliver heller ikke i Chile !). Det er et underligt paradoks, at de fleste restauranter har en eller anden pastaret på menuen, men de laver den i en lokal variant, som de fleste europæere har svært ved at genkende!! Selv i Buenos Aires.

Tiden er gået med lidt forskellige aktiviteter; vi har været en tur på det lokale fængselsmuseum, som også indeholder en del andre udstillinger. Vi var lige ved at gå igen på grund af den høje pris på indgangen, men gik alligevel ind - og endte med at bruge mere end 4 timer derinde. Så det var pengene værd. Derudover har vi været på en 4 timers sejltur rundt omkring Ushuaia, hvor vi også trekkede en times tid på H-øen. Ekstremt kold og blæsende, hvor 4 lag tøj ikke rigtigt var nok - men vi fik da set søløver igen, samt en del forskellige fugle. Derudover har vi været ud og se på bjergene og naturen; dels ved at tage en hel dag til Tierra Del Fuego nationalparken og vandre, og dels ved at tage en halvdagstur optil El Martial gletcheren (den skuffede lidt, efter at have set Perito Moreno gletcheren sidste uge). Der skulle egentligt have været bævere i nationalparken, men bortset fra deres dæmninger, så vi ikke det store til dem.



Ellers er der gået lidt tid med at være forkølet (Henrik), lede efter nogle billige spisesteder (de findes vist ikke her), checke forskellige ting ud på nettet, og så blive blæst godt igennem af kulden hernede. Derudover har vi haft fornøjelsen af, at strømmen flere gange er gået - i hele byen. Godt nok er den vendt tilbage efter et par timer, men alligevel ..

Imorgen onsdag, slutter vores tur gennem Argentina, hvorefter vi flyver "opad" til Puerto Montt i Chile - hvor vi har små 20 dage, inden vi forlader Sydamerika. Totalt set er det blevet til ca. 6.400 km busrejse fra Sao Paolo til Ushuaia - eller vistnok hvad der svarer til København - Paris. Retur. 2 gange.

Ingen kommentarer: