onsdag, april 29, 2009

Uge 39 - Xian, Pingyao og Datong

I denne uge, er turen gået videre til Xian, Pingyao og Datong. Vi lagde ud med at sige farvel til Jan og Lisbeth - efter at have tygget os igennem en god solid gang dansk morgenmad, og herefter var det afsted med fly til Xian, hvor vi ankom ca. 16.00 efter lidt forsinkelse undervejs. I Xian har vi haft 3 overnatninger, og vi havde booket os ind på et hostel i byen med store værelser, som desværre viste sig at indeholde toiletter uden vand i klosetskålen .. Smelly !

Dagene i Xian er blevet brugt på at se nogle af de helt store attraktioner, som Kina har at byde på. Den første dag brugte vi på at se Terracotta Krigerne, som er en kæmpe hær af ca. 10.000 lerkrigere i naturlig størrelse, der blev bygget for ca. 1500 år siden for at vogte over Qin Shihs grav. Det var et imponerende syn, selvom det er temmeligt mærkeligt, at der er blevet brugt så meget energi og ressourcer på, at bygge krigerne, inklusiv heste (!), våben, klædedragter, og meget andet godt. Ingen af krigerne er (efter sigende) lavet ens, så det har taget en del tid. Vi fulgte vores guidebogs råd, og gik først til grav 2 og 3, hvor vi stort set var alene, mens vi fandt horder af turister og turgrupper ovre i grav 1, som også er den største af dem. Vi brugte også lige en halv time på at sludre med tre kinesiske engelskstuderende, som fik trænet deres mundtlige, mod at vi fik snakket med et par "almindelige" kinesere - inklusiv emner som Tibet og pressefrihed. Hele dagen var ganske god, selvom vi endte med at blive temmeligt våde på vejen tilbage til vores lokalbus, da vi jo (rent principielt) ikke ville spilde 20Y på en paraply.

Dagen efter var vi klar til endnu en udflugt, og denne gang skulle vi ud og besøge Han Jing Mausoleum, som var anbefalet både af vores guidebog og af vores hostel, som den mest undervurderede attraktion i området. Efter lidt problemer med lokalbusserne (vi tog en bus i den forkerte retning, og kunne ikke finde rute 4), endte vi på en turistbus, der skulle tage os ud til vores destination. Men, efter små 20 minutters kørsel begyndte ruten mistænktligt at ligne hvad vi havde set dagen før, og et check med den ikke engelsk-talende billetsælger/guide på bussen afslørede da også, at vi ikke var på vej derhen, hvor hun havde lovet, at vi kørte (hun havde nikket da vi viste vores brochure!). Herefter fulgte en del snik-snak (på engelsk, dansk, kinesisk), der endte med at vi kæmpede os ud af bussen uden at betale - og istedet blev vi nødt til at hyre en taxi til at køre os "på tværs" til vores sted, for 120Y. For pokker ! Nå - stedet var ganske godt, selvom det var lidt arkæologi-nørdet. Denne grav var også fyldt med ler-krigere (vistnok 50.000 !), men her var det mere i "dukkestørrelse", ca. 25-40 cm høje - og suppleret med heste, svin, hunde, geder, og meget andet. Dele af graven var udgravet og præsenteret som et underjordisk museum, hvor man kunne gå henover de enkelte udgravninger. Der var også lavet en rigtig god 3D film omkring tidsalderen, så igen en attraktion der var pengene og besværet værd (!) Turen tilbage til Xian var endnu en prøvelse. Først ventede vi en time på at bus 4 ankom, 20 minutter på at den skulle køre, og da den endelig kørte afsted, gjorde vi igen holdt efter små 20-25 minutter, fordi den skulle rengøres, og vi skulle derfor med en anden bus .. tror vi, for igen var vi havnet et sted hvor ingen kunne engelsk. Vi endte med at hoppe på bus 228 istedet, fordi vi mente den også endte i Xian, og endelig, efter 40 minutters kørsel, var vi tilbage på busstationen. Succes ! - og ikke mere buskørsel den dag (udover en bybus) !



Vores dage i Xian har været godt pakket, men vi har dog også fundet tid til at gå en længere tur på bymuren, der strækker sig 17 kilometer rundt om byen, er 12-16 meter i tykkelse og den største og mest velbevarede i Kina. Derudover har vi været en tur i byens Bell-tower, trasket en tur gennem det muslimske kvarter, og efter lidt hjælp er det sågar lykkedes os at få en busbillet til vores næste destination.

Efter Xian tog vi videre med bus (7 timer) til Pingyao, som er en mindre, historisk by, der nærmest fungerer som en museumsby. Hele byen er renoveret og bibeholdt i samme stil, omkranset af en bymur - mindre end i Xian, men mere poleret. Her har vi haft 2 overnatninger i et rustikt gæstehus, som har taget præmien for billigste overnatning på denne tur - 70 Yang, eller hvad der svarer til 55 kroner, for et dobbeltværelse med eget bad og toilet. Og det var rimeligt pænt og nydeligt, selvom vandtryk og varmt vand ikke er noget, der kan prales med. I Pingyao hyrede vi en engelsktalende guide (Mr. Lei, ejeren af vores gæstehus), til i 4 1/2 time at lede os gennem byen, og fortælle om historien. Vi fik besøgt et confutse tempel, et taoist tempel, den første bank i Kina og administrationsbygningen fra Ming Dynastiet, med en masse torturinstrumenter. Vi fik også en kort tur op på bymuren, og fik kigget ind i forskellige baggårde, for at se hvordan "almindelige kinesere", lever. Alt i alt, en ganske fin rundtur. I Pingyao kom vi også forbi en mur med 9 drager, som ifølge vores guide kun findes i Pingyao, Datong og Bejing - og dem har vi så alle været forbi. Derudover besøgte vi Shauling templet udenfor byen via en eldrevet tuc-tuc, hvor der var mange gamle træ buddhastatuer og udskæringer at kigge på - desværre ikke alt i en alt for god stand.



Sidste stop i denne uge har været Datong, som ligger cirka midt mellem Pingyao og Beijing, og derfor var et naturligt stop "på vejen". Vi brugte det meste af en dag på at komme frem, og sidst på eftermiddagen kunne vi checke ind på et meget stort og nydeligt hotel, efter at have afvist en fast taxi pris på 60Y, og taget den på meteret til 14Y (!) - vi ser åbenbart meget blonde og naive ud .. Hotellet lå yderst pudsigt mellem en masse lave "slum" huse, som iøvrigt var ved at blive revet ned. Datong er en meget "rodet" by, som er under total genopbygning, og hvor der nærmest er flere murbrokker end mursten i stående huse. I Datong valgte vi at tage på en heldagstur med bus, sammen med 4 andre turister, som skulle tage os rundt til et par attraktioner, der ville være svære at nå på en dag med offentlige busser (og nu har vi jo prøvet lidt problemer i Xian !). Første stop - efter 2 timer - var "Hanging Monestary", som er et lille kloster der er bygget på en bjergside, og som derfor hænger udover siden, ca. 50-100 meter oppe. Ikke særligt tilgængeligt, var det ikke lige for de parkeringsanlæg og nye trapper, der er blevet anlagt til formålet. Klosteret var aktivt indtil kulturrevolutionen i 1976. Næste stop var Yungang grotterne, der indeholder en række buddha statuer. Nu havde vi i Laos tidligere prøvet hvad det betød, og var blevet temmeligt skuffede over at se en lille grotte med en masse små statuer i Luang Prabang. Men Yungang grotterne var bestemt anderledes. Her var der hugget optil 18 meter høje statuer ud i sandstensgrotterne, med en masse detaljer og små relieffer rundt om siderne. Meget fantastisk, og et arbejde der har taget titusinde arbejdere mange år at få lavet færdigt, for ca. 1500 år siden. Dele af grotterne var desværre medtaget pga. vind og vejr, men flere af dem var meget velholdte og imponerede (og overraskede) helt klart.

Inden vi forlod Datong, lavede vi lige en hurtig morgenekspedition nord for byen. Vi var stødt på en yngre taxichauffør, et par dage inden, der kunne et minimum af engelsk, og aftalt, at han skulle hente os om morgenen på vores afrejsedag, køre os op til et fort 45 km fra Datong, og retur igen, for 100Y. Han mødte op som aftalt, med sin far som vist var den normale taxichauffør, og efter at have spurgt om vej 6-8 gange, nåede vi frem til vores fort - der viste sig at være en yderst begrænset turistoplevelse. Der stod et par få murporte tilbage, og stumper af den ler-bymur der engang havde været. Derudover så vi dog også nogle sektioner af den store kinesiske mur, som her bestod af jord/lervolde, fremfor af sten.

En af de ting vi efterhånden har fundet ud af er : Vi vækker opsigt ! Selv på temmeligt turistede steder, får vi kineserne til at vende hovederne, pege, fnise, tage billeder i smug, og en del gange er vi nu blevet spurgt, om vi ikke liiiiige vil være med på et billede sammen med et par tilfældige kinesere; det virker lidt pudsigt, da vi ville tro, at de med OL og alle de andre turister, efterhånden havde fået nok. Vi har lidt en antagelse om, at det er Henriks meget blonde hår (samt højde og drøjde) der giver os "stjernestatus" .. og så er vi jo smukke (!). Der er nærmest gået sport i at undvige kameraer/mobiltelefoner, eller spotte dem - og det kunne være interessant at vide helt hvor mange billeder, vi figurerer på.

Maden i Kina har indtil videre været lidt af en prøvelse - og det er nok det sted på vores 9 måneders tur, hvor vi har fået mest kamp til stregen. Den første udfordring man møder, er begrænset engelsk og begrænset udbud af engelske menukort. Når der så endelig er billeder eller halv-oversættelser, finder man ud af, at mange af retterne ikke lige er noget man har lyst til at sætte tænderne i. Kineserne spiser ALT muligt, som vi ihvertfald ikke har haft lyst til at prøve. Det er bestemt ikke en myte, at man finder hønsefødder, tyrepenis, æselhove, svineindvolde, og andet godt på menukortet. Nogle steder har det været de dominerende retter, og at finde noget andet har krævet en del. Når vi så endelig har bestilt nogle retter, så har det ofte smagt noget anderledes end man havde forestillet sig (eller håbet på). I Xian fik vi den første aften nogle gode (kød)retter, men vi kunne simpelthen ikke vride to skåle ris ud af servitricerne, så det var svært at spise sig mæt. Vi prøvede også at bestille kylling på to forskellige måder, og her var der mere ben-rester og knogler end kød, så det var heller ikke en succes. Maden i Pingyao har været decideret dårlig, og meget cafeteria-agtig; noget af det kunne vi få ned, men det har bestemt ikke været en god oplevelse at spise på restaurant. Vi har haft mest held i Datong, hvor vi fandt en virkelig god restaurant, og hvor vi fik en masse retter, som alle var vældigt gode, velsmagende og "normale" - og for en gangs skyld gik man propmæt i seng !

Turen går til Bejing i den sidste og afsluttende uge !

tirsdag, april 21, 2009

Uge 38 - Kyoto, Tokyo (igen) og Shanghai (Kina)

I denne uge er vi startet i byen Kyoto, som engang har været Japans regeringsby (ca. 1000 år), indtil Tokyo i midten af 1800 tallet overtog rollen. Kyoto er fyldt med templer og historiske bygninger - efter sigende ca. 2000 stykker, så det har været med at udvælge, hvad der skulle ses. Men - templer har dog været et af omdrejningspunkterne.

Den første dag i Kyoto havde vi afsat til en 5 timers walking-tour med den (åbenbart) berømte "Johnnie Hillwalker", der skulle tage os igennem gader og stræder, og vise os det ikke-turistede Kyoto (som der stod i brochuren). Det viste sig (surprise, surprise), at Johnnie lige akkurat DENNE dag var optaget, så han havde sendt en vikar, der var knapt så berømt, knapt så rutineret, og ikke helt så flydende i det engelske sprog. Det gik nogenlunde, og efter den første times tid rystede vores guide ikke mere af angst, og vi havde efterhånden vænnet os til hans begrænsede engelsk, så vi fik lært noget af turen. Vi fik bl.a. besøgt et Higashi Honganji templet (igen Japans største træbygning) og en kirkegård, og fik forklaret nogle af de skikke, som vi har kunnet observere den sidste uges tid.

Dagen efter ville vi selv prøve kræfter med en walkingtour anbefalet af vores guidebog, men lige denne dag stod det ned i tove, så vi valgte dels at sove lidt længere, og dels begrænse vores tur til nogle få punkter, der kunne nås med metro og nogenlunde hurtigløb mellem tørre opholdssteder. Vores første indskyldelse var egentligt at tage på Kyoto National Museum, men da prisen var skruet godt op og halvdelen af udstillingen var lukket, gik vi istedet på opdagelse på den anden side af vejen, hvor vi "faldt" over Sanjusangen-do templet der havde ikke mindre end 1.001 mandshøje buddha statuer i en 120 meter lang træhal. Det var lidt af en overraskelse. Samme dag fik vi også set Nishi Hongwanji templet og Kiyomizu templerne - alle sammen betydningsfulde bygninger, men hvor opbygning og indhold minder en del om hinanden, ligesom hvis man besøger 20 kirker. Sidst på eftermiddagen havde vi billetter til et 1 times Geisha danse/teatershow, hvor der var ca. 60 kvinder med hvidmalede hoveder og farverige kostumer, som optrådte for os. Det er jo ikke lige noget man ser til hverdag, så det var lidt i samme kategori som ballet i Laos og Vanddukkeshowet i Vietnam - noget der skulle prøves. Musikken og sangen var lidt skinger, men vi fik da noget ud af forestillingen - desværre uden mulighed for at tage billeder. Inden vi onsdag trillede mod Tokyo brugte vi et par timer - i næsten tørvejr - på at besøge Rokuon-Ji templet (også kendt som den gyldne pagode) og To-Ji templet, hvilket indeholder den højeste 5 etage pagode i Japan, og så syntes vi, at vi havde set templer nok for denne gang.

I Kyoto fandt vi en restaurant, som vi har brugt et par gange, da den viste sig at servere både god sushi/fisk og grillstegte spyd (tofu, kylling mm). Så her har vi virkelig fået prøvet den rå fisk af, og ligeledes testet den japanske Sake (risvin) - både i varm og kold udgave. Vi er helt klart mest til den kolde, til trods for, at det er normalt man kun får varm sake hjemme i Danmark, på japanske restauranter.



Tilbage i Tokyo har de morgenfriske af os (det inkluderer ikke Søren), bl.a. brugt tiden på at gå forbi det lokale fiskemarked kl. 7.00 om morgenen, hvor der er temmelig meget aktivitet - og ufattelige mængder af frisk tun. Det var lidt af et syn, hvor man ser mange mærkelige fisk, og hvor man springer for livet, for at undgå at blive kørt ned af små ladvogne. Derudover har vi brugt en formiddag på nationalmuseet, som havde en hel del historisk kunst og objekter til udstilling, men med stort set ingen forklaring om Japans historie (ingen beskrivelser, landkort, kejserrække, osv.). Vi prøvede også at jagte lidt kameraudstyr men uden det store held.

Fredag morgen (tidligt !) var det dog slut med Japan. Aftenen før havde vi sagt farvel til Søren, og givet ham lidt ekstra bagage med hjem (tak!), og fredag tog vi så toget til lufthavnen, hvor vi lidt over 12.00 landede i Shanghai i Kina. Her har vi været så heldige, at kunne bo hos Lisbeth og Jan Lang, som er Henriks folkeskolekammerat - i en kæmpevilla. Det har på mange måder været vild luksus. Den har stået på morgenbrød, lurpak smør og ost hver morgen - og vi har endda fået FLÆSKESTEG med brun sovs og kartofler; normalt ikke en ret der er så eftertragtet derhjemme, men efter mere end 8 måneder afsted, så er det bestemt godt .. og så var sovsen god tyk !

I Shanghai har vi haft et noget lavere tempo end normalt, og til tider har det været rart, bare at sidde i sofaen og snakke løs. Men, vi har dog fået noget ud af opholdet. Om lørdagen tog Jan os med til Zhouzhuang, som er en af flere kanalbyer, der ligger i nærheden af Shanghai, og hvor varer (og turister) sejles rundt i små både, lidt ligesom i Venedig. Byen er temmelig godt vedligeholdt, men også mest af alt til for turisterne i disse dage - og der var et anseeligt antal kinesiske turister i byen denne dag. Vi fik dog travet rundt nogle timer, og fik også spist frokost, som denne gang bestod af marineret svineskank, stegte ris og lidt krabbe til Jan. Meget smagfuldt. Dagen efter havde vi alle tre købt Formel 1 billetter, men desværre viste vejrguderne sig fra deres værste side - så det styrtregnede i de 5 timer vi sad på tribunen (hvoraf løbet tog 2 timer). Vi blev ekstremt våde, og selvom det var lidt af en oplevelse at se et løb i virkeligheden, så tog det noget af gejsten fra os. Den eneste fordel var, at pga. regnen og vores placering i 180 graders svinget, så var der sikret masser af underholdning, når bilerne skred ud med 150-200 km/t.

Vi nåede også at komme forbi det lokale marked og park i byen en tidlig morgen. En af pudsighederne var, at se hold af ældre folk motionere i takt til musik eller kommandoer, og flere der trænede ved at gå baglæns gennem parken (?). På markedet var der en hel del sære ting, der var til salg, og selvom vi efterhånden har været forbi en del markeder, så var der nye oplevelser her. Vi nåede både at opleve et par frøer, der måtte lade livet, og et par fugle i due-størrelse der mere eller mindre blev vendt/flået levende inden hovedet røg af (hele øvelsen tog et par sekunder). Markedet var temmeligt præget af en del friske fisk/dyr, som først bliver ordnet/slagtet, når der er købere.



Den sidste dag i Shanghai har vi brugt på at besøge Mettes kollegaer, der er udstationerede og arbejder på Hudong maskinfabrik (og værft). Her brugte vi en halv dag på at se fabrikken, de forskellige stadier i en skibsdieselmotor-byggeproces, samt lidt af værftet - ganske interessant. Derudover tog vi en tur op i Shanghai World Financial Center, der er Shanghais højeste bygning (i øjeblikket), og strækker sig små 492 meter over jorden. 100 etager skulle vi op, og i tusmørket kunne vi se udover en del af Shanghai, til trods for lettere tåge, bl.a. kunne man kigge NED på den kun 430 meter høje bygning ved siden af. Den elevatortur kostede så også små 125 kroner pr. mand. Ifølge Jan skulle der om et par år stå en ny 600 meters bygning i Shanghai. Er det 5 etager man normalt må bygge i København ?

Tirsdag morgen står vi igen på egne ben, og så går turen til Xian med fly.

onsdag, april 15, 2009

Uge 37 - Tokyo, Nikko, Osaka og Hiroshima

Denne uge lagde vi ud med at forlade Bangkok i Thailand, og flyve til Tokyo i Japan. Og godt det samme, for der gik ikke mange dage, før der blev meldt om uroligheder i Thailand, undtagelsestilstand og demonstrationer, hvilket kulminerede med en del sårede og to døde i Bangkok (!). Vi havde ellers været mest nervøse for, om Nordkoreas opsendelse af en langdistanceraket, i dagene optil, ville betyde noget, men bortset fra en del skriverier i medierne, var der ikke rigtigt noget anderledes.

Vores flyvning til Tokyo gik planmæssigt, og i lufthavnen blev vi samlet op af Søren (Henriks fætter), som er rejst ud for at møde os de 10 dage vi har i Japan. Søren havde sørget for at undersøge forskellige muligheder i Japan inden - og hvad man præcist kunne nå, på de relativt få dage vi har i landet. For at sikre en hvis mobilitet, havde vi alle tre købt et ubegrænset togkort til ca. 2.000 kroner, som i 7 dage giver adgang til jernbanen, deriblandt nogle af højhastigheds- togene. Og efter blot et par køreture er togkortet "tjent hjem". De første to dage brugte vi på en tur rundt i Tokyo og i Nikko, som ligger lidt nord for Tokyo; ved et rent tilfælde har vi været i Japan mens kirsebærtræerne blomstrer (sammen med utallige andre turister), så vi har gået rundt og nydt dem det meste af tiden - lidt af et syn. Nikko har vi primært besøgt pga. en række gamle templer og hellige steder (bl.a. Toshogu Shrine), som næsten alle er Unesco World Heritage, og i Tokyo boede vi et stenkast fra et andet berømt tempel. Derudover har vi brugt en del tid med logistikken i forhold til vores bagage, da vi ville prøve at komme af med noget af den i Tokyo midlertidigt. Det tog nærmest en formiddag at finde det rette sted (opbevaring i 8 dage), men det var det værd, for det gav 8-10 kilo mindre at slæbe rundt på. Vores hotel i Tokyo var ikke noget at skrive hjem om, men i Nikko boede vi på et sted, hvor der var "indlagt" varme kilder (men ikke noget privat bad/toilet). Så vi prøvede alle tre (hver for sig) at være nedsænket i et meget varmt bassin, så man følte sig lidt som en kogt hummer. Men dejligt.

Efter Nikko er vi taget videre til 2 overnatninger i Osaka, som ligger 3 timer kørsel i et såkaldt "bullettrain" fra Tokyo (officielt kaldet "Shinkansen"), og hvor vi til tider (tror vi) var på den anden side af 300 km/t. Osaka har været vores base for en heldagsudflugt til byen Nara, som tilbage i 800-tallet var hovedstad i det japanske rige, og derfor ligeledes har en række templer og gamle bygninger. En af højdepunkterne var Todai-Ji templet, som er den største træbygning i verden, og som indeholder en kæmpe buddha-statue (siddende, 18 meter høj). Det her med "største træbygning" er siden blevet udfordret andre steder i Japan, som påstår det samme, og det hele afhænger åbenbart af, hvordan man måler det. Højde er nemmere at afgøre, mens både volume, tagareal samt andre metoder er mere oplæg til diskussion. Selvom vi var lidt presset med tid, kom vi også forbi Osaka-borgen, som er omgivet af et større ældre voldanlæg (i stil med Kastellet), men hvor selve borgen er en genopførsel fra 1900-tallet, og om aftenen var vi en tur op i Umeda Skybuilding (173 meter) med en flot udsigt udover byen.



Vi forlod Osaka tidligt lørdag morgen med Shinkansen, for kort tid efter at stå af i Himeji, der primært er et besøg værd pga. Himeji borgen. Denne borg er dog mere "original" end borgen i Osaka og andre steder i Japan, og er også kendt for at have været med i Shogun-serien fra midt-80'erne. Vi brugte en del timer på at udforske borgen (igen, sammen med horder af andre besøgende), og bl.a. stod vi i kø 20-30 minutter for en "special event", der viste sig at være muligheden for at komme op i endnu et borgtårn, som åbenbart ikke normalt er åbent. Ikke ligefrem hårrejsende, men det skulle jo prøves ! Vi besøgte borgen på en perfekt dag med høj sol og blomstrende kirsebærtræer - så vores billeder er lige til at lave postkort eller puslespil ud af. Efter at have besøgt borgen nåede vi også forbi en japansk have der lå i nærheden - og den var da yndig (men ellers ikke særlig ophidsende); det var faktisk mere spændende at besøge en japansk kaffebar, og se måden hvorpå de brygger kaffe. Det sker ved hjælp af et gasblus og en meget speciel kolbeanordning, som tilsammen frembragte ganske god - og meget varm - kaffe. Samme dag tog vi videre i 2 timer med tog til til Hiroshima - nok mest kendt for at være hjemsted for verdens første atombombe sprængning mod en by. I Hiroshima har vi besøgt A-bomb Dome, Peace Memorial Museum (om atombomben), samt en række mindesmærker. Det var til tider en rimelig barsk oplevelse, og vi så bl.a. en ældre film omkring de civile ofre, hvor de slemme scener bestemt ikke var bortcensureret. Som med alle de andre krigsmuseer vi har været på, gav det igen en del stof til eftertanke - og lidt tanker omkring hvor sikre atomvåben i f.eks. Pakistans hænder er lige i øjeblikket. Søndag eftermiddag forlod vi igen Hiroshima, og tog med Shinkansen tilbage nordøst på, til Kyoto, hvor vi har 3 overnatninger de næste par dage.



Maden i Japan er i sig selv en hel blog værd - og vi er bestemt blevet udfordret til tider. Det her med at få morgenmad i noget der minder om "vestlig" stil, var lidt af en øvelse. Så nogle gange er vi landet på en Starbucks og har spist os mætte i sandwich, mens vi f.eks. i Osaka var heldige at finde et lille sted, hvor de lavede fransk toast, kogte æg og amerikanske pandekager. Ellers er den største udfordring nok, at man i Japan meget ofte kun finder en enkelt slags retter per restaurant. Det giver lidt problemer, når "nogle" vil spise fisk/sushi mens "andre" ikke vil. Når man valgte en restaurant, valgte man ofte også hvad man ville spise - det svarer lidt til, hvis der i Danmark var restauranter kun med stegt svinekød. Nogle få gange har vi dog fundet restauranter, der mixede lidt, og det har gjort det noget nemmere.
Og så er der jo det her med at få læst og forstået et menukort på japansk ! HELDIGVIS har japanerne en tradition for, at udstille nogle af deres retter i vinduet lavet i fimo-ler, hvilket har givet en chance for at bestille ved at pege. Og ellers har vi klaret os med hjælp fra bordet ved siden af, lidt begrænset engelsk fra servitricen ("er det her svin ?" .. "hai !") og til tider nogle oversættelser til engelsk. Søren og Henrik har et par gange fået sashimi, som er rå fisk ligesom i sushi, men serveret som en ret med ris til. Derudover har vi adskillige gange fået paneret svinekød eller panerede kæmperejer, og i Hiroshima har vi prøvet "okomoniyaki", som er en slags ristet pandekage lavet af nudler, med forskelligt slags fyld. Vi har også prøvet at bestille og betale vores mad fra en automat ved indgangen til en restaurant (ligesom når man køber togbilletter) hvorefter mad og drikkevarer dukkede op fra køkkenet efter 10-15 minutter. Meget effektivt.

Flere prøvelser i næste uge ...

mandag, april 06, 2009

Uge 36 - Cambodia og retur til Bangkok

Vi har nu taget hul på den sidste uge af vores rundrejse i Sydøstasien, ved at krydse ind i Cambodia med bus fra Vietnam hvilket i første omgang tog os til hovedstaden Phnom Penh. Cambodia har budt på den mest deprimerende oplevelse til dato, efter at vi har lært nærmere om Khmer Rouge regimet, som i årene 1975-1979 udryddede en trediedel af landets befolkning, svarende til mindst 2 millioner. Hvor det andre steder på kloden har været etniske konflikter. der har været baggrunden for folkemord, var det her rent politisk. En af principperne var, at hvis man på nogen måde var uddannet (f.eks. skolelærer eller mekaniker), så blev man myrdet, fordi styret kunne ville have bønder i samfundet ! Vi fik set S21 torturfængslet, hvor 17.000 mennesker passerede igennem (6 overlevede) - et af ca. 200 fængsler, spredt rundt i landet. Derudover var vi forbi en af massegravene, der lå lige uden for byen, men som næsten ingen reelt vidste eksisterede. Det er måske lige en bemærkning værd, at Cambodias nuværende præsident er tidligere Khmer Rouge guerilla, og kom til magten ved et blodigt kup i 1997, efter at der havde været afholdt demokratisk valg, og FN var ude af landet igen. Hyggeligt !



Cambodia har dog - heldigvis - haft en del andet at byde på ! På trods af deres skrækindjagende fortid er Cambidoanerne utroligt flinke, og meget venlige overfor turisterne. Vi har taget en cyklo-tur rundt i Phnom Penh (man sidder foran, og ens chauffør sidder bagved), og derudover været forbi national museet og det kongelige palads. Museet var mest statuer og effekter fra storhedstiden i Khmer riget 800-1400 tallet, mens paladset var stort og imponerende. Det indeholdt bl.a. en stor pagode, som har et gulv, der er belagt med sølv (vores rejsefæller ledte efter sølvet udenpå, og fandt det ikke).

Ironisk nok har højdepunktet for denne 4 ugers tur faktisk også ligget i Cambodia, trods den nyere histories mørke side. Vi har haft 3 overnatninger i Siem Reap, og brugt en masse tid på at besøge Angkor Wat (en af de nye 7 vidundere), samt et større antal andre templer og bygninger fra Khmer Riget i samme område. Der er ca. 300 forskellige ruiner at besøge, hvor et stort antal endnu ikke er udgravet og/eller renoveret, så det er blot at gå igang. Første dag fik vi set Angkor Wat ved solopgang; vi fik besøgt Anghor Thom, hvor specielt The Bayon imponerede med 216 store sten ansigter, som skuer udover området. På andendagen var vi forbi (mest så vi husker det) Ta Prohm, Preah Khan, Neak Poan og Ta Som om formiddagen - hvor vi bl.a. så hvordan der stadig stod kæmpe træer i ruinerne. Om eftermiddagen tog vi en ekstra tur, som førte os ud til Banteay Srei, der er et af de ældste templer (900 tallet), og hvor stengraveringerne er helt fantastiske og meget detaljerede. Alt i alt har det været nogle rigtig gode dage, men med en temmelig høj temperatur (+35 grader), så der er røget nogle liter vand ned, og så har det været dejligt at være på et hotel med egen pool.



Kulinarisk har vi kunnet mærke, at vi er kommet tættere på Thailand og deres indflydelse med brug af en masse krydderier, hvilket der var mindre af i Vietnam. En af de mest spændende retter, har været "fisk amok", som er en krydret fiskekarry med kokosmælk, der serveres i et bananblad, og som er blevet prøvet adskillige gange (den findes også i ikke-fisk udgaver). Krabbe og skaldyr har der også været en del af (til Henrik), og generelt har det været nogle rigtig gode retter, hvor man spiser godt for 5-6 USD inklusive drikkevarer. I Cambodia bruges amerikanske dollar (sedler) som den primære valuta, hvilket gør, at stort set alt som minimum koster en dollar. I Cambodia sagde vi også farvel til 3 af vores rejsefæller, hvilket vi derfor fejrede med en tur til "Angkor What?" baren, hvor man kunne bestille drinks i en spand (et par liter) for 5 USD. Der var et par stykker, der havde lidt tømmermænd dagen efter.

Da vi skulle forlade Cambodia, var det lidt spændende, om der var nogle problemer. To dage inden vores grænsekrydsning, havde der været skyderi mellem Cambodia og Thailand ved en af grænseposterne, og en soldat var blevet dræbt - godt nok ikke den grænsepost vi skulle igennem, men alligevel. Det viste sig dog at gå rimeligt smertefrit, og hvor vores guide havde indstillet os på 10-12 timers rejse på hullede veje, tog det istedet 8 timer og så var vi tilbage i Bangkok. Her var det en fornøjelse at ankomme i silende regn (tak !), så temperaturen for en gangs skyld - i en måned - var nede under de 30 grader; det var dog ikke kølet mere ned, end at vi ved vores sidste afskedsmiddag endnu en gang svedte meget - så vi blev nødt til at prøve et større antal drinks. Vi fik sagt farvel til vores turgruppe, hvor nogle af dem havde fulgt os de sidste 4 uger, og havde derefter en enkelt overnatning alene i Bangkok, før vores fly til Japan. Den dag gik temmeligt hurtigt, fordi vi, pga. de sidste ugers hektiske program, ikke rigtigt havde fået forberedt os på Japan, så vi læste guidebog, bookede hotelværelser, kommunikerede med Søren (Henriks fætter), som vi møder i Tokyo, osv.

Imorgen går turen TIDLIGT til lufthavenen, hvorfra vi flyver videre til Tokyo.

onsdag, april 01, 2009

Uge 35 - Hue, Hoi An og Saigon/HCMC

Først på ugen ankom vi tidlig morgen til Hue med nattog, hvor vi har været indkvarteret i 4-mands kupeer, rimeligt slidt, og rimeligt varmt, da de slukkede for air-condition om natten. Men det lykkedes at sove nogenlunde(mest Henrik); det ender vel med, at vi vænner os til denne transportform (Hvem sagde Kina ?). I Hue havde vi en enkelt overnatning, så det har været et tæt pakket program, for at få mest muligt ud af de små 24 timer vi er i byen, der er tidligere hovedstad i Vietnam.

Efter at have fået en hurtig gang morgenmad var der arrangeret en 2 1/2 times rundtur på bagsædet af en motorcykel (14 ialt), men Mette sprang dog over da en stram styrthjelm og et bulet hoved nok ikke helt er forenelige størrelser (det gav lige mulighed for et laaaaaaangt bad). Vores konvoy af motorcykler tog os ud at se forskellige områder af Hue, og vi fik bl.a. set hvordan man laver røgelsespinde og tradionelle sivhatte. Derudover var vi en tur forbi bunker hill, som var et centralt fæstningsområde inden/under vietnamkrigen mellem nord og syd. Eftermiddagen blev brugt på en tur til Minh Mang, et imponerende konge mausolæum, bygget omkring 1840, og ifølge myten befinder kongens grav sig på en kunstig ø, i en hemmelig gang. Arkitekten og de mænd der anbragte kongens sarkofag blev alle slået ihjel, så de ikke kunne sladre, og kongen skulle stadig have alle sine skatte og juveler. Igang med spaden ! Vi besøgte også Thien Mu pagoden, opført omkring 1600, meget høj og imponerende. Samme aften samledes vi på hotellets overdækkede tagterrasse. Egentligt var det meningen, at vi skulle have en enkelt drink, og så ud at spise på restaurant, men det blev helt vildt vejr. Det stormede og regnede og tordnede, meget flot, men man havde ikke ligerem lyst til at befinde sig udenfor, så det endte med, at vi blev og spiste på hotellet. Lidt dyrt, men til gengæld kunne man nyde lynene hele vejen rundt om bygningen. Dagen efter var der tidlig rundtur på Hues citadel, et imponerende bygningsværk, med en kilometerlang voldgrav. Bygget i 1804, kejserens officielle bolig, med plads til både koner og konkubiner. Det blev bombet en del af amerikanerne under Vietnamkrigen (som kaldes American War i Vietnam), men der er stadig meget at se på. Sidst på formiddagen begav vi os mod Hoi An, med bus, hvor vi undervejs gjorde holdt ved "Marmorbjerget", hvorfra der er god udsigt over området, og hvorpå der er flere små templer, med buddhastatuer, og sågar huler der har været brugt af vietcong under krigen.





Vi har brugt 3 dage i Hoi An, som er en mindre by, der bl.a. er kendt for sine mange skræddere. Som udgangspunkt havde vi egentligt ikke tænkt os at investere i noget, men efter at have kigget et par steder og vurderet kvaliteteten og prisen, blev vi enige om at kaste os ud noget skræddersyet tøj. Vi har købt hvert et jakkesæt, nogle skjorter og toppe, og synes selv, vi har fået noget for pengene. Det er lidt af en oplevelse, selv at kunne bestemme ALT om hvordan ens tøj skal se ud, men samtidigt lidt af en udfordring for fantasien. Imellem tøjprøvningerne har der været tid til lidt sightseeing i området. Mette tog på en bus/bådtur til My Son, en ruinby som var beboet fra det 4. århundrede og frem til 13. århundrede. Det var helt ufatteligt varmt den dag, så det er ikke sikkert at ruinerne fik den opmærksomhed de retteligt fortjente! Den efterfølgende bådtur var lidt mere kølig, her var der dog indlagt et turistfældestop på en lille ø, som producerede træskæreri og andet håndarbejde. Henrik brugte denne dag på at tage ud at dykke sammen med et par af de andre turdeltagere, og vores guide - til den fyrstelige pris af 70 USD (billigt !), hvilket inkluderede 2 dyk samt en temmelig god frokost. Begge dyk gik ganske godt og det var første gang Henrik dykkede uden instruktør, efter at have fået certificatet i New Zealand. Hvert dyk var 50-55 minutter, hvilket var betydeligt længere end nogle af de tidligere, men stadig med masser af luft efter opstigningen. Der var både fisk og koraller at kigge på, omend ikke så mange som i Belize og Australien, men til gengæld var der nogle (korte) grotter, man kunne svømme igennem, hvilket gav lidt skrammer på udstyr og hænder.

Efter tre dage i Hoi An, som ikke blev så afslappede, som vi havde regnet med, på grund af al vores tøjkøb, fløj vi videre til Saigon (også kendt som Ho Chi Minh city). Her brugte vi det meste af en dag på Vietnam krigen, hvor vi besøgte et tunnel-netværk 30 km. fra Saigon, hvor Vietcong havde bygget og levet under jorden i tunneler under krigen. Der var cirka 250 kilometer tunnel i alt. Vi prøvede en 15 meters kravletur, og det var mere end rigeligt for os. De havde også eksempler på forskellige fælder, som oprindeligt var til jagt, men med en smule modifikation var de blevet anvendt til at skade de amerikanske tropper, meget i stil med Rambo 1 filmen. Eftermiddagen brugte vi på krigsminde museum i Saigon, hvor man kunne få en "anden" side af krigen, herunder se hvad der sker med civilbefolkningen, når man bruger kemisk krigsførsel; det var nogle barske billeder, som giver lidt stof til eftertanke.







Vi har også haft en dagsudflugt til Mekong deltaet, hvor over en million mennesker lever "på floden", eller er meget tæt knyttet til den. Her kunne man se fiskere, sejlende købmænd, og en masse huse på stylter - samt opleve at den primære transportform er i båd. Vi fik rundvisning på steder, hvor der blev lavet kokos-karameller (uuhm!), rispapir og ris-popcorn, som alle bød på prøvesmagninger. Inden vores fiskefrokost (uuhm igen !) fik vi en roet tur i en tradionel langbåd og derefter gik turen hjem mod Saigon igen. Lidt lang køretur (2x3 timer) for at bruge 3 timer på deltaet.

Saigon er med over 6-7 millioner indbyggere den største by Vietnam, og med et mylder af motorcykler (anslået 3 mio), er det lidt af et syn i gaderne når man ser 100 motorcykler, for hver bil der kører rundt. Trafikken glider dog nogenlunde, selvom det er noget af en prøvelse, når man 10-15 mand forsøger at krydse gaden og stiller sig på en lang linie, mens man "sniger" sig igennem trafikken. En af vores aftener bød på "pæn streetfood"; hver aften bliver der trillet et antal kogeblus og fiske-tanke ud på gaden fra baggården, suppleret med klapborde og -stole .. VUPTI ! så har man en restaurant. Men dog så avanceret at man kunne pege på sin middag i fisketankene (2x små hummere til 50 kroner). For Henrik har Vietnam været en kulinarisk himmel, da han næsten hver dag har fået fisk eller skalddyr - vel og mærke utrolig frisk, og til en pris der slet ikke er mulig i Danmark. Til gengæld har Mette efterhånden prøvet alle varianter af stegte ris med grøntsager !

Efter 10 dage i Vietnam går turen imorgen til Cambodia med bus.