01 april 2009

Uge 35 - Hue, Hoi An og Saigon/HCMC

Først på ugen ankom vi tidlig morgen til Hue med nattog, hvor vi har været indkvarteret i 4-mands kupeer, rimeligt slidt, og rimeligt varmt, da de slukkede for air-condition om natten. Men det lykkedes at sove nogenlunde(mest Henrik); det ender vel med, at vi vænner os til denne transportform (Hvem sagde Kina ?). I Hue havde vi en enkelt overnatning, så det har været et tæt pakket program, for at få mest muligt ud af de små 24 timer vi er i byen, der er tidligere hovedstad i Vietnam.

Efter at have fået en hurtig gang morgenmad var der arrangeret en 2 1/2 times rundtur på bagsædet af en motorcykel (14 ialt), men Mette sprang dog over da en stram styrthjelm og et bulet hoved nok ikke helt er forenelige størrelser (det gav lige mulighed for et laaaaaaangt bad). Vores konvoy af motorcykler tog os ud at se forskellige områder af Hue, og vi fik bl.a. set hvordan man laver røgelsespinde og tradionelle sivhatte. Derudover var vi en tur forbi bunker hill, som var et centralt fæstningsområde inden/under vietnamkrigen mellem nord og syd. Eftermiddagen blev brugt på en tur til Minh Mang, et imponerende konge mausolæum, bygget omkring 1840, og ifølge myten befinder kongens grav sig på en kunstig ø, i en hemmelig gang. Arkitekten og de mænd der anbragte kongens sarkofag blev alle slået ihjel, så de ikke kunne sladre, og kongen skulle stadig have alle sine skatte og juveler. Igang med spaden ! Vi besøgte også Thien Mu pagoden, opført omkring 1600, meget høj og imponerende. Samme aften samledes vi på hotellets overdækkede tagterrasse. Egentligt var det meningen, at vi skulle have en enkelt drink, og så ud at spise på restaurant, men det blev helt vildt vejr. Det stormede og regnede og tordnede, meget flot, men man havde ikke ligerem lyst til at befinde sig udenfor, så det endte med, at vi blev og spiste på hotellet. Lidt dyrt, men til gengæld kunne man nyde lynene hele vejen rundt om bygningen. Dagen efter var der tidlig rundtur på Hues citadel, et imponerende bygningsværk, med en kilometerlang voldgrav. Bygget i 1804, kejserens officielle bolig, med plads til både koner og konkubiner. Det blev bombet en del af amerikanerne under Vietnamkrigen (som kaldes American War i Vietnam), men der er stadig meget at se på. Sidst på formiddagen begav vi os mod Hoi An, med bus, hvor vi undervejs gjorde holdt ved "Marmorbjerget", hvorfra der er god udsigt over området, og hvorpå der er flere små templer, med buddhastatuer, og sågar huler der har været brugt af vietcong under krigen.





Vi har brugt 3 dage i Hoi An, som er en mindre by, der bl.a. er kendt for sine mange skræddere. Som udgangspunkt havde vi egentligt ikke tænkt os at investere i noget, men efter at have kigget et par steder og vurderet kvaliteteten og prisen, blev vi enige om at kaste os ud noget skræddersyet tøj. Vi har købt hvert et jakkesæt, nogle skjorter og toppe, og synes selv, vi har fået noget for pengene. Det er lidt af en oplevelse, selv at kunne bestemme ALT om hvordan ens tøj skal se ud, men samtidigt lidt af en udfordring for fantasien. Imellem tøjprøvningerne har der været tid til lidt sightseeing i området. Mette tog på en bus/bådtur til My Son, en ruinby som var beboet fra det 4. århundrede og frem til 13. århundrede. Det var helt ufatteligt varmt den dag, så det er ikke sikkert at ruinerne fik den opmærksomhed de retteligt fortjente! Den efterfølgende bådtur var lidt mere kølig, her var der dog indlagt et turistfældestop på en lille ø, som producerede træskæreri og andet håndarbejde. Henrik brugte denne dag på at tage ud at dykke sammen med et par af de andre turdeltagere, og vores guide - til den fyrstelige pris af 70 USD (billigt !), hvilket inkluderede 2 dyk samt en temmelig god frokost. Begge dyk gik ganske godt og det var første gang Henrik dykkede uden instruktør, efter at have fået certificatet i New Zealand. Hvert dyk var 50-55 minutter, hvilket var betydeligt længere end nogle af de tidligere, men stadig med masser af luft efter opstigningen. Der var både fisk og koraller at kigge på, omend ikke så mange som i Belize og Australien, men til gengæld var der nogle (korte) grotter, man kunne svømme igennem, hvilket gav lidt skrammer på udstyr og hænder.

Efter tre dage i Hoi An, som ikke blev så afslappede, som vi havde regnet med, på grund af al vores tøjkøb, fløj vi videre til Saigon (også kendt som Ho Chi Minh city). Her brugte vi det meste af en dag på Vietnam krigen, hvor vi besøgte et tunnel-netværk 30 km. fra Saigon, hvor Vietcong havde bygget og levet under jorden i tunneler under krigen. Der var cirka 250 kilometer tunnel i alt. Vi prøvede en 15 meters kravletur, og det var mere end rigeligt for os. De havde også eksempler på forskellige fælder, som oprindeligt var til jagt, men med en smule modifikation var de blevet anvendt til at skade de amerikanske tropper, meget i stil med Rambo 1 filmen. Eftermiddagen brugte vi på krigsminde museum i Saigon, hvor man kunne få en "anden" side af krigen, herunder se hvad der sker med civilbefolkningen, når man bruger kemisk krigsførsel; det var nogle barske billeder, som giver lidt stof til eftertanke.







Vi har også haft en dagsudflugt til Mekong deltaet, hvor over en million mennesker lever "på floden", eller er meget tæt knyttet til den. Her kunne man se fiskere, sejlende købmænd, og en masse huse på stylter - samt opleve at den primære transportform er i båd. Vi fik rundvisning på steder, hvor der blev lavet kokos-karameller (uuhm!), rispapir og ris-popcorn, som alle bød på prøvesmagninger. Inden vores fiskefrokost (uuhm igen !) fik vi en roet tur i en tradionel langbåd og derefter gik turen hjem mod Saigon igen. Lidt lang køretur (2x3 timer) for at bruge 3 timer på deltaet.

Saigon er med over 6-7 millioner indbyggere den største by Vietnam, og med et mylder af motorcykler (anslået 3 mio), er det lidt af et syn i gaderne når man ser 100 motorcykler, for hver bil der kører rundt. Trafikken glider dog nogenlunde, selvom det er noget af en prøvelse, når man 10-15 mand forsøger at krydse gaden og stiller sig på en lang linie, mens man "sniger" sig igennem trafikken. En af vores aftener bød på "pæn streetfood"; hver aften bliver der trillet et antal kogeblus og fiske-tanke ud på gaden fra baggården, suppleret med klapborde og -stole .. VUPTI ! så har man en restaurant. Men dog så avanceret at man kunne pege på sin middag i fisketankene (2x små hummere til 50 kroner). For Henrik har Vietnam været en kulinarisk himmel, da han næsten hver dag har fået fisk eller skalddyr - vel og mærke utrolig frisk, og til en pris der slet ikke er mulig i Danmark. Til gengæld har Mette efterhånden prøvet alle varianter af stegte ris med grøntsager !

Efter 10 dage i Vietnam går turen imorgen til Cambodia med bus.

Ingen kommentarer: