Rejsebloggen: Uge 18 - Castro og Valdivia

Vi er nu nået tilbage til Chile igen, efter at være fløjet fra Ushuaia (Argentina) til Puerto Montt (Chile). Inden vi nåede så langt skulle vi dog lige igennem et bureaukratisk show i Ushuaia, hvor vi blev opkrævet 180 pesos i lufthavnsskat for at kunne forlade landet - hvilket vi ikke vidste, og derfor havde vi stort set ingen pesos tilbage, da vi nåede lufthavnen. Og hæveautomaten var naturligvis løbet tør. Så efter - for første gang på denne rejse - at have hævet stemmen betragteligt og gjort opmærksom på at vores fly gik om 30 minutter, fik vi allernådigst lov til at betale med kreditkort via den lokale taxfreebutik. Sikkert efterfulgt af 10-15 andre turister der havde præcis samme problem. Nå - vi nåede da afsted, ankom lidt sent til Puerto Montt, og havde en enkelt overnatning der - heldigvis ikke mere - i et hostel , som lugtede temmeligt meget af mug.

Dagen efter tog vi bussen ned mod Castro, som ligger på Chiloe-øen, ialt cirka 4 timers kørsel. Vi valgte i første omgang at hoppe af cirka halvvejs i Ancud, hvor vi møjsomt deponerede vores baggage i busterminalen, tog en vogn ind til centrum og fik indtaget dagens menu (2x 3 retter for små 75 kroner). Derefter var vi klar til at besøge det lokale museum et par timer - men nej, det var lige lukket for dagen (uden yderlig forklaring). Så kom tilbage igen imorgen. Øv ! tilbage igen, og på bussen til Castro - hvor vi valgte at bruge 2 dage.

Castro (og resten af Chiloe) er lidt mere "tilbage" og traditionel end resten af Chile (ifølge guidebogen) - ihvertfald er der langt færre turister end f.eks. Puerto Natales, så vi møder mest af alt lokale. Vi har fundet et godt pænt sted at bo, med udsigt over vandet - og til 180 kroner i døgnet; lidt lille værelse og så kan man lugte alle de brændefyrede huse, som Castro er præget meget af. Men udsigten, for pokker !! Vi har dog også skulle "kæmpe" lidt for at finde nogle ture vi kunne hoppe på; faktisk endte vi med blot at spadsere rundt i Castro "dag 2", fordi vi ikke helt kunne finde nogle interessante ture. Det gjorde dog så, at der var tid til at spise "streetfood" (Henrik) - bestående af frisk krabbe med krydderurter og lidt mayo; til en rund 10'er .. lækkert ! Og så har en af os også prøvet "Curanto", som er en meget lokal ret der består af kogte muslinger, kylling, pølse og svin - i en stor pærevælling; det smagte nogenlunde, selvom det gav en meget kraftig "suppe", som skulle indtages ved siden af. Og maven kørte også lidt rigeligt rundt senere på aftenen.

Derudover har Castro et par ting at byde på; dels er der den lokale kirke som er bygget i træ, hvilket dog ikke har afholdt bygmesteren fra at lave den meget lig tradionelle kirker med hvælvinger og hvad der ellers hører til (bestemt pænere indenfor end udenfor); dels er der grundet tidevandet bygget en del huse på træpæle, som står helt ude i vandet og hvor pælene er blotlagte ved lavvande. Meget charmerende og anderledes. Og så er Castro med garanti bare ikke et sted man får stress !

Lørdag valgte vi så at tage videre til Valdivia, som ligger mere nordligt, via Puerto Montt (igen). Vi ankom sidst på eftermiddagen, hvorefter jagten på et hostel gik ind, efter at have talt med det lokale turistbureau. Det bragte os bl.a. forbi et sted hvor vi fik en temmelig syret diskussion med en "fornem" bestyrerinde, som (vistnok) godt ville sætte prisen ned fra 350 til 250 kroner - men at lade os se værelset .. nej for pokker da ! Vi skulle skam ikke overglo hendes sted, hvis vi ikke ville betale først. Virkeligt mærkeligt. Så afsted igen med rygsækkene og et par gader videre, hvor vi fik et ganske udemærket værelse til 180 kroner - og hvor vi 5 sekunder efter at have ringet på, blev taget forbi vores værelse, så vi kunne inspicere det først.

I Valdivia er vi så meget mere nordligt - og har godt vejr - så vi nu har +25 grader (der er vist omkring frysepunktet i Danmark lige nu); ganske dejligt, selvom det har givet den første milde solskoldning i måneder. Og så er det i et område som er meget præget af tysk indvandring i 1800-tallet, og selvom sproget er væk, skinner en del af det tyske stadigt igennem. Aftensmaden blev indtaget på Cervezaria Kunstmann, som er et bryggeri der ligger et par kilometer udenfor byen og som bryster sig af "Das gute bier" - det er skam deres slogan; det minder lidt om microbryggeri-konceptet hjemmefra, med god mad (marineret i øl) og lidt forskellige special øl. Man kunne godt have bestilt et 2,5 liters "øltårn", men vi valgte at tage lidt forskellige istedet. Ganske god (og lidt dyrere) mad - men den hjemmelavede is (med øl) skal de vist arbejde lidt med.

Derudover har vi været afsted på en egen-arrangeret sightseeing til nogle gamle fæstninger, der ligger 20 km syd for Valdivia; først overvejede vi en pakke-flodtur med båd, men endte med en kollektivo (en kollektiv-bil) til Nieblo, spiste også lidt frokost der - og derefter en båd frem og tilbage til Isla Mancera, hvor vi fik kigget på fæstningerne. Vi nåede lige at støde ind i pakketur-gæsterne da vi forlod øen, hvor vi var næsten alene. Derudover var området meget smukt - "pakket ind" i en blanding af floder, skove, havet og små autentiske fiskelejer. Tilbage i Valdivia kom vi også en tur på det (mindre) lokale museum, og fik aflivet et par stykker kage (strudel, tærte).