Dagene i Xian er blevet brugt på at se nogle af de helt store attraktioner, som Kina har at byde på. Den første dag brugte vi på at se Terracotta Krigerne, som er en kæmpe hær af ca. 10.000 lerkrigere i naturlig størrelse, der blev bygget for ca. 1500 år siden for at vogte over Qin Shihs grav. Det var et imponerende syn, selvom det er temmeligt mærkeligt, at der er blevet brugt så meget energi og ressourcer på, at bygge krigerne, inklusiv heste (!), våben, klædedragter, og meget andet godt. Ingen af krigerne er (efter sigende) lavet ens, så det har taget en del tid. Vi fulgte vores guidebogs råd, og gik først til grav 2 og 3, hvor vi stort set var alene, mens vi fandt horder af turister og turgrupper ovre i grav 1, som også er den største af dem. Vi brugte også lige en halv time på at sludre med tre kinesiske engelskstuderende, som fik trænet deres mundtlige, mod at vi fik snakket med et par "almindelige" kinesere - inklusiv emner som Tibet og pressefrihed. Hele dagen var ganske god, selvom vi endte med at blive temmeligt våde på vejen tilbage til vores lokalbus, da vi jo (rent principielt) ikke ville spilde 20Y på en paraply.
Dagen efter var vi klar til endnu en udflugt, og denne gang skulle vi ud og besøge Han Jing Mausoleum, som var anbefalet både af vores guidebog og af vores hostel, som den mest undervurderede attraktion i området. Efter lidt problemer med lokalbusserne (vi tog en bus i den forkerte retning, og kunne ikke finde rute 4), endte vi på en turistbus, der skulle tage os ud til vores destination. Men, efter små 20 minutters kørsel begyndte ruten mistænktligt at ligne hvad vi havde set dagen før, og et check med den ikke engelsk-talende billetsælger/guide på bussen afslørede da også, at vi ikke var på vej derhen, hvor hun havde lovet, at vi kørte (hun havde nikket da vi viste vores brochure!). Herefter fulgte en del snik-snak (på engelsk, dansk, kinesisk), der endte med at vi kæmpede os ud af bussen uden at betale - og istedet blev vi nødt til at hyre en taxi til at køre os "på tværs" til vores sted, for 120Y. For pokker ! Nå - stedet var ganske godt, selvom det var lidt arkæologi-nørdet. Denne grav var også fyldt med ler-krigere (vistnok 50.000 !), men her var det mere i "dukkestørrelse", ca. 25-40 cm høje - og suppleret med heste, svin, hunde, geder, og meget andet. Dele af graven var udgravet og præsenteret som et underjordisk museum, hvor man kunne gå henover de enkelte udgravninger. Der var også lavet en rigtig god 3D film omkring tidsalderen, så igen en attraktion der var pengene og besværet værd (!) Turen tilbage til Xian var endnu en prøvelse. Først ventede vi en time på at bus 4 ankom, 20 minutter på at den skulle køre, og da den endelig kørte afsted, gjorde vi igen holdt efter små 20-25 minutter, fordi den skulle rengøres, og vi skulle derfor med en anden bus .. tror vi, for igen var vi havnet et sted hvor ingen kunne engelsk. Vi endte med at hoppe på bus 228 istedet, fordi vi mente den også endte i Xian, og endelig, efter 40 minutters kørsel, var vi tilbage på busstationen. Succes ! - og ikke mere buskørsel den dag (udover en bybus) !
Vores dage i Xian har været godt pakket, men vi har dog også fundet tid til at gå en længere tur på bymuren, der strækker sig 17 kilometer rundt om byen, er 12-16 meter i tykkelse og den største og mest velbevarede i Kina. Derudover har vi været en tur i byens Bell-tower, trasket en tur gennem det muslimske kvarter, og efter lidt hjælp er det sågar lykkedes os at få en busbillet til vores næste destination.
Efter Xian tog vi videre med bus (7 timer) til Pingyao, som er en mindre, historisk by, der nærmest fungerer som en museumsby. Hele byen er renoveret og bibeholdt i samme stil, omkranset af en bymur - mindre end i Xian, men mere poleret. Her har vi haft 2 overnatninger i et rustikt gæstehus, som har taget præmien for billigste overnatning på denne tur - 70 Yang, eller hvad der svarer til 55 kroner, for et dobbeltværelse med eget bad og toilet. Og det var rimeligt pænt og nydeligt, selvom vandtryk og varmt vand ikke er noget, der kan prales med. I Pingyao hyrede vi en engelsktalende guide (Mr. Lei, ejeren af vores gæstehus), til i 4 1/2 time at lede os gennem byen, og fortælle om historien. Vi fik besøgt et confutse tempel, et taoist tempel, den første bank i Kina og administrationsbygningen fra Ming Dynastiet, med en masse torturinstrumenter. Vi fik også en kort tur op på bymuren, og fik kigget ind i forskellige baggårde, for at se hvordan "almindelige kinesere", lever. Alt i alt, en ganske fin rundtur. I Pingyao kom vi også forbi en mur med 9 drager, som ifølge vores guide kun findes i Pingyao, Datong og Bejing - og dem har vi så alle været forbi. Derudover besøgte vi Shauling templet udenfor byen via en eldrevet tuc-tuc, hvor der var mange gamle træ buddhastatuer og udskæringer at kigge på - desværre ikke alt i en alt for god stand.
Sidste stop i denne uge har været Datong, som ligger cirka midt mellem Pingyao og Beijing, og derfor var et naturligt stop "på vejen". Vi brugte det meste af en dag på at komme frem, og sidst på eftermiddagen kunne vi checke ind på et meget stort og nydeligt hotel, efter at have afvist en fast taxi pris på 60Y, og taget den på meteret til 14Y (!) - vi ser åbenbart meget blonde og naive ud .. Hotellet lå yderst pudsigt mellem en masse lave "slum" huse, som iøvrigt var ved at blive revet ned. Datong er en meget "rodet" by, som er under total genopbygning, og hvor der nærmest er flere murbrokker end mursten i stående huse. I Datong valgte vi at tage på en heldagstur med bus, sammen med 4 andre turister, som skulle tage os rundt til et par attraktioner, der ville være svære at nå på en dag med offentlige busser (og nu har vi jo prøvet lidt problemer i Xian !). Første stop - efter 2 timer - var "Hanging Monestary", som er et lille kloster der er bygget på en bjergside, og som derfor hænger udover siden, ca. 50-100 meter oppe. Ikke særligt tilgængeligt, var det ikke lige for de parkeringsanlæg og nye trapper, der er blevet anlagt til formålet. Klosteret var aktivt indtil kulturrevolutionen i 1976. Næste stop var Yungang grotterne, der indeholder en række buddha statuer. Nu havde vi i Laos tidligere prøvet hvad det betød, og var blevet temmeligt skuffede over at se en lille grotte med en masse små statuer i Luang Prabang. Men Yungang grotterne var bestemt anderledes. Her var der hugget optil 18 meter høje statuer ud i sandstensgrotterne, med en masse detaljer og små relieffer rundt om siderne. Meget fantastisk, og et arbejde der har taget titusinde arbejdere mange år at få lavet færdigt, for ca. 1500 år siden. Dele af grotterne var desværre medtaget pga. vind og vejr, men flere af dem var meget velholdte og imponerede (og overraskede) helt klart.
Inden vi forlod Datong, lavede vi lige en hurtig morgenekspedition nord for byen. Vi var stødt på en yngre taxichauffør, et par dage inden, der kunne et minimum af engelsk, og aftalt, at han skulle hente os om morgenen på vores afrejsedag, køre os op til et fort 45 km fra Datong, og retur igen, for 100Y. Han mødte op som aftalt, med sin far som vist var den normale taxichauffør, og efter at have spurgt om vej 6-8 gange, nåede vi frem til vores fort - der viste sig at være en yderst begrænset turistoplevelse. Der stod et par få murporte tilbage, og stumper af den ler-bymur der engang havde været. Derudover så vi dog også nogle sektioner af den store kinesiske mur, som her bestod af jord/lervolde, fremfor af sten.
En af de ting vi efterhånden har fundet ud af er : Vi vækker opsigt ! Selv på temmeligt turistede steder, får vi kineserne til at vende hovederne, pege, fnise, tage billeder i smug, og en del gange er vi nu blevet spurgt, om vi ikke liiiiige vil være med på et billede sammen med et par tilfældige kinesere; det virker lidt pudsigt, da vi ville tro, at de med OL og alle de andre turister, efterhånden havde fået nok. Vi har lidt en antagelse om, at det er Henriks meget blonde hår (samt højde og drøjde) der giver os "stjernestatus" .. og så er vi jo smukke (!). Der er nærmest gået sport i at undvige kameraer/mobiltelefoner, eller spotte dem - og det kunne være interessant at vide helt hvor mange billeder, vi figurerer på.
Maden i Kina har indtil videre været lidt af en prøvelse - og det er nok det sted på vores 9 måneders tur, hvor vi har fået mest kamp til stregen. Den første udfordring man møder, er begrænset engelsk og begrænset udbud af engelske menukort. Når der så endelig er billeder eller halv-oversættelser, finder man ud af, at mange af retterne ikke lige er noget man har lyst til at sætte tænderne i. Kineserne spiser ALT muligt, som vi ihvertfald ikke har haft lyst til at prøve. Det er bestemt ikke en myte, at man finder hønsefødder, tyrepenis, æselhove, svineindvolde, og andet godt på menukortet. Nogle steder har det været de dominerende retter, og at finde noget andet har krævet en del. Når vi så endelig har bestilt nogle retter, så har det ofte smagt noget anderledes end man havde forestillet sig (eller håbet på). I Xian fik vi den første aften nogle gode (kød)retter, men vi kunne simpelthen ikke vride to skåle ris ud af servitricerne, så det var svært at spise sig mæt. Vi prøvede også at bestille kylling på to forskellige måder, og her var der mere ben-rester og knogler end kød, så det var heller ikke en succes. Maden i Pingyao har været decideret dårlig, og meget cafeteria-agtig; noget af det kunne vi få ned, men det har bestemt ikke været en god oplevelse at spise på restaurant. Vi har haft mest held i Datong, hvor vi fandt en virkelig god restaurant, og hvor vi fik en masse retter, som alle var vældigt gode, velsmagende og "normale" - og for en gangs skyld gik man propmæt i seng !
Turen går til Bejing i den sidste og afsluttende uge !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar