tirsdag, september 30, 2008

Uge 9 - Belize og tilbage til Mexico

Vi er taget fra San Ignacio til Belize City, hvorfra vi er sejlet med vand-taxien til øen Caye Caulker, hvor vi skal være 3 overnatninger. Det er en lille smal ø (ca. 500 meter bred) hvor det eneste erhverv er turisme. Årsagen til at Caye Caulker er interessant er, at det ligger tæt på det 2. største rev i verden, næst efter Great Barrier Reef i Australien. Stemningen er rimelig afslappet, og der bor under 1.000 personer på øen.

Henrik har fået prøvet "street-food", i form af ris, bønner .. og hummer - for små 25 kroner (!). Mums. Og første aften på øen bød sørme også på hummer, denne gang grillet af "Den fede mand" - Jolly Rogers - som angiveligt er berømt på hele revet for sin billige, og velsmagende mad. Her måtte vi op med hele 50 kroner for hummer, ris, kartoffelmos, salat, en drink - og kage. Optrækkeri :-)

Og så er der jo revet. Vi har ikke den helt store erfaring med at snorkle (ingen), så det var endnu engang en førstegangsoplevelse, da vi tog en hel dag afsted med sejlbåd for prøve det af. Ikke en ubetinget succes. Efter lidt øvelse og udstyret med flydevest(!) lykkedes det for Mette, men Henriks overskæg ødelagde vacuummet i svømmemasken, så han ikke kunne dykke uden at tage vand ind. Det blev til 20 minutter i vandet, og resten af tiden på dækket. Øv ! Revet var imponerende dog med masser af fisk, enkelte skildpadder, hajer og rokker. Dagen efter besluttede Henrik sig for at ofre skægget, og tog ud igen (gratis) , og denne gang lykkedes det uden problemer. Og i tillæg til dagen før, var der 3 søkøer.



Efter Caye Caulker, er vi kommet tilbage til Mexico efter en lang køretur, og havnet i Playa Del Carmen - en ikke-særlig-charmerende turistby ned til stranden. Hotellet er dog ganske OK og vi har brugt et par aftener i baren sammen med vores tur-gruppe, når ikke den har stået på farvel-middage rundt omkring. Vejret har ikke helt været som forventet, så det har regnet en del her - afsluttet med nærmest 24-timers regn lørdag. Så det har været begrænset med aktiviterne.

Vi har dog brugt en halv dag på at tage forbi endnu-endnu en Maya ruin i Tulum, som er en af de mindre steder men som ligger ud til kysten (gammel handels/havne-by). Der stødte vi også på en hel del myg som var vældig glade for os, så vi nærmest flygtede derfra efter at have set det mest nødvendige. Det lykkedes os også at handle hele 5 pesos af en collectivo (bustur) på vejen hjem til Playa del Carmen.



Fredag tog vi afsked med de fleste (bortset fra Mette, som lå i sengen), og Lørdag var det kun os og 2 andre - Chris og Caroline - der var tilbage. Søndag var det slut med Mexico, og vi tog ud til lufthavnen hvor vi inden vores morgenmad lige blev tilbudt den sidste Margarita (drink) inden afgang - men modsat de fleste andre, synes vi ikke lige det var passende at skylle det ned kl. 09.30 om morgenen. Vi er vist mærkelige. Vi nøjedes med almindelig (amerikansk) morgenmad, og tog til Miami, hvor vi de næste par dage skal planlægge lidt, inden vi tager til Equador.

søndag, september 21, 2008

Uge 8 - Guatemala og Belize

Vores opholdssted ved Aitlansøen, er et lidt specielt sted.... Med vegetarmad. Så den første aften fik vi ærtesuppe, linsesalat og auberginefad med kartofler. De fleste af de mennesker der arbejder på stedet, er andre rejsende, der bliver hængende lidt længere, og arbejder for kost og logi (og halv pris på drikkevarerne!), hvilket giver en anderledes, meget hippieagtig stemning, som Mettes moder garanteret ville elske (!) Vi brugte det meste af en dag på en hikingtur fra Santa Cruz til San Marcos - en god og flot tur, selvom stien visse steder var mindre end 20 centimeter bred, meget stejl og ret tæt på kanten. Vi spiste frokost i en lille flække, hvor kokken sendte sin 8-årige knægt ud at handle varer, efterhånden som vi bestilte. Men så var maden da frisk! 2. aften på stedet bød på endnu en fællesspisning, denne gang dog med mulighed for at tilvælge kylling, så kødspiserne ikke ofrede deres guide til grillen! Efter maden var der udflugt til fællesgarderoben, hvor alle der gad, kunne udvælge crossdress, dvs mændene tog kjole på og kvinderne tog bukser på! Vi undlod at udforske den del af livet, og faldt istedet i snak med et yngre,amerikansk ægtepar, der var udstationeret i Guatemala i 2 1/2 år. Meget interessant.



Vi havde en lidt længere-end-planlagt transportdag til Antigua, dels fordi vi gjorde holdt i Chichikastenango med stort marked, hvor vi gik rundt et par timer, og dels fordi hele Guatemala varmede op til Uafhængighedsdag, ved at sende skolebørn, løbende spidsrod gennem nabolandsbyen, mens dennes skolebørn kastede vand og vandballoner efter dem. Det var ganske morsomt at overvære, men det gjorde den øvrige trafik noget langsom.



Næste morgen stod vi tidligt op, for at køre til en macademia-nøddefarm, hvor de angiveligt serverer Guatemalas bedste morgenmadspandekager. Derudover producerer de macademianødder, som vi også fik lov at smage,og macademianøddeolie, som kan fjerne rynker, bylder, solskoldning og det meste andet, ihvertfald ifølge producenten :-). Han var iøvrigt lidt af en interessant type, 67 årig flipper af tysk oprindelse, talte uafbrudt, havde masser af (røver)historier, og lavede fantastisk kaffe, som han selv udvalgte på en nærliggende kaffefarm. Tilbage i Antigua gik vi en tur i gaderne, og så på alle de forskellige bands, der marcherede mod byens torv,enkelte bands dansede endda; igen i anledning af Uafhængighedsdagen. Vi besøgte også deres katedral, som er uden tag, på grund af jordskælv, men stadig står med buer og søjler.



Ugen har også budt på endnu en "første-gangs-oplevelse" : At bestige en aktiv vulkan, kaldet Pacaya. Efter en times køretur derud, steg den lokale guide på bussen, og det viste sig at han kun var spansktalende, lidt pudsigt, eftersom vi var en engelsktalende gruppe. Han får da overbevist de fleste om, at de aldrig når toppen uden en vandrestav, som han, meget belejligt, kan tilbyde, for kun 5 GTQ. De fleste ender med at købe en, for senere at opdage, at de kan købes for foden af vulkanen for 3. Man kan da kun beundre hans forretningstalent. Han får os heldigvis sikkert op på vulkanen, hvor der undervejs er en "sort piste" bestående af bittesmå lavasten, som man kan hoppe/skøjte ned af. Meget underholdende. Ved toppen er vi ganske få meter fra flydende lave, det er et helt fantastisk syn. Og meget varmt. Folk rister skumfiduser over lavaen, og man kan faktisk stikke sin vandrestav i lavaen, og fange en klump, som souvenir. Fra den vulkan vi var på kunne man se nabovulkanen lave røgsøjler og små udbrud cirka hvert kvarter. Der havde angiveligt også været nogle overfald på uledsagede turister i området sidste år, og derfor var alle guider og chauffører bevæbnede.... pudsigt nok gjorde det os ikke rigtigt mere trygge!



Efter Antigua tog vi til byen Flores (lang heldagskøretur i en møgbus !), som ligger på en lille ø ude i en sø, kun forbundet med en lille dæmning. Meget charmerende, men også mest for turister. Fra Flores tog vi en meeeget tidlig udflugt til Maya ruinen Tikal, som ligger ca. 1 times kørsel derfra. Her endte vi med en 5 timers rundtur ledsaget af en guide, som bl.a. bragte os til toppen af templet nr. 4. Fantastisk udsigt over en massiv jungle, afbrudt få steder af Maya pyramider der stikker deres top op gennem de grønne trætoppe. Det er vistnok også brugt i en StarWars film. Undervejs brugte vi også en del tid på at se på dyrelivet, og så bl.a. aber og en masse flotte fugle.



Tikal ruinen var også afslutningen på vores Guatemala ophold, så dagen efter er vi trillet videre øst-på, og krydset ind i Belize, som er et mindre land, med kun 300.000 indbyggere - tidligere kendt som Britisk Honduras (indtil 1981). Det er et delvist engelsk/kreolsk-talende land, hvor der er en del sorte, og det hele begynder lidt at lyde som Jamaica. Yey man ! Til gengæld begynder maden nu at smage af noget; her bruger de ihvertfald flere krydderier end i Guatemala, hvor maden var OK, men lidt "flad".

Første stop i Belize er i byen San Ignacio, hvor man mere eller mindre kun kan bruge tid på at udforske store specielle grotter, som er fundet for nyligt. Så mens resten af vores gruppe gjorde det, besluttede vi os for at være anderledes. Vi fik istedet fat i en taxi chaffør, som kendte nogle af de lokale "Mennonitter", og trillede ud for at besøge dem. Mennonitterne er en religiøs befolkningsgruppe, der oprindeligt udvandrede fra Holland/Nordtyskland i 1600/1700-tallet, men som efter en del flytten rundt, er endt i Belize i 1954. De minder lidt om Amish folket i USA. Den gruppe vi besøgte var den mest ortodokse; de er alle bønder, de benytter ingen elektricitet, er rimelig selvforsynende, gifter sig gennem arrangerede ægteskaber, taler mest en tysk dialekt og har ingen musik eller bøger, udover biblen. Det var nærmest som at træde ind i 1850'erne (tror vi nok).
Først besøgte vi en familie, hvor kvinden var 38 og havde 10 (ti !) børn i alderen 7 mdr - 17 år. Bagefter forbi hendes svigerfar - William Friesen - som har været den primære stifter af "kolonien", og som har 13 børn; vi talte før med hans yngste søn (i starten af 20'erne), og specielt da vi rullede vores skole-tysk ud, snakkede han løs og viste os rundt. Han var iøvrigt igang med at bygge sit eget træhus og møbler, til ham og hans kommende kone. Bagefter fik vi en snak med William, som forklarede os lidt historien og filosofien bag deres gruppe. Desværre måtte vi ikke taget nogle fotografier i området. Besøget gav en del tanker med sig.

Vi nåede også lige forbi en sommerfugle farm, som opdrætter og sælger dem til bl.a. bryllupper, zoo, o.a. steder. Og ellers fordrev vi tiden med at se på andre der skulle have en gondol tur (40 minutter til at fylde den, 5 minutter til at køre en tur) - og så nåede vi lige endnu en nationaldag (Belize uafhængighed), som blev fejret med nationalsang, 21 skuds geværsalve og fyrværkeri.

Imorgen tager vi fra San Ignacio ud til kysten, hvor vi skal være et par dage på en tropisk ø. Yeah man !

Billedeshow fra Guatemala

lørdag, september 13, 2008

Uge 7 - Mayaerne, Mexico og ind i Guatemala

Den seneste uge har det været godt tryk på oplevelserne, og så har vi virkelig vænnet os til at køre i bus. Lørdag aften mødtes vi med vores guide, og resten af gruppen, som vi skulle rejse med i 3 uger. Vi er ialt 14 personer (og en guide) - og det har vist sig at være lidt af et mix. Der er personer fra Australien, England, USA, Belgien - og så os. Det er mest singler der rejser (der er et andet par udover os), og alderen varierer fra ca. 20 til sidst i 30'erne, samt en enkelt der nok er på den anden side af 50. Der er mange forskellige personligheder, men generelt går det OK, med at rejse sammen med andre til en afveksling.

Vi har stiftet en del bekendskab med Maya-kulturen efter de første dage, og det er da også det gennemgående tema på vores tur, idet de er den oprindelige befolkning på Yucatan halvøen. Vi har besøgt Chitzen Itza, som nok er den mest kendte Maya ruin, hvor vi fik en rundtur på ca. 2 1/2 time, af en ganske god guide. Han viste os nogle af de primære udgravninger, og fortalte bl.a. om hvordan Mayaerne byggede deres pyramider, ved at bygge udover allerede eksisterende pyramider.



Derudover har vi været forbi Palenque, som også er en Maya ruin (eller by) - men hvor det kun er ca. 5% som indtil videre er blevet udgravet. Resten ligger under junglen, og alligevel var det imponerende bygningsværker som der var udgravet. Palenque er fra den klassiske Maya periode (år 200-900), hvor Chitzen Itza er senere. Palenque ligger temmeligt langt fra alting, så det bestemt "off the beaten track". Spændende !

Vi har også været på en landsbytur, hvor vi i nærheden af San Cristobal besøgte to mindre maya landsbyer, der er meget præget af den oprindelige kultur, og som ligger langt fra det generelle liv i Mexico. I den første landsby var vi inde i kirken, og det var en temmelig anderledes oplevelse. Der var ingen bænke, der var fyrrenåle på gulvet, hvor folk også sad og bad og tændte lys, og så blev der lige ofret en kylling ovre i hjørnet; det kunne vi dog ikke se direkte. Et par gange i timen blev der også skudt fyrværkeri af udenfor, lige for at krydre det hele. Mange steder blander Mayaerne deres egen religion med kristendommen, og slutresultatet er bestemt specielt. Senere besøgte vi en religiøs leder og et almindeligt hjem, hvor kvinderne/pigerne arbejdede hjemme (mad, vævning) og mændende ude. Samtidigt blev vi lidt klogere på Maya kulturen. Mette sluttede af med en tur på Maya medicin museum, mens Henrik plejede sin hovedpine.

Vi har også forlystet os med at bade i en underjordisk grotte, eller en såkaldt "Cenote". Disse er fyldt med meget klart ferskvand, og har oprindeligt været brugt af Mayaerne til drikkevand. Vi nåede ud til 3 forskellige, ved først at køre 1 1/2 i bil, og derefter blive trukket af hest og skinnevogn gennem skoven. Det var en meget forfriskende oplevelse, og helt unikt. På vejen til San Cristobal kørte vi også lige en tur forbi to vandfald, og havde mulighed for at bade i en af dem, mens vi ved det andet kunne gå ind "bagved" vandet og kigge ud (vådt !).



I den seneste uge har vi boet på hotel i byer som Cancun, Merida, Palenque, San Cristobal - alle i Mexico. I Palenque boede vi nærmest ude i junglen, mens vi de andre steder har været centralt inde i byen. I Merida var værelserne meget små, og det var et temmeligt slidt sted, mens det har været bedre nogle af de andre steder. Luftfugtigheden i Palenque var temmelig høj, og Mette endte da også med at blive skræmt af en krabbe (!) på vores badeværelse. Den lignede til forveksling en kæmpe edderkop, da den sad bag affaldsspanden.

Nu, hvor vi rejser sammen med en gruppe, har vi hver eneste aften spist sammen med alle de andre, så der er blevet udvekslet oplevelser og rejseerfaringer. Vi har igen mest holdt os til Mexicansk mad, selvom det ikke er så specielt afvekslende. Mette har vist snart prøvet alle afskygninger af Mexicansk røreæg og Kylling fajitas, så der gror efterhånden fjer på hende. Og endnu flere mexicanske totillas er blevet indtaget.

Fredag den 12. september tog vi afsked med Mexico for denne gang, og efter nogle timer nåede vi grænsen til Guatemala. Her skulle vi først en lille tur med en gaaaaammel VW boble-taxi, og derefter på en såkaldt "Chicken"-bus i lidt over 2 timer. Bussen blev fuldstændigt proppet med passagerer (3 på hvert sæde + stående), og der var konstant en konduktør der sprang rundt for at få endnu flere med - når ikke lige han kravlede på toppen eller siden af bussen i fuld fart. Vi endte med krampe de fleste steder - overlevede turen - men 10 minutter på bussen havde nok været rigeligt. Den stod på privat kørsel resten af dagen, og sidst på aftenen ankom vi til Panajachel ved Atitlan søen, hvor vi skal være de næste par dage.



Vi runder ugen af for denne gang; den næste uges tid skal vi så tilbringe i Guatemala

(billeder o.lign. kommer senere for uge 6 og 7)

lørdag, september 06, 2008

Uge 6 - Cancun i Mexico

Den forløbne uge i Cancun har været noget anderledes end de forrige uger i USA. Det har primært været fordi vi har været det samme sted i en hel uge, og fordi vi har haft vores spansk skole i en uge, så der har ikke været et "ræs" med at få set forskellige ting og sager.

Vores hotel/hostel har vist sig at være et ganske OK sted at bo. Vi har boet i vores eget værelse og haft både aircondition og en loftventilator - så det har været til at holde de 30-35 grader ud. Om natten har det været lidt koldere, men stadigt varmt. Vi har brugt poolen næsten dagligt, for lige at få kølet kroppen lidt ned henimod aften. Derudover har vi fået vasket tøj på hotellet (25 kroner for en kæmpe sæk; de vasker og folder for en) - og sørme om der ikke også har været trådløst internet (gratis !). Vores ophold har kostet 150 kroner om dagen, så det har været BETYDELIGT billigere end at være i USA (og specielt New York, som kostede 800 kroner).



Ellers er tiden gået med at opfriske/lære spansk. Den første dag lagde vi ud med 5 timers undervisning, efterfulgt af 6 timers hjemmearbejde ! så var scenen ligesom sat. Det blev dog mere lempeligt senere på ugen, så vi typisk brugte 5 timer i skolen og derefter 2 timer på hjemmearbejde. De første dage var temmelig forvirrende, men det endte med at hjælpe os nogenlunde i gang, så vi nu ”tør” bruge spanske fraser.

Vi har spist frokost det samme sted en del gange (nemt, tæt på), vistnok drevet af en mor og hendes mor; ganske god hjemmelavet mad, og de endte med at tale spansk til os, som om vi forstod det (ehmm !). Om aftenen har vi så prøvet forskellige mexicanske restauranter, som ligger lige op ad hinanden. Priserne har typisk ligget på 150 kroner for to personer inklusive drikkevarer. Vi har dog både prøvet noget dyrere og noget billigere. Mest mexicansk mad, selvom man kan få bøf og pomfritter hvis man vil. Vi har også efterhånden fået luret det lokale trick med, at restauranten annoncerer med "2 for 1 øl's pris", og så bringer 4 hen til bordet, når man beder om 2 øl. Den virkede kun første gang.

Lørdag tog vi en tur på stranden i Cancun, 15 minutter i bus fra Cancun "downtown". Det er i et lidt andet område, kaldet "hotelzonen" som ligger helt ud til vandet og som er plastret til med hoteller. Ikke særligt charmerende, og man opdager helt sikkert ikke at man er i mexico (uha ! kultur). Efter at have været i vandet 2x 15 minutter endte vi naturligvis med at blive solbrændte, så det kunne mærkes de næste 3-4 dage. Øv. Og ellers er vandet meget, meget blåt, og meget, meget salt.

Søndag begynder vores tur rundt i Mexico med en gruppe, så det bliver igen i et lidt andet tempo - og spændende.

fredag, september 05, 2008

Top 10 listen - USA

Efter at have været ca. 5 uger i USA, er vi faldet over en del forskelligheder mellem Danmark/Skandinavien/Europa - og så USA. Derfor har vi forsøgt at lave en lille hurtig top 10 liste over ting eller forhold, som vi synes er lidt mærkelige eller blot meget anderledes omrking hvad vi er vant til ”derhjemme”; det er ikke ment som kritik (kun lidt), det er blot anderledes.

#1 Ost på alt, f.eks. popcorn med ost eller hvad med en Pizza med 4 forskellig slags ost(og ikke andet). Man bliver efterhåden lidt paranoia omkring hvor mange kalorier man indtager, så man skal næsten hele tiden gøre opmærksom på at ens mad skal være uden ost. Og - så er det ikke ligefrem kvalitetsost, men et billigt erstatningsprodukt som vi også kender hjemmefra på visse pizza'er.

#2 Mere = godt. Det kommer til udtryk på mange måder. De serverer ENORME portioner - meget mere end man kan spise. I nogle af de sandwiches vi købte, måtte vi fjerne mere end 50% af kødet for at de kunne spises. Og der var stadigt nok til 2 personer. De har enorme biler/trucks med plads til 6 voksne og så lige et par ton foder og et par hunde på ladet. Og så er der kæmpe landbrug; vi kørte nok 10 kilometer langs en kæmpe mandel farm med træer.

#3 Fastfood kulturen er meget dominerende. Næsten alt er organiseret i kæder, og de ligger over det hele (bortset fra ned ad Highway 1, hvor man egentligt godt kunne bruge en, til at peppe konkurrencen op). Hos "Sizzler" bestiller man bøffer ved en disk, ligesom hos McDonalds, og får det så bragt, når det er klart. En slags Jensen bøfhus parret med en McDonalds. Og man skal virkelig kæmpe for at finde nogle alternativer, f.eks. i form af cafe'er.

#4 How are you? Det er standard startreplikken til alt, når man kommer ind i en butik og alle andre steder. Som dansker fanger det en på det forkerte ben, så man er lige ved at give en længere fortælling omkring ens helbred; det ender med at virke lidt underligt at spørge om det; hvis man nu siger retur at man har det ad helvede til, ville de nok blive lidt overrasket. Hos butikskæden Walmart har det taget det skridtet videre, og har decideret personer ansat som “people greeter”. Ja - det er en faktisk titel ! Meeeeget mærkeligt.

#5 Udsalg. På biler. Det er ihvertfald noget der sjældent ses i Danmark, med mindre der lige er en hel ny model på trapperne. Men, i USA skal der åbenbart ryddes helt ud hvert halve år, så det var temmeligt normalt. Faktisk var der nogle steder udsalg på den nye 2009 model (!?) Hmmm - så hedder det vist ikke udsalg. Og det så man så også i alle andre brancher. Der er vist aldrig nogle der betaler fuld pris. Eller de har vist glemt hvad normalprisen efterhånden er.

#6 Der er virkelig meget plads nogle steder. Landet er præget af store åbne landskaber hvor der ikke bor nogle, men også hvor der heller ikke dyrkes noget (hvilket er noget anderledes end lille Danmark). Der er kæmpe områder blot med flot natur.Men der er også langt til alt. Man går ikke lige en tur i byen; man kører rundt til stort set alt. Mange af de mellemstore byer er ikke ”bygget” til fodgængere. Og cykelisterne er der meget langt imellem (lidt flere i San Francisco, end andre steder).

#7 Eksl. Moms ! Mange priser der opgives i butikker og spisesteder, er alle priser uden "sales tax" eller hvad der svarer til moms. Det er dog ikke 100%, så man ved aldrig helt om der kommer 5-10% oveni ens pris. Temmelig irriterende. Man kan jo ikke slippe for det, så lad os nu bare blive enige om at oplyse den pris, som DU skal betale. Slut, prut, finale. At der så også lige kommer service/servering oveni på 15-20% skal man lige vænne sig til, men det kender man jo andre steder fra.

#8 Doggy bags ! I stedet for at lave portioner i en størrelse så folk kan spise op, vælger man at give folk resterne med hjem i små flamingo-kasser, hvor de så kan stå og svede til de bliver spist ... næste dag ? senere på ugen ? Og det i et land der samtidig er så fokuseret på hygiejne, at alle render rundt med en lille sprayflaske til ”instant handwash”. Vi så f.eks. en person der fik en boks til sin halvt spiste burger; det var fuldstændig normal kotume alle steder. "Less is more", for pokker !

#9 USA er slet ikke så homogent som vi kender fra Europa, når det gælder befolkningen. Der er godt nok flest "hvide”, men der er store grupper af asiater, ”hispanic” (mexicanere, spaniere) og sorte. Derudover så er der jo store grupper af indvandrerer fra Europe fra 1800-1950, bl.a. irere, italienere, øst-europærere, og mange andre. På vestkysten så vi mange "hispanic", og Los Angeles virkede nærmest som en by med 2 sprog. På østkysten var det derimod de sorte der var mange af (eller afro-amerikanere, som de jo politisk korrekt hedder). I 2050 vil de "hvide" udgøre mindre end 50% af befolkningen i USA.

#10 Så brug dog det blinklys, når nu du har fået det ! Trafikkulturen svinger også i Europa, men på vestkysten i USA virker det som om, at man nærmest skal kunne tankelæse ens medbillister. Af cirka 100 "sving" så er det max 10-15% der bruger deres blinklys.

I det store og hele virker USA ikke voldsomt anderledes end Danmark, folk er lidt mere åbne og spørger gerne om de kan hjælpe, hvis man står og ser lidt fortabt- turist ud.

Vi overvejer lidt om der kommer andre top 10 lister senere

tirsdag, september 02, 2008

Uge 5 – Washington og Philadelphia

Mandagen blev brugt til at checke ud fra hotellet, og få hentet en ny lejet bil i JFK lufthavnen. Derefter kørte vi sydpå ned mod Washington DC, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. Efter en tur på vaskeriet og lidt aftensmad var dagen gået.

Tirsdagen brugte vi på at besøge National Mall i Washington, som er en blanding imellem en mindepark, og en masse institutioner/museer der dækker bl.a. USA historie, men også andre områder . Det hele er gratis, og man kan nok snildt bruge 3-4 dage i området. Vi fik set monumenterne der hylder Washington og Lincoln, det Hvide Hus, Capitol Hill, forskellige krigsmonumenter, og så brugte vi ca. 3 timer i det nationale air & space museum (lige noget for svoger Christian !). Desværre var det nationale amerikanske museum lukket – ellers havde vi nok brugt endnu en dag i Washington.



Onsdag kørte vi et par timer til Harrisburg, hvor der ligger et museum dækkende den amerikanske borgerkrig i 1800-tallet. Det tog lidt længere tid end forventet, da det var ganske spændende, men efter en sen frokost var vi afsted igen. Vi lavede et stop ved butikscenter inden Philadelphia (købte ikke det store, pga. den der regel med, at hvis man køber noget, skal man smide noget ud, så vi ikke ender med 17 kilos bagageovervægt!) Vi ankom lidt sent til vores overnatningssted, der lå i Gloucester City, udenfor Philadelphia.

Dagen efter tog vi med bus ind til Philadelphia, efter at have brugt noget tid på at finde de rigtige linier (ingen lokale der kunne hjælpe). Vi besøgte den historiske by (igen var alt gratis) hvorfra uafhængigheden fra England i 1776 blev erklæret. Det blev til en tur i Indepence Hall, den oprindelige kongresbygning, Liberty Bell museum, Carpenters Hall og Franklins Court. Mange af stederne var der guidede ture med gode fortællere, så man fik efterhånden et godt indblik i historien. Henad 16.00 stykker tog vi metroen ud til Lincoln Financial Field, hvor vi så en NFL kamp imellem Eagles og Jets. Jets vandt 27-20 – men de fleste af hjemmetilskuerne oplevede det ikke. De var allerede udvandret fra kampen i løbet af 3. quarter – i øvrigt efter først at være ankommet i løbet af 2. quarter. Mærkeligt ! Men okay, det var en pre-sæson kamp, så det var nok en større oplevelse for os, med det store stadion, cheerleaders und alles.



Fredag kørte vi nordpå op ad formiddagen, og lavede et stop i Jackson i et outlet center, for at få købt det sidste inden Mexico. Vi fik købt det meste, og sendte derefter en pakke til Danmark med de ting vi ikke længere har brug for, samt diverse souvenirs. Bagefter kørte vi op nord for New York og besøgte Santiago og Trisha, som Henrik kender tilbage fra sin IBM tid i slut-90’erne. De bød på middag og vin, samt en seng at overnatte i. Ganske hyggeligt, men da vi kom sent i seng, blev det kun til 4 timer i sengen (forstyrret bl.a. af regnen og en kat) – inden at vi skulle ud og afsted igen til JFK lufthavnen. Det viste sig så i øvrigt at Henrik havde taget fejl af flyvetidspunktet, så vi kunne godt have sovet en time til (!)

Efter en 4-timers flyvetur til Cancun ankom vi kl. ca. 14.00 og kørte i bus ind til centrum af byen. Der findes også et KÆMPE hotel område som ligger ude langs kysten, men det holder vi os fra. Vi har et budget (!). Her er vi checket ind på et Hostel, hvor vi de næste 7 dage skal bo, mens vi tager spansk undervisning. Det er rimeligt nedslidt, men forholdsvist rent. Allerede efter 1 døgn har vi stiftet bekendskab med 3 forskellige slags mexikanske madpandekager. Og ellers prøver vi at vænne os til 32-33 grader i skyggen, og en luftfugtighed der siger spar to til det meste, specielt lige efter et eftermiddagsregnskyl.

Vi har desuden holdt lidt øje med tropiske orkaner. Orkanen ”Gustav” har hærget i området, hvor vi bor, kun et par hundrede kilometer herfra. Det er dog endt med at den tager retning imod New Orleans, så Cancun/Yucatan halvøen slipper i denne omgang – og tak for det !
I den næste uges tid sker der ikke det helt store med aktiviteter. Og det er nok også fint. Vores 30 dage i USA, har været i områder, hvor der har været rigtigt meget spændende, der liiiige skulle ses, så vi har ikke haft så meget tid til at sidde ned og lave ingenting, og reflektere lidt over oplevelserne (og skrive blog!). I den kommende uge bruger vi 5 timer dagligt på at lære/supplere vores spansk kundskaber, så vi er nok trætte i hovederne hver eftermiddag/aften.

Samtidig skifter vi også rejsestil. I USA har vi rejst meget som turister, primært med hinanden som selskab, boet på Inns og moteller, godt nok i den billige ende, men med en standard, der langt overstiger, det vi har indkvarteret os på her i Mexico. Alt har været nemt, vi har haft lejebil det meste af tiden, og maden er velkendt. Efter denne uges sprogskole, skal vi til at rejse med en gruppe, vi bor allerede mere primitivt, og standarden for eksempelvis fødevarehåndtering og hygiejne er noget anderledes.

Så nu begynder eventyret snart for alvor !