Tirsdag besteg vi Villarica vulkanen hvilket var noget af en anstrengelse. Stod op ca. 05.00, blev hentet 06.30 og påbegyndte opstigning kl. 08.30 i et klart vejr. Vi landede i den hurtige gruppe, så efter 3 timer og 40 minutter var vi på toppen, hvilket vist var pænt hurtigt. Vi havde også blodsmag i munden og helt flade lunger. Men udsigten var fantastisk, og man kunne komme helt hen til selve krateret. Man kunne ikke se lava, og vulkanen havde ikke været rigtigt i udbrud siden 1971, men der kom ildelugtende svovlrøg op fra krateret. Nedturen fra vulkanen foregik på røven ! Vi fik udleveret regntøj og "numseskjold" og så var det bare med at sætte sig ned og kure afsted. Det var rigtigt sjovt; nedturen tog kun lidt mere end en time, til gengæld var vi gennemblødte, på trods af regntøjet. Vi var tilbage i Villarica (by) kl. ca. 16.00 med ret ømme muskler. Vores hostel-bekendte, et par fra England, havde besteget bjerget på 5 timer i den langsomme gruppe, på trods af, at de var ti år yngre end os, så vi havde da vundet håneretten de næste par dage hvilket blev udnyttet :-)
Dagen efter lavede vi absolut ingenting, udover at vaske noget tøj. Det vil sige: bære tøjet hen til et vaskeri og hente det 5 timer senere..... Meget krævende når man har vulkanbestigning i benene. Vi spiste aftensmad et meget lokalt sted, hvor vi ikke havde ordbogen med, så menuen var lidt af et sats, men det viste sig at være kalvekød, med ris, til bare DKK 25 pr. person; et fund.
Torsdag tog vi på en kombineret hesteridning/varme kilder tur. Vi blev kørt i bus til et kursted, som tilbød begge dele. God ridetur - vi red i 3 timer; kun os to og en (spansktalende) guide. Og så naturen. Vi red lidt gennem en skov, over en eng, holdt pause ved en sø, og red op på en bakketop, hvorfra man kunne se de tre vulkaner i området, på samme tid. Efter rideturen besøgte vi en af de varme kilder, som området har utallige af, på grund af al den vulkanske aktivitet i undergrunden. Dette sted var dog mest som et lille badeland, med bassiner med forskellige temperaturer, indendørs og udendørs. Man skulle ikke bade inden man gik i, hvilket Mette, som tidligere badevogter i Danland, var noget fortørnet over. Efter badeturen hang vi ud i en cafe, på kurstedet, hvorfra der var udsigt til en anden lokal attraktion: Canopy-tur. Det foregår ved at man bliver spændt fast til en line, og så sendt henover trætoppene. Vi blev enige om, at det var sjovere at kigge på, end at deltage i ..
Vi spiste aftensmad det samme sted som dagen før, men selvom vi havde medbragt ordbogen, forstod vi stadig ikke menukortet. Men Charquican viste sig at være noget i stil med chili con carne, med majs i stedet for bønner. Noget grænseoverskridende for Mette at bestille uden at vide helt præcis hvad man får, men man kan vel ligesågodt vænne sig til det - det bliver næppe nemmere i Asien. Dette lukulliske måltid var endnu billigere end dagen før, DKK 15 pr. mand, så vi kan godt mærke på budgettet, at vi er lidt udenfor turistzonen.
Efter Villarica er vi draget videre til Talca, cirka 5 timers kørsel længere nordpå, en noget større by med +100.000 indbyggere. Igen har vi 4 dage afsat, så der er lidt tid til at udforske området. Indledningsvis havde vi fundet et godt billigt sted, med pæne værelser for små 160 kroner, men efter en enkel nat blev vi nødt til at skifte, da de skulle have malet. Eller - måske var det mest af alt en undskyldning for ikke at have gæster d. 8 december, som er en helligdag i Chile. Nå - et par gader længere væk og et par kroner ekstra har også givet et OK sted.
Talca området er bl.a. kendt for sin vinproduktion, så det har vi benyttet os en hel del af. Tilfældigvis viste det sig, at San Javier som ligger ca. 30 minutter i bus fra Talca havde en slags byfest - under temaet Vino & Cultura. Så der brugte vi en eftermiddag på at spise lokale små-retter, lytte til musik (ganske OK) og så prøvesmage et utal af lokale vine. For 25 kroner fik man udleveret et vinglas (som man kunne beholde), samt 10 kuponer til at smage sig igennem området på. Nogle af de - meget- lokale vinbønder lod os prøvesmage deres hjemmebrændeproduktion uden kuponer, så det var lige vanskeligt nok, at få brugt alle kuponerne; Vi var også to personer der skabte en del opmærksomhed - ihvertfald var vi nok de eneste turister de første 3-4 timer, og så afslørede Henrik's blonde hår os temmelig hurtigt. Temmelig mange ville hilse på os, og man følte sig nærmest hensat til en meget isoleret afrikansk landsby, hvor de ikke havde set hvide personer i årevis - specielt når man blev tilråbt fra scenen på en blanding mellem engelsk og spansk : "Welcome - Jamaica" .. "No, Dinamarca !". Syret. Nå - vi fik ihvertfald en "ven" som mente han hed Charlie, efter en del glas vin (ehmm), og fik charmeret os ind på en lokal kogekone, der lavede små brød med avocado til os i en lind strøm (3 kroner stykket !) . Vi afsatte også en dag til at besøge et par af vingårdene; det blev til en time hver hos hhv. Balduzzi og Gillmore, som er et par lidt større producenter på egnen - men trods alt kun i niveauet 60-100 hektar jord. Her har vi fået en guidet rundvisning hvert sted, samt mulighed for at smage deres vine; ganske udemærkede vine, selvom vi hos Gillmore ikke havde den helt dyre vin med i smagstesten :-(
Og så har vi kørt i tog ! - efter sigende den eneste tilbageværende lokalbane i Chile, som triller dagligt mellem Talca og Constitution. Op klokken 6.00 om morgenen for at nå et (overfyldt) ældre tog, der skulle bruge 3 timer for at nå ud til kysten. Det mindede lidt om det gamle lokalbanetog på Lollandsbanen. En pæn tur, meeen mon ikke man skulle være jernbaneentusiast for at få det helt store ud af turen. Nå - tiden i Constitution blev mest brugt til at spise lidt frokost, gå en tur i byen, og så nå forbi stranden som var præget af klipper og meget store bølger fra Stillehavet. Vi tog med en "collectivo" til stranden, og for 8 kroner fik vi en køretur på 20 minutter, med stop til at tage fotos, og en masse forklaringer, på spansk, så det var ikke det hele vi forstod, men det hindrede ikke den flinke chaufførs ordstrøm. Meget underholdende, for alle parter. Vi droppede togturen tilbage, og hoppede istedet på bussen - som så var endnu mere overfyldt; til gengæld sparede vi en hel time !
Og når nu vi er ved definitionen "overfyldt", så blev det ord redefineret ved en anden bustur. Vi ville en tur til en af de nærliggende nationalparker - Altos de Lircay, hvor man kan hike rundt til nogle flotte steder. Her går der kun en bus 3 gange dagligt, så der var noget af et mylder søndag morgen, hvor et større antal ville med. Vi ved ikke helt hvor mange der nåede med men et godt gæt er på den anden side af 80; vi ventede så pænt udenfor på en ekstra bus der kom 30 minutter senere, og som endte med at overhale den første bus inden vi nåede nationalparken. Triumf ! Små 2,5 time tog det at nå til parken, hvilket gav os i underkanten af 6 timer at hike i. Vi prøvede at nåede helt til Laguna Alto - temmelig meget OPAD - men da vi efter 3 timer nåede et skilt hvor der stod "1 time endnu" blev det istedet til frokost, og retur til indgangen. Vi nåede bussen i fin stil, modsat et andet par som egentligt kom 5 minutter for sent (dagens sidste bus), men som lige nåede det pga. en langsom pålæsning. Nationalparken gav udkig fra nogle flotte udsigtspunkter - og vi var lidt heldige med vejret, idet skyerne lettede inden vi nåede op, og først kom igen på vejen ned.
Rent kulinarisk har det også været fint at være i Talca. Vi prøvede restaurant "Ruben Tapia", som var i den dyrere ende men hvor maden også var virkelig god og bestemt tåler sammenligning med en rigtig god restaurant derhjemme. Den fik "hele armen" med italiensk antipasti, en god fiskeret til Henrik og en god bøf til Mette, samt dessert. Inklusiv rigelig med vin og drikkepenge sneg regningen sig HELT op på 250 kroner. I San Javier præsterede vi at få 3 mindre frokostretter og et glas juice for 23 kroner pr. mand; Derudover har vi sluttet Talca af med at bestille en ret hver, og få noget helt andet end forventet. Henrik fik noget der mindede om Curanto (som han også prøvede i Castro), mens Mette fik serveret et stort stykke kogt oksebryst. Vi bliver lidt klogere for hver gang ..
I morgen tager vi videre fra Talca til Santiago og Valpariso, hvor vi skal bruge den sidste uge i Chile - og i Sydamerika.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar