fredag, december 28, 2007

Jorden rundt 2008/2009

Til 2008 og 2009 er vi i øjeblikket i gang med at planlægge en længere tur; vi har i en del år talt om at lave den hel store tur og det ser nu ud til at ske.

Vi forventer at starte en jordomrejse i juli 2008, som skal tage cirka 9 måneder, og slutter i april 2009. Det glæder vi os rigtigt meget til !

Nedenfor ses en foreløbig rute; den er ikke helt endelig men det bliver noget i den stil. De røde markeringsnåle og røde rute angiver den primære vej rundt, og de (stor)byer vi benytter. De blå nåle viser nogle af de steder vi forventer at tage hen undervejs når vi er i området.


Vis stort kort

Du kan trække rundt på kortet; bemærk at Google Maps giver lidt udfordringer når man laver en rute der går hele vejen rundt (gå venstre om)

Rækkefølgen på stederne er vest-over, dvs. 1) Nordamerika / Mellemamerika, 2) Sydamerika, 3) Oceanien, 4) Indien, Sydøstasien, Kina, Japan, - og hjem. Vi har valgt at springe Afrika over i denne omgang, da vi var en tur i det sydlige Afrika i 2006. Derudover springer vi også Europa, bortset fra rejsen jo starter her.

Forventet varighed :

- Nordamerika : 5 uger
- Mellemamerika : 4 uger
- Sydamerika : 9 uger
- Oceanien : 8 uger
- Sydøst Asien : 4 uger
- Kina/Japan : 4 uger
- Indien : 4 uger

Jorden Rundt FAQ

Hvornår ?
Afrejse Juli 2008 og hjemkomst ultimo april 2009. Ialt 9 måneder eller cirka 40 uger.

Hvordan rejser I rundt ?
Vi forventer at købe en såkaldt "Round the World" billet fra flyalliancen OneWorld. Den giver mulighed for at sammensætte 20 destinationer under bestemte vilkår, som man så kan besøge på sin tur.
Derudover vil vi undervejs benytte busser/tog, indenrigsflyvninger og leje bil.

Er det med rygsæk ?
Ja, af praktiske årsager rejser vi med rygsæk, hvilket også sætter en vis begrænsning på hvad vi kan have med. Men vi rejser ikke med eksempelvis telt og eget kogegrej. Rejseformen bliver en blanding imellem at rejse for os selv og til tider at melde os på planlagte ture.

Vi regner med at i f.eks. sydøstasien vil det være en fordel at rejse sammen med en guide, da vi tror vi får mere ud af turen på den måde og der findes eksempelvis en rejse på nogle uger der tager en rundt i Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja. I lande som USA og Australien rejser vi udelukkende på egen hånd.

Hvad er budgettet ?
Vi har endnu ikke lagt et præcist budget, og forventer heller ikke at gøre det. Men vores gæt er at rejsen totalt set kommer til at koste ca. 350.000 DKK for os begge to - måske lidt højere, men nok ikke lavere. Af dette er flyrejsen ikke en meget stor post - den beløber sig til ca. 2 x 25.000 DKK. De største udgiftsposter er overnatning, aktiviteter/ture samt mad og drikke.

Hvor meget planlægges hjemmefra ?
Nogle dele af turen planlægges mere end andre. Vi synes der skal være plads til at være impulsiv undervejs, og derudover er det lidt voldsomt at planlægge 270 rejsedage ned i detaljer; vi regner med at til nogle destinationer der har vi en liste med forskellige aktiviteter eller attraktioner vi gerne vil prøve, men at vi ikke ved præcist hvornår og hvordan de skal gennemføres. Andre steder vil vi melde os på en planlagt tur på nogle dage/uger, så der vil det være mere præcist hvad der skal foregå.

tirsdag, december 25, 2007

Alle destinationer

Mest af alt til reference for os selv et kort der viser alle rejser og besøg til lande/byer - dog af en vis varighed på mindst et par dage;


Vis stort kort


Grønne markeringsnåle = Mette+Henrik ferie, mens blå markeringnåle kun er Henrik (typisk længerevarende forretningsrejser med tid til at se noget); Rød = Kun Mette. Hvis vi har været et sted sammen på ferie "slår det" at Henrik bare har været afsted alene samme sted - f.eks. de ca. 15-20 gange Henrik har været i Paris alene.

torsdag, december 20, 2007

Around the World 2008/2009

A short version in english;

This site is mainly in danish and is used to keep track on our planned Around the World trip from July 2008 - April 2009 (9 months). On this blog you can see our main trip as planned on the moment: http://kochnielsen.blogspot.com/2007/12/planlagte-tur-og-rute.html

Besides this there will be travelstories and links to pictures taken from our trip as we move forward. Unfortunately it will be mostly in danish, so as an english reader you can probably only understand very few things - but the pictures and maps are there ..

The trip will be like this :

- North America / USA : 5 weeks
- Central America : 4 weeks
- South America : 9 weeks
- Oceania : 8 weeks
- South East Asia : 4 weeks
- China/Japan : 4 weeks
- India: 4 weeks