fredag, oktober 24, 2008

Uge 12 - Brasilien og afbrudt rejse

Senest har vi været 3 dage i Parati - en mindre, historisk by, ca. 200 km syd for Rio. Parati har en meget velbevaret bymidte, som minder lidt om de gamle gader i Ærøskøbing; masser af farver og "gammeldags" udseende bygninger. Den har tidligere været centrum for guld-transport og kaffe-transport, nutildags er den mere et afslappet sted for turister. Vi har boet på et belgisk/braziliansk "Pousada", som er en slags bed-and-breakfast; ejeren taler engelsk og tysk, og har god humor. Lille sted - vi er de eneste indtil sidste dag; og prisen inkluderer en fornuftig morgenmad med rundstykker og ost ! dejligt.



Vi har spist brasiliansk (2 personer om en ret; kød-gryde); og så prøvet at være "over grillen" på en rigtig god restaurant; grillede rejer og grillet kylling - og misandten om ikke desserten ligeledes var grillet - bananer med karamelsauce. Herligt.

Dag 2 havde vi booket os på en heldagstur rundt til en række mindre vandfald, en orkide-farm samt 2 destillerier, hvor de brygger den brasilianske brændevin Cachaca, der danner basis for nationaldrikken Caipirinha; forfriskende, men også noget man sikkert nemt kan blive fuld af. Vi badede i vandfaldene, bortset fra det, hvor de "skøjtede" ned ad klipperne, fordi vandlaget var så tyndt. De lokale vovehalse gav en lille opvisning.



Efter et par dage i Parati, tog vi bussen til Rio. Her fandt vi endelig (via nettet), et sted vi kunne sove billigt (ca. 30 USD), som ligger i en favela i Leme. Efter at have diskuteret priser længe på busstationen, endte vi med en taxi til 35R - de skulle så lige finde en chauffør der ville køre til den pris (!)
Leme er lidt specielt; ifølge guidebogen vistnok farligt, men det ligner nu meget andet vi har set. Slummen er ikke så slum-agtig endda; ihverfald ikke lige hvad vi kan se - og vi bliver væk fra de mere specielle steder. Mattias, som har dette hostal, brugte lige 15 minutter på at vise os rundt i kvarteret;

Planen var så at blive 3 dage i Rio, men det blev ikke til noget. Da vi tjekkede vores e-mail fredag aften, lå der besked om at ringe hjem, og desværre var Mettes far død, sent torsdag aften, så vi måtte arrangere hjemrejse til Danmark. Dette kunne første lade sig gøre den efterfølgende aften, så vi tilbragte nogle meget lange timer i Brasilien, mens tankerne hele tiden gik til danmark....



For at få tiden til at gå, inden vores returrejse, besluttede vi os for at vandre op ad Corcovado-bjerget, op til Jesus-statuen som kigger ud over hele Rio. Meget imponerende, og også lidt symbolsk. Vi var de eneste der var gale nok til at GÅ op ad bjerget, så vi havde fred og ro, til at tale og tude.

Flyveturen hjem til Danmark var lang og hård på alle måder, og vi var på det tidspunkt meget i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle rejse ud igen. Det var meget mærkeligt, at vende tilbage til Danmark, i så sørgelig en anledning, meget tidligere end planlagt.
Men efter lidt tid sammen med familien, hvor tingene faldt lidt til ro, besluttede vi os for at fortsætte. Noget af grundlaget, for vores rejse, er jo netop, at vi rejser, på dette tidspunkt i vores liv, fordi vi kan; vi ved jo ikke hvad morgendagen bringer. Så efter 8 dage i Danmark vil vi genoptage rejsen, og håber på at finde rejselysten igen.

tirsdag, oktober 14, 2008

Uge 11 - Galapagos øerne

Mandag d. 6 oktober ankom vi til Galapagos Øerne, som ligger ca. 1.000 kilometer udenfor Ecuadors kyst (og hører til Ecuador). Her har vi booket os ind på et 5 dages/4 nætters "cruise" på en motoryacht rundt til forskellige øer, hvor det primære mål er, at se på dyr og natur. Skibet har ca. 40 år på bagen, og er indrettet med 10 private kahytter, med eget toilet/bad. Lidt småt, men dog OK.

Vores rejsefæller er en noget blandet skare; vi har selskab af 7 "ældre" svenskere, hvoraf flere af dem støtter sig kraftigt til deres vandrestokke - men de er ganske søde. Derudover 2 midaldrende hollandske kvinder, 1 hollænder/schweizer, et yngre par fra England, et par fra Schweiz, et fra Tyskland og et fra Spanien. Alderen spænder fra start-af-20'erne til +70 år :)



Derudover er der personalet som er 7-8 mand der sørger for at vi kommer rundt mellem øerne, sørger for mad og forplejning, og så to guider der fører os rundt på land. Vores guider har også været lidt af en oplevelse; det har været to lidt ældre herrer, hvor den ene talte engelsk med en heftig accent. Standard fraserne ".. it can become 50 years about .. " og ".. its endemic in this island, yes .. " har nok for alvor banket sig fast i vores hoveder. Den anden guide var +50 år, talte meget lidt engelsk, og opførte sig iøvrigt som en 16 årig, med et meget specielt grin. Han var den primære guide på snorkelingturene, og prøvet så iøvrigt undervejs at lære mere engelsk. Men superflink og virkelig en humørbombe !

Turen har fulgt samme "mønster" alle dagene. Vi har lagt ud med en tidlig morgenmad kl. 07.00, efterfulgt af en tur på land på et par timer og typisk en times snorkling; derefter frokost og en mindre sejltur på 1-2 timer hen til det næste sted hvorefter der er en ny tur på land nogle timer. Briefing kl. 18.30, og aftensmad ca. 19.00 hvorefter skibet er sejlet afsted i 4-6 timer (typisk i høj bølgegang) og så har vi ligget for anker resten af natten, indtil næste morgen. Der har ikke været det helt store "aftenliv", for det har drejet sig om at nå ned i kahytten og falde i søvn, inden at man blev alt for søsyg på aften/natteturen. Nogle nåede det ikke altid, og måtte ty til agterdækket - og efterlade måltiderne over bord.
Og så bliver man skam sulten af at være på havet .. Vi har hver dag støvsuget bordet for al den mad der er blevet sat på det (suppe, hovedret, frugt til frokost / hovedret, dessert til aften) - meeeeeen, portionerne har heller ikke været for store. Og så er det jo skidt at der er langt til nærmeste kiosk. Vi var lige ved at kunne sælge en lille Toblerone chokolade for 10 pund. Måske var der nogle forretningsmuligheder her ?



Turen har været helt forrygende når det gælder natur og dyr. Dyrene har været rimeligt ligelade med os, og ofte har vi travet lige forbi dem, uden at de lader sig mærke af det. Til tider måtte vores guide endda "skubbe" til en fugl, før at den ville flytte sig fra vores afmærkede gangsti (vi fik anmærkninger af guiden hvis vi trådte udenfor).

Vores båd er det meste af tiden blevet fulgt af kæmpe fregatfugle .. og typisk af et par pelikaner der lige skulle bruge et lift. Andre spændende fugle har været albatrosser (både på land og i luften), blåfodet sule (boobie) og lyserøde flamingoer.
Derudover har vi set masser af iguanaere - temmelig store "øgler" - både på land og i vand (marineiguanaer); fantastiske farver og størrelser på op til en meter. Der har også været flotte krabber, masser af søløver - til tider lidt mange, og så er vi under vores snorkling ture flere gange stødt på store havskildpadder under vand (60-100 cm i diameter), hvor man har kunnet svømme helt tæt på dem. Fantastisk ! Et lidt specielt syn var det også, da vi i vandkanten kunne se rokker, ligge helt tæt på land i brændingen - man kunne have "fisket" dem med et spyd uden de store problemer.



Vores rute har været Baltra Beach, Santa Fe island, Plazas Islands, Espanola, Floreana og Santa Cruz. Fredag aften lå vi for anker ved en havneby, så vi kunne komme i land og hærge en bar. Det blev til et par drinks og en egen-betalt bådtaxi tilbage, fordi vores skib havde glemt os.
Lørdag morgen nåede vi lige en tur forbi Darwin Research Station og så kæmpelandskildpadder (i fangeskab/opdræt), inden vi med bus kørte tværs over Santa Cruz til vores fly - retur til Quito.

Lige inden vi forlod skibet skulle vi igennem en lidt syret drikkepenge-seance, hvor hver kahyt meget behændigt fik udleveret 2 kuverter - en beregnet til guider/en beregnet til personalet; og så var der ellers "frivillige" retningslinier klistret op i kahytten for hvor meget det var normalt at give; vi afleverede 40 USD og synes det var rigeligt oveni de ca. 2500 USD vi allerede havde betalt for hele turen. Men, vores svenske rejsevenner gik helt op i limningen og ville klage til deres selskab. Det lod til at ødelægge hele turen for dem, selvom de de jo bare kunne have afleveret en tom kuvert .. Tjah.

[Flere billeder fra Galapagos]

Vel tilbage i Quito tog vi lige endnu en nat på samme hostel som tidligere; og søndagen brugte vi på en egen arrangeret rejse med offentlige transport til Mitad de Mundo (midten af verden), som markerer 0-grader syd/nord på jordkloden. Sidst på eftermiddagen tog vi så til lufthavnen, og tog fly afsted - først til Lima og derefter til Sao Paolo, hvor vi ankom ca. 08.00 om morgenen. Godt trætte tog vi en bus til Parati, hvor vi ankom 18.00 mandag aften. Puuuha - lang tur og meget trætte.



Men nu står den så på Brasilien !

mandag, oktober 06, 2008

Uge 10 - Miami og Ecuador

Så er vi er landet i Miami, hvor vi er indkvarteret i et lille, ældre hotel i South Beach - efter sigende - et super trendy område. Eller - det var det ihvertfald i 80'erne og 90'erne; det hele virker lidt slidt, og som om det er et sted på vej ned ad bakke. Måske ville det hjælpe hvis man genudsendte Miami Vice ? :-)
Vores indtryk af Miami er nok lidt farvet af, at vi ikke rigtigt opsøger nogle aktiviteter (eller går i byen); vi har ikke engang taget os sammen til at gå de 50 meter ned til stranden for at tage en dukkert; og - så regner det også temmelig meget, specielt lige når vi skal ud og spise.

De 4 dage vi er i Miami er reelt blevet brugt til "ingenting". Tiden er blevet brugt på at få klaret forskellige praktiske ærinder, såsom at købe guidebøger til Sydamerika, fået købt et par nye sandaler/sko til Henrik (efter at have besøgt ca. 25 forskellige forretninger) - og så har vi prøvet at få planlagt lidt fremad, så vi har en ide om hvor vi skal rejse hen de næste ca. 4 uger. Det er jo også rart at vi henter lidt ind på budgettet, ved at lave så lidt som muligt - vi har lidt af et efterslæb fra vores ophold i USA tidligere på rejsen.

Rent kulinarisk har den stået på mexicansk, pizza, indisk og cubansk mad. Sidstnævnte var lidt af en oplevelse; maden var ganske normal - men ved bordet bag os tog de lige et par baner kokain - måske for at styrke appetitten ? Så har man da set det med - men ikke særligt diskret på en restuarant med spejle på 3 af væggene.

Torsdag var det så slut med Miami, og vi begav os til lufthavnen for at tage turen til Ecuador, hvor vi bor i hovedstaden Quito. Her har vi indlogeret os på et godt lille familie hostel (Hostel Alcala), som ligger rimeligt centralt og hvor vi for 150 kroner pr. nat har fået eget værelse med bad, satellit TV, trådløs internet og frisklavet morgenmad. Og nogle venlige værter, der ikke rigtigt forstår engelsk, men alligevel lykkes det at kommunikere, med vores halvdårlige spanske :-)

De første par dage i Quito har vi brugt på at få set byen, bl.a. en kirke der er udsmykket med små 7 tons guld (!), samt en masse andre kirker og bygninger fra kolonitiden. Byen tiltaler os meget, og den er vældig hyggelig at gå rundt i - sikkert også præget af et lidt mere hjemmevant klima på 20-25 grader om dagen, og KOLDT om natten (dejligt !). Vi har også været en tur forbi nationalmuseet i byen, for at lære lidt om historien bag Ecuador, set lidt på markeder, og så er det blevet til en del kaffe på forskellige cafeer. Maden har også været rigtig god, selvom det nok nærmere har været "vestlig" mad end nationale retter der er blevet bestilt. Der er ihvertfald røget et par store bøffer ned, og så har vi fået skyllet efter med vin, efter at have drukket tyndt øl den seneste måned. Vores nattesøvn er iøvrigt blevet udfordret en del af bilalarmer her i byen; her er der tilsyneladende ingen regler, så adskillige nætter har vi "moret" os med at ligge vågne til alarmer i halve og hele timer. Argh !

Søndag den 5. Oktober var afsat til en heldagstur op ad vulkanen Cotopaxi i nærheden af Quito. Modsat vulkanen Pacaya i Guatemala, så er Cotopaxi dels meget højere (5800 meter) og dels består toppen ikke af lava, men istedet af en stor gletcher. Målet for denne endagstur var dog "kun" 5000 meter; de sidste 800 meter kræver en 3 dags tur, hvor man undervejs skal akklimatiseres til højden i 4800 meter og derudover skal bruge bjergklatringsudstyr. Så efter at have brugt ca. 3 timer på at samle folk op, fundet udstyr, og køre afsted ankom vi til Cotopaxi Nationalpark i en gruppe på ca. 20 personer.

Første del af turen var at gå fra 4500 til 4800 meter, hvor der lå en hytte. Det lyder måske ikke af det store, men det tager alligevel en times tid, da luften er rimelig tynd og man mister pusten efter 5 minutter. Der er RIGTIG mange stop undervejs. Efter at have hvilet ca. 15 minutter, tog vi så de sidste 200 meter op til hvor gletcheren begynder for alvor - også lidt af en kraftanstrengelse. Men, det var det værd, selvom det var temmelig tåget det meste af turen. Efter at have spist frokost tilbage i hytten, og travet tilbage til parkeringspladsen, fik vi udleveret cykler. Ideen var så at suse ned ad Cotopaxi (fra 4500 meter), og ende ved en sø. Men, det var temmeligt tåget og temmeligt koldt, så istedet for at "suse" afsted, sneglede vi os ned i 5 minutter, stod af, prøvede at tø vores fingre op (jo, vi havde skam vanter på), på cyklen igen, og så trille 5 minutter til. Da vi nede i ca. 4000 meters højde kom fri af tågen blev det bestemt en bedre tur - og vi trillede da også lige forbi et par lamaer på vejen. Turen op og ned gav dog også en del hovedpine og kvalme (vi er bare ikke til højder), så Henrik blev syg på tilbageturen og efterlod sin frokost ude foran byens pæne Radisson hotel. Men, efter en god nats søvn og en mandag uden de helt store fysiske udfordringer er han dog frisk igen.

Det var den seneste uge; imorgen tidlig flyver vi til Galapagos øerne i 5 dage - en lille udflugt til små 15.000 kroner (!) så her holder vores dagsbudget på 1.000 kroner ihvertfald slet ikke (send flere penge, tak !)

torsdag, oktober 02, 2008

Top 10 listen - Mexico og Centralamerika

Endnu et forsøg på at "koge" en rejse ned til nogle indtryk og forskelligheder i forhold til Danmark/Skandinavien. Det er lidt for vanskeligt at finde 10 punkter for hvert land, så her er nogle forskelligheder, som nogle gange kun gælder i et enkelt af landene.

#1 Tortillas, tortillas, tortillas. Man får majspandekager til stort set alt (specielt i Mexico) og i mange forskellige udformninger. Enten er det en del af hovedretten (f.eks. en Burrito eller Taco) ellers er det et tilbehør - selv til morgenmad. Det er temmelig sjældent at man ser så gennemgående et produkt i mad andre steder (altså udover ost i USA). Specielt når de var hjemmelavede var de gode - så behøver man ikke det helt store tilbehør.

#2 Når det gælder offentlig transport, så sker det næsten altid med busser. De har stort set ikke toglinier i centralamerika, og det er en rimelig stor forskel i forhold til Europa. Vi er vandt til, at hvis man skal over længere afstande, så sker det med tog. Men her er det busser - og de virker ganske effektive - også fordi trafikken trods alt er begrænset. Der er dog også et temmeligt stort spænd. Enten er de luxuriøse og dyre (f.eks. ADO'er i Mexico) ellers er de meget billige - og der kan man køre langt for 20 kroner.

#3 Der er "vilde" hunde overalt i gaderne - også ude på landevejene. Vi så dem næsten hele tiden i alle landene, og et betydeligt antal haltede - sikkert efter at være blevet ramt af en bil eller to. De værste eksempler var dem som manglede et ben eller mere, men som stadig humpede rundt. Det skal man liiiige vænne sig til.

#4 Der er et lidt andet forhold til natur og affald. Som turist tager man jo sine vaner med hjemmefra, og smider sit affald i affaldstønder når man finder dem. Men de lokale er temmelig tilbøjelige til at vippe det hele ud af bilen eller læsse en ladfuld af i vejkanten, uden at der er nogle der synes det er mærkeligt. Det virker lidt underligt og gør en til øko-flipper.

#5 De har aldrig penge.. eller ihvertfald ikke byttepenge. Specielt i Belize var det helt tosset, men vi så det også andre steder; vi var lige ved at måtte gå fra en regning, fordi baren ikke kunne give penge retur, og de mente i høj grad det var vores problem og ikke deres. Så nu spørger vi først om de vil have vores penge eller ej.

#6 Vej bump ! Masser af vej bump. Overalt - selv på store veje igennem "ingenting". Vi bruger dem på små villaveje o.lign, men at forestille sig 10-15 bump på landevejen mellem Gedser og Nykøbing ville være lidt mærkeligt. Og så er det den slags som er næsten umulige at se hvis ikke lige man ved de er der, og som man skal helt ned i fart (10 km/t) for at kunne passere.

#7 Mayaerne er deciderede bange for at få taget billeder, udover at det selvfølgelig er intimiderende, så dem har vi ikke rigtigt billeder af. De tror at det stjæler deres sjæl. At der så er nogle der er villige til at sælge deres sjæl for et par pesos er en anden snak.

#8 Specielt mexicanerne har et lidt andet forhold til musik volume. DET ER MEGET HØJERE ! Flere steder er der enorme højttaleranlæg som blæser musik og reklamebudskaber ud i ingenting; det virker fint - vi skulle ihvertfald ikke handle derinde. Og at der så er adskillige anlæg der spiller på tværs af hinanden gør ikke så meget. Derudover har de reklame/højttalervogne der kører rundt og spreder budskabet. Det ville vist ikke holde vand på Kongens Nytorv.

#9 Lige bortset fra chilisauce, så er det lidt mystisk at maden ikke er mere krydret end den er. Ofte smager den ikke rigtigt af noget, og det er lidt ærgeligt, når nu de har en masse krydderier at gøre godt med. Der er også temmelig langt mellem grøntsagerne - så nogle steder bestod maden af tør tortilla + tør kylling; værsgo at spis ! Belize var noget anderledes. Her smagte maden, og der var flere grøntsager.

#10 Tjenere og butikssælgende er meget vedholdende, og ofte følger de sgu efter en selvom man har afvist dem adskillige gange. Det skal man lige vænne sig til. Amigo, my frieeeeend ! Det får lidt den effekt, at vi istedet vælger steder, hvor de ikke er så udfarende. Så kan de vel lære det (eller ikke !). Det samme gælder børn, der kommer til bordet og vil sælge tingel-tangel. Først når man kigger væk og ignorerer dem (hvilket vi selv synes er uhøfligt) giver de op. Hmmm.

Det var listen; mon ikke sydamerika har en del gengangere ? nu må vi se ..